Praktiske erfaringer og gødningsværdi

I afprøvningen af lyngflis som rodemateriale viste det sig, at jo mere tør, lyngflisen var, des mindre blev forbrugt. I de første afprøvninger var lyngflisen forholdsvis tør, men ved årsskiftet blev der leveret lyngflis, der var mere vådt, fordi det havde ligget i en udækket markstak. Det havde tilsyneladende ikke indflydelse på grisenes interesse for lyngflisen, men grisene afsatte hurtigere gødning i rodekummen med den fugtige lyngflis, hvorfor forbruget øgedes. Gennemsnitligt blev der i afprøvningen forbrugt ca. 0,4 m3 lyngflis pr produceret slagtesvin. Med et potentiale på 150.000 m3 lyngflis pr år vil det kunne dække en produktion på over 300.000 slagtesvin om året. Dette inkluderer ikke tildeling til fravænningsgrise. Dog må det formodes, at selv om at alle svin får tildelt lyngflis fra fravænning til slagt, vil en produktion af 150.000 m3 flis årligt kunne dække den nuværende produktion af økologisk slagtesvin på lidt over 100.000 stk. om året. Det skal dog tages med i betragtning, at de fleste arealer med lyng ligger i Vestjylland, og det vil formentlig blive for dyrt for sjællandske besætninger at købe og transportere lyngflis til rodemateriale.

Der blev ikke på noget tidspunkt observeret mug, råd eller anden form af fordærvelse i lyngflisen, heller ikke i de sidste afprøvninger af lyngflis, der havde ligget ude i næsten 9 måneder før brug. Dog anbefales overdækning af stakken eller indendørs opbevaring for at undgå, at lyngflisen bliver for våd med højere forbrug til følge.

Krav til staldsystemet

Hvis man vil bruge lyngflis som rodemateriale, er det vigtigt, at staldsystemet kan tåle en vis mængde grene, rødder/rodrester og sand/jord, da dette vil være indeholdt i svingende mængder i materialet. Sand og jord vil altid være til stede grundet høstmetoden. Selv om flisen blev tildelt i en kumme med inventar om blev det observeret flere gange, at svinene flyttede materiale fra kummen ud i stien.

Det var oprindeligt planen, at flisen skulle have været opsoldet, så grene og større materialer var soteret fra. Dette blev dog fravalgt, da man skønnede, at grene og lignede ikke ville blive et problem i forhold til gyllekanaler og gyllepumper. Samtidig formodede man, at lige netop det, at materialet var så uensartet, ville være med til at fastholde grisenes interesse. I afprøvningsperioden forekom der heller ikke nogen problemer i forhold til dette. En opsoldning ville også give øgede omkostninger og mindre materiale til en højere pris. Det er dog muligt, hvis man ønsker at prøve materialet og ikke vil have grene og større rødder i stalden.

Gødningsværdi

Lyngflis har som gødningsmiddel ikke den store gødningsværdi, se tabellen herunder, som viser resultatet af næringsstofanalyser taget af lyngflis inden tildeling. I struktur, håndtering og total N pr ton minder lyngflis om haveparkafald som gødningsmiddel. Dog er indholdet af kalium i haveparkaffald ca. seks gange så højt som i lyngflis, og indholdet af fosfor er tre gange så højt i haveparkaffald. Med udgangspunkt i gennemsnitsindholdet har lyngflis en beregnet gødningsværdi på 9 kr. pr tons. Haveparkaffald har en værdi på ca. 30 kr. pr tons og svinegylle ca. 60 kr. pr ton.

Den gennemsnitlige pris for lyngflisen pr m3 var i afprøvningen ca. 44 kr., men den svingede imellem 27 kr. og 62 kr. på grund af svingende transportafstand. Lyngflis brugt i projektet har en haft en vægt på ca. 0,48 ton pr m3, hvilket pr ton giver pris på 91 kr.

Tabel 1 Næringsstofindhold, lyngflis før tildeling.

Efter lyngflisen var fjernet fra kummen var indholdet af næringsstoffer i lyngflisen øget. Tabel 2 herunder viser indholdet af næringsstoffer i lyngflisen efter fjernelse fra kummen.

Tabel 2 Næringsstofindhold, lyngflis efter fjernelse fra kumme.

Indholdet af både kvælstof og fosfor er øget i lyngflisen efter det er fjernet, og det stemmer godt overens med, at nogle af grisene har afsat gødning i kummerne. Det viser samtidig, at lyngflis har en evne til at optage kvælstof og være med til at modvirke en fordampning af dette. Med udgangspunkt i det gennemsnitlige næringsstofindhold efter fjernelse er værdien af lyngflisen steget til ca. 30 kr. pr ton.

De beregnede værdier pr ton sammenholdt med prisen pr ton viser, at lyngflis ikke er særlig interessant som gødningsmiddel. Hvis man bor tæt på det areal, lyngflisen høstes fra, vil det givetvis være rentabelt at anvende det som rodemateriale og gødningsmiddel. Det er dog primært værdien af den forbedrede dyrevelfærd blandt grisene, der kan forsvare indkøbet.

Lyngflis som strøelses- og rodemateriale til svin

Lyngflis som strøelses- og rodemateriale til svin er undersøgt i projektet Lyngflis som strøelses- og rodemateriale til svin, som er gennemført af Økologisk Landsforening i 2015 - 2016 med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.