Lyngflis fra hedearealer

Pleje heden er ikke kun til gavn for landbruget, men er også nødvendigt for hedens eksistens. Det er nemlig nødvendigt at fjerne biomasse fra heden, hvis den lysåbne hede skal blive ved med at eksistere. Plejes heden ikke, vil der ske en naturlig succession, hvor heden med tiden vil springe i skov. Pleje og foryngelse er med til at opretholde balancen mellem de sårbare og dominerende arter i hedens plantesamfund.

Når hedelyngen når en vis alder, begynder skuddene at lægge sig ned til siden og flere skud vil dø. Hermed er der grobund for, at andre plantearter kan komme til, og disse vil hurtigt dominere, da nye lyngspirer er langsomme i vækst. Det vil altså sige, at lyngen er en plante, som har svært ved at opretholde sit habitat, og som med tiden enten vil dø af alder eller insektangreb eller blive overskygget af andre dominerende plantevækster. Dette kan undgås ved at pleje heden ved enten afbrænding eller slåning, hvorefter lyngen forynges ved at skyde fra de tilbageblevne stubbe og grene.

Heden kan plejes på flere måder ved rydning af opvækst, afgræsning, afbrænding eller fladetørvsskrælning. En ny metode, som er udviklet de seneste år, afhøster hedens plantevækster og afskræller det øverste morlag. Biomassen kan derefter bruges i landbrugsproduktionen. Her kan det ikke kun udnyttes som rodemateriale eller strøelse til svin og fjerkræ, men kan også efter endt funktion i stalden udnyttes som jordforbedringsmiddel på markerne, idet det har et højt indhold af kulstof.

Bio-Pick Up-knuser, Aarestrup Planteskole

Lyngflis kan være af forskellige kvaliteter og afhænger af hedens vegetation. Jo mere ved, der gror på heden, jo kraftigere vil strukturen være i biomassen. Kvaliteten kan altså svinge mellem at være fint som muld og at have en noget grovere struktur. Fælles er dog, at massen består af forskelligartede materialer, som gør den eftertragtet til rodemateriale.

Hedens oprindelse og udvikling

Heden er et lysåbent areal, som ofte er knyttet til næringsfattig og sandet jord. Vegetationen består overvejende af plantearter, som foretrækker næringsfattige kår, f.eks. dværgbuske, hedelyng og revling samt forskellige græsser og urter.

Heden er en menneskeskabt naturtype, som opstod med landbruget for mange tusinde år siden. Skove blev ryddet og afbrændt for at skaffe arealer til kulturafgrøder samt til afgræsning. På de næringsfattige jorde førte dette til hededannelsen, og man begyndte at udnytte hedens ressourcer ved at tage slæt af lynghø til vinterfoder og opgrave hedetørv til brændsel og byggeri. Denne menneskeskabte påvirkning var grunden til, at heden forblev lysåben, og samtidig blev hedeplanterne forynget. Hermed fortsatte heden med at eksistere i flere århundreder, og i slutningen af 1700-tallet havde heden nået sin største udbredelse og dækkede ca. 900.000 ha. af Danmarks areal. Arealet er med tiden blevet reduceret grundet skov- og afgrødedyrkning samt tilgroning, og i dag anslås hedearealet til godt 84.000 ha.

Grov biomasse

Fin biomasse

Mængde og potentiale

Det skønnes, at ca. 15.000 ha. lynghede er plejekrævende og muligt at afhøste med maskiner. Hedens plejefrekvens med afskrælning af morlaget vurderes at være ca. hvert 20 år. Det vil sige, at der kan udnyttes biomasse fra ca. 750 ha. hede i gennemsnit om året. Ved pleje med BioPickUp maskine bliver der afhøstet ca. 200 til 350 kbm. biomasse pr. ha. Potentialet er derfor ca. 150.000 kbm. biomasse per år fordelt på flere og svingende kvaliteter, som beskrevet ovenfor.

Reference

Sand-Jensen, K. (2007): Naturen i Danmark. Det åbne landskab.

Lyngflis som strøelses- og rodemateriale til svin

Lyngflis som strøelses- og rodemateriale til svin er undersøgt i projektet Lyngflis som strøelses- og rodemateriale til svin, som er gennemført af Økologisk Landsforening i 2015 - 2016 med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.