Status efter to år

Målet med projektet er et nyt farefoldskoncept for økologiske sohold, der har forbedret næringstoftudnyttelse, højere dyrevelfærd og ikke mindst et bedre arbejdsgang og -miljø for landmanden.

Projektet har følgende arbejdspakker:

1) Screening af bioenergiafgrøder for egnethed som foldplanter

Formålet med arbejdspakken er at identificere de mest lovende arter og sorter af energiafgrøder, som med fordel kan anvendes i farefolde og modstå den fysiske belastning fra dyrene.

Arbejdspakke 1 er gennemført og afsluttet i 2009 efter planen og med meget positive resultater. Det har vist sig, at beplantningerne med energipil har været meget robuste, idet grisene har forvoldt minimal skade på planterne. Desuden har energipilen sikret et godt nærmiljø og god dyrevelfærd for grisene.

2) Udvikling af samlet foldkoncept med forbedret infrastruktur og beplantning

En væsentlig delopgave er at placere faste færdselsveje, der reducerer behovet for færdsel mellem foldene og fjerner behovet for kørsel i foldene. Der anlægges og afprøves en ny metode til etablering af faste kørespor, der består af et filtunderlag og et tyndt kørelag i form af sand eller grus. Der kan kun køres med lette køretøjer på denne type kørevej. Dyrene transporteres ud til foldene, men går selv, når de skal fra foldene igen. Dette kræver særlig hegn langs drivveje. Der plantes permanente "vejtræer" til at skygge ind i foldene, men uden høst til energi, og uden at dyrene kan komme i kontakt med og ødelægge træerne. Der afprøves et nyt hyttedesign, som er udviklet i projektet "Forbedrede farehytter" .

Indretning af arealet skal også tage hensyn til, hvorledes beplantningen af energiafgrøder kan indplaceres i folde og omkring hytter, så behovet for flytning af hytter kan reduceres ved, at energiafgrøden virker som beskyttelseszone for grundvandet, da opsamlingen af næringsstoffer sker i rodnettet. Som energiafgrøde anvendes sorter og kloner, som er testet anvendelige i projektpakke 1. Da etablering af folde og beplantning på Sjælland blev udsat fra 2009 til 2010, er der involveret flere forsøgsværter i Jylland til at afprøve pilebeplantning, som en del af foldmiljøet, dog uden særlige køreveje.

Status 2010

Der blev plantet forskellige pilekloner og lidt el hos to forsøgsværter i Jylland i 2009. Tilvæksten i pilen i 2010 har været langsommere end først ventet, så der er ikke lukket søer ud på arealerne før efter vækstsæsonen i 2010. I efteråret 2010 registreres søernes indvirkning på det udplantede.

Hos forsøgsværten på Sjælland blev elementet med køre-/drivveje etableret i foråret 2010.

Aktiviteter i 2011

Arbejdet med foldindretning og faste køreveje gøres færdigt. I efteråret 2011 vurderes det, om beplantningen af pil er klar til at modtage søer i foldene. Afprøvning og endelig resultatopgørelse for foldarealer foretages i 2012.

3) Forbedret næringsstofudnyttelse i sædskiftet på svinebrug

Formålet med denne arbejdspakke er at demonstrere et svinesædskifte med forbedret næringsstofudnyttelse og højere udbytter ved brug af kvælstofkrævende afgrøder og efterafgrøder efter marken, hvor grisene afgræsser.

Status 2010

Græsmanagement

Hos to svineproducenter er der i 2009 udlagt 3 forskellige blandinger af kløvergræs i kornmarker, og græsblandingerne er i 2010 brugt til afgræsning. Blandingerne er sammensat med henblik på at få etableret en afgræsningsmark med robuste og slidstærke sorter af græs og kløver. I efteråret 2010 bliver der lavet en vurdering i græsblandingerne robusthed i sofoldene for året 2010. Blandingerne fortsætter som sofolde ind i 2011, hvis græsdækket er forholdsvist intakt.

Søerne med rundt i sædskiftet

Det skal gøres nemt og fleksibelt at flytte søerne med rundt i sædskiftet. Samtidigt skal der ses på gødningsfordelingen indenfor folden og mulighederne for at flytte fodersted og hytter rundt i marken, så man undgår en ujævn næringsstoffordeling med store tab til følge.  Der er i foråret 2010 afholdt en workshop med projektdeltagerne, hvor eksisterende viden og erfaringer bliver præsenteret. Her blev der genereret idéer til forbedrede sædskifter til søer. Derudover laves beregninger af næringsstofbalancer på mark- og bedriftsniveau hos de deltagende bedrifter. I 2011 vil en række af idéer fra kataloget blive prøvet af hos svineproducenterne i praksis.

Dyrkning af afgrøder med dybe rødder og stor kvælstofoptagelse

Hos den ene svineproducent er der i 2009 etableret et demonstrationsforsøg med efterafgrøder efter en skabelon som i skemaet nedenfor. Demonstrationen er blevet gentaget i 2010, hvor efterafgrøderne etableres efterhånden som søer og smågrise forlader forsøgsmarken i løbet af sommeren. Der er sået efterafgrøder i marken 3 gange i løbet af sommeren, og der sås efterafgrøder på i alt 5 forskellige tidspunkter i perioden fra den 15. juni til 1. september. Der er registreret fremspiring af efterafgrøder samt plantehøjde og der tages N-min prøver i de forskellige parceller i efteråret 2010.

I 2010 måles effekten af efterafgrøderne fra 2009 i den efterfølgende kornafgrøde. For at bedømme effekten af efterafgrøderne måles udbytte og kvalitet i kornafgrøden. Der tages N-min-prøver fra jorden i efteråret. Der beregnes næringsstofbalancer på markniveau.

Planer 2011

Græsmanagement

Hos svineproducenterne afgræsses 3 forskellige blandinger af græs og kløver, som blev udlagt i 2009. Afgræsningen tilrettelægges så dyrene har adgang til alle 3 kløvergræsblandinger på samme tid. Der laves også i 2011 visuelle vurderinger og optællinger af græs- og kløverbestanden henover sommeren. Samtidig vurderes det i efteråret, hvordan belægningsgrad og dyregruppe påvirker græsdækkets holdbarhed.

Dyrkning af afgrøder med dybe rødder og stor kvælstofoptagelse

Ved ompløjning af afgræsningsmarken er der behov for at se på, hvilke afgrøder, der udnytter de frigivne næringsstoffer mest optimalt. Forskellige korsblomstrede efterafgrøder afprøves sammen med andre arter med dybe rødder og let omsætteligt plantemateriale ved ompløjning.

I 2011 måles effekten af efterafgrøderne i den efterfølgende kornafgrøde, og derved afsluttes demonstrationsforsøget med efterafgrøder. For at bedømme effekten af efterafgrøderne måles udbytte og kvalitet i kornafgrøden. Der beregnes næringsstofbalancer på markniveau.

Søerne med rundt i sædskiftet

I 2011 skal idékataloget, der bliver færdigt i 2010, bruges til at inspirere og afprøve nogle af idéerne hos svineproducenterne i 2011 og 2012. Landmændenes erfaringer med de nye sædskifter indgår som den endelige del af projektets resultater ved projektets afslutning.

Projektet løber fra 01.01.09 til 31.12.12

Resultater offentliggøres løbende.

Projektleder er faglig udviklingschef i Økologisk Landsforening, Michael Tersbøl.