Pil i svinefolde giver mindre tab af kvælstof

Hvis frilandssvin går i en fold, der er delvist beplantet med en energiafgrøde som pil eller elefantgræs, vil de afsætte langt hovedparten af deres gødning inde i beplantningen. Til gengæld vil dyrene holde åbne områder omkring hytte og fodertrug næsten fri for gødning.

Når energiafgrøderne siden hen høstes, fjernes en god del af det kvælstof, som svinene har afsat med gødningen. Det vil sige, at frilandssvin i langt højere grad kan kombineres med beskyttelse af vandmiljø og klima, når man dyrker energiafgrøder i svinefoldene, end hvis man har svinehold i rene græsfolde. Med rene græsfolde vil der være større risiko for tab af kvælstof til vandmiljøet, og der bliver ingen afgrøder, som man kan udvinde energi fra.

Det dokumenterer forsøg på forskningscenter Foulum, som er beskrevet i rapporten 'Nitrogen distribution and potential nitrate leaching in a combined production system of energy crops and free range pigs'.

Den er skrevet af Janni Sørensen som hendes afsluttende masteropgave på biologistudiet ved Aarhus Universitet.

Risiko ved høj dyretæthed

I rapporten advarer Janni Sørensen dog også om, at der med høj dyretæthed bliver risiko for hotspots - punktvis ophobning af kvælstof i beplantningen, og dermed stor risiko for udvaskning af kvælstof.

Høj dyretæthed vil her sige 1,6 - 1,9 dyreenhed pr ha, svarende til en gennemsnitlig tildeling af 372 kg kvælstof (N) pr ha i de sammenlagt 16 uger, forsøgene varede. Altså væsentligt mere end de 170 kg total-N, det er tilladt at tilføre økologiske marker med husdyrgødning gennem en hel vækstsæson.

Ud fra sine målinger har hun beregnet, at en høj dyretæthed giver en N-udvaskning (som nitrat) til miljøet på 30 kgN/ha, en fordampning af ammoniak 37 kgN/ha og denitrifikation (omdannelse til frit kvælstof og lattergas) på 63 kgN/ha.

Gevinst ved lav belægning

I de forsøgsfolde, hvor belægningen derimod var nede på 0,6 dyreenhed pr ha - det vil sige blot en tredjedel af foldene med høj belægningsgrad - blev udvaskningen af nitrat estimeret til blot 4 kgN/ha, ammoniakfordampningen til 12 kgN/ha og denitrifikationen til 20 kgN/ha.

Med andre ord reduceres udvaskningen af kvælstof med over 85 procent, når dyretætheden sættes ned med 66 procent.

Det hører med i billedet, at forsøgene blev udført i Foulum, hvor jordbunden er lerblandet sandjord (JB4).

Beplantning i bælter

Janni Sørensens forsøg blev udført i seks folde på rad og række; tre små på 0,22 ha og tre store på 0,7 ha.

I hver fold blev der sat seks slagtesvin ind i to perioder af otte uger, henholdsvis i marts-maj og september-november 2009.

Alle folde var ensartet delt op i zoner, der gik som bånd gennem foldene. I den ene ende af hver fold var et bart område med fodertrug og vand, dernæst et bånd af pil og enkelte popler, så et smalt stykke med græs, et areal med afskåret elefantgræs (hvor hytten var placeret), et stykke med elefantgræs, endnu et smalt bånd med græs og til sidst en zone med ren pil.

Gøder i beplantningen

Modsat tidligere undersøgelser, som har konkluderet, at svin på friland gerne afsætter deres gødning i fodrings-området, så fandt Janni Sørensen gennem systematiske observationer, at svinene klart foretrak zonerne med beplantning til afføring og urinering.

De tre zoner med henholdsvis pil/popler, elefantgræs og pil modtog tilsammen 80-90 procent af gødningen, afhængigt af årstiden, selv om de kun udgjorde omkring halvdelen af foldenes samlede areal. Logisk nok var indholdet af mineralsk kvælstof i det øverste jordlag her da også markant højere end i zonerne med fodertrug, græs og nedskåret elefantgræs.

Janni Sørensen vil dog ikke udelukke, at det kan have betydning, at de tidligere undersøgelser er blevet foretaget i folde med søer, mens der i hendes forsøg var tale om slagtesvin.

Placering af gødning kan styres

Hun konkluderer, at svinenes placering af gødning bestemmes ud fra en kombination af afstanden til fodertruget, beplantningen (som dyrene bruger som beskyttelse, når de afsætter gødning) og formentlig også placeringen af hvilepladsen.

"Ved regelmæssigt at ændre fordertrugets placering, og samtidig holde det relativt tæt på energiafgrøderne, vil det sandsynligvis være muligt at påvirke fordelingen af N i folden", skriver hun.

Perspektiverne

Sidst i sin rapport opsummerer Janni Sørensen perspektiverne således:

"At holde svin på friland rummer en høj risiko for skade på miljøet på grund af tab af kvælstof. Den mest acceptable måde at holde frilandssvin på er ved at kombinere reduceret tildeling af kvælstof gennem foderet, reduceret dyretæthed og sæsonbestemt produktion i stedet for produktion året rundt. Eftersom svinene foretrækker energiafgrøder som gødningsområder, kan de bruges som redskab til at påvirke dyrenes gødningsadfærd. Energiafgrøder vil også kunne bruges som et godt alternativ til næseringning af frilandssøer, hvilket hæmmer søernes naturlige adfærd."

Ifølge Janni Sørensen kan man forestille sig, at en beplantning med pil, der høstes hvert tredje år, kombineres med et enkelt hold svin andet og tredje år efter høst eller nyplantning. For at undgå udvaskning af kvælstof skal svinene kun gå på arealet i vækstsæsonen.

Læs hele rapporten

Klik her for at få hele rapporten som pdf-fil.

 

Artiklen er skrevet af Per Henrik Hansen, http://www.perhenrik.dk/