Græsblandinger til so-folde
Plantedækket i so-folde skal ideelt set udfylde mindst tre funktioner:
- fungere som et slidstærkt dække af jorde
- opsamle og fastholde afsat gødning, der kan fungere som plantenæring eller potentielt sive ud i grundvand og ud i det omgivende miljø
- fungere som næringsrig og sund foderkilde for søerne
Det er svært at forene disse tre egenskaber i én blanding af græsser eller andre plantearter, og der markedsføres ikke nogen blanding, som kan dette.
De testede blandinger
I dette projekt har vi testet to græsblandinger, hvor den ene er sammensat til at opfylde de to første punkter om slidstyrke og opsamling af næring, mens den anden er optimeret til at være lækkert foder for søerne:
- Blanding A: 30 % engsvingel Laura, 30 % rødsvingel Gondolin, 30 % engrapgræs Balin, 10 % hvidkløver Rivendel.
- Blanding B: 90 % sildig diploid alm. rajgræs Lasso, 10 % hvidkløver Rivendel.
Derudover indgår også vært Arne Steffensens egen blanding. Den minder om Blanding B og består af 90 % sildig diploid alm. rajgræs Vincent og 10 % hvidkløver.
Blandingerne blev sået i 6 m-striber gennem marken, undersået i vårhvede foråret 2009. Vårhveden blev meget kraftig, og derfor var udlægget relativt svagt efter høst. Specielt blanding A med langsomt voksende græsser havde lidt under den kraftige dæksæd med huller i udlægget til følge. Udlægget groede dog rimeligt til henover eftersommer og efterår, men pga. vinterens tidlige start var udlægget stadig svagt i foråret 2010, hvor søerne blev sat på det.
Resultat
Foderværdi og robusthed
De forskellige blandinger kom således til at ligge på tværs af farefoldene i 2010, så det kunne iagttages, hvordan hver enkelt so benytter sit areal, hvilke af blandingerne der ædes mest af, og hvilke der holder bedst som plantedække.
5. maj 2010: Grisene afgræsser blanding B, mens den slidstærke blanding A ikke er lækker.
(Foto: Carsten Markussen).
17. juni 2010: Forskellen mellem blanding A til venstre og blanding B til højre er stor.
Som det ses, foretrækker søerne rajgræs fremfor svingel og rapgræs, idet blanding A ikke er
afgræsset, mens blanding B er jævnt græsset ned. På dette tidspunkt er græsblandingerne
stadig svagt etableret, især blanding A er noget hullet. (Foto: Carsten Markussen).
3, august 2010: Yderst til højre: rajgræsblanding med Vincent. Dominerende højre side af
billedet: blanding A med svingel og rapgræs. Venstre side af billedet: blanding B. Stykket
yderst til venstre med hytte: blanding A. (Foto: Carsten Markussen).
3. august 2010 er blanding A er fuld af ukrudt i hullerne, hvor der ikke gror græs. Græsset skrider igen især i blanding A, efter afpudsning tidligere på sæsonen. Det er tydeligt, at søerne ikke så godt kan lide blanding A, hvorimod de fleste søer har græsset meget på blanding B med rajgræs. Vært Arne Steffensens egen blanding med Vincent rajgræs var dog endnu mere populær hos søerne end blanding B med Lasso rajgræs.
22. september 2010: Sidst i september er alt græs mindre lækkert. Rajgræs-blandingen
bærer dog stadig tydeligt præg af afgræsning, mens blanding A har vokset sig stærk og helt
dækkende. (Foto: Carsten Markussen).
Blanding A og B illustrerer et klassisk dilemma: På den ene side vil man gerne udnytte markens vækstpotentiale her og nu og tilgodese dyrenes behov for at rode og græsse. På den side ønskes et plantedække, som må formodes at holde bedre på næringsstofferne til gavn for miljøet og den efterfølgende afgrøde.
Tilbageholdelse af næringsstoffer
I det korn, der efterfølgende blev dyrket på samme mark i 2011, var det ikke muligt at se striber, som ellers kunne have afsløret en forskel mellem de tre blandingers evne til at holde på næringsstofferne.
Konklusion
Set fra soens og landmandens synspunkt er en blanding af plantearter, der er attraktiv for søerne og har høj foderværdi, at foretrække. I dette projekt foretrak søerne klart blanding B med rajgræs i forhold til blanding A med svingel og rapgræs.
De stærke græsser i blanding A har deres styrke pga. deres kraftige rodnet og gode evne til at brede sig, men en del af deres styrke skyldes nok også, at de ikke udnyttes så meget af søerne. Disse græsser vokser forholdsvis langsomt, og det gør, at de først kan forventes at opnå fuld kapacitet til opsamling af næringsstoffer hen på sommeren.
En effektiv undersøgelse af græssers og blandingers effektivitet som fødekilde og opsamlere af næringsstoffer kræver studier af søernes æde- og gødskningsadfærd i folden, N-min målinger i jorden samt udbyttemålinger i den efterfølgende afgrøde.