Gentlemanaftale om fælles sædskifte

Mere jord uden millioninvestering

Økologisk mælkeproducent Oluf Bøgh på Nygaard i Stenild ved Hobro har sikret bedriftens foderforsyning via samarbejde med to planteavlere.

Samarbejdet mellem Oluf Bøgh og to kollegaer indebærer, at der produceres foder til køerne på ekstra 70 hektar. Nygaard råder i forvejen over 264 hektar, heraf 70 forpagtet.

De ekstra hektar giver lige det sidste skub i retning af en mere optimal foderproduktion. Tilsvarende er fordelen for de to samarbejdspartnere, hvoraf kun den ene har nogle få køer primært til afgræsning, at de er sikret tilførsel af økologisk gylle - og dermed er samarbejdet også adgangsbilletten for de to planteavlere til overhovedet at kunne omlægge til økologi.

Sikrer produktion

Dertil kommer, at samarbejdet mellem Nygaard og de to andre bedrifter, den ene et fritidslandbrug på 40 ha i nabolaget og den anden en ungdomsinstitution med 30 ha på den anden side af Hobro, er med til at sikre omfanget af den økologiske produktion hos Oluf Bøgh.
- Mine samarbejdspartneres jord er jo sådan set forudsætningen for, at jeg kan have flere dyr og en større produktion. Og hvis jeg indenfor de sidste fem til 10 år skulle have været ud og købe 70 hektar, så ville det have kostet mig 15-20 mio. kr., da jorden var dyrest, kommenterer Oluf Bøgh.

Grænse for opkøb

I mange år udvidede Oluf Bøgh sin besætning primært ved at købe eller forpagte mere jord til bedriften.
Nygaard har således opkøbt 11 landbrug a 10-15-20 hektar gennem årene, alle små brug, der typisk var kommet i klemme i forbindelse med generationsskifte.
Oluf Bøgh erkender dog, at der både er en fysisk såvel som en økonomisk grænse for yderligere opkøb som led i udvidelser eller tilpasning af bedriften. Ikke mindst i det lys er samarbejde om jord interessant.

Sådan fungerer det

Samarbejdet fungerer på den måde, at partnerne står for markdrift, har egen hektarstøtteansøgning og selv bestemmer, når tingene skal gøres i marken. De har anlæg til at pløje, og den ene sågar en mejetærsker, de øvrige kan låne.
- Jeg køber bare foderet på roden. Det vil sige, at partneren selv køber såsæd, har risikoen og står for finansieringen, og så betaler jeg for de kilo, jeg henter. Vi afregner til markedsprisen. Det vil sige høje eller lave priser i forhold til udbud og efterspørgsel, forklarer Oluf Bøgh

Gentleman-aftale

Og spørger man Oluf Bøgh om kontrakten bag samarbejdet, så ryster han afvisende på hovedet. Det er en aftale mellem gentlemen, og der er intet på skrift. Der afregnes en gang årligt lige før jul, hvor også næste års sædskifte aftales.
- Vi diskuterer lidt om, hvordan sædskiftet skal være. Den ene kører meget fast med halvt korn og halvt græs på vekslende marker. Den anden skifter lidt mere. Det aftaler vi så indbyrdes, hvordan det passer ind i mit sædskifte. Det giver mig flere muligheder for rotation. Og jeg kan dyrke mere korn, når der er tilstrækkeligt til grovfoder, uddyber Oluf Bøgh.

Kemi og respekt

Landmanden på Nygaard vil godt stå ved, at han har en dominerende rolle i samarbejdet.
- Det er jo mig, der siger, hvad jeg skal bruge af foder. Men jeg ser da også på, at hvis de har en kornmark, der går efter i ukrudt, som det vil være bedre at få høstet og ensileret, ja, så tager jeg også den. Vi prøver at gøre det sådan, at begge parter får noget ud af det.

Det samme gælder for eksempel i et år, hvor græsset gror for lidt til sidst, og der ikke bliver så store slet, at så sætter Oluf Bøgh sine kvier på afgræsning for at spare omkostninger.
- Det handler om kemi i sådant et samarbejde. Om personlig respekt for hinanden. Det kan godt ske, at det nogle gange går i nul, men så har vi ligesom hjulpet hinanden lidt. I år har jeg store lagre, fordi vi har haft et godt år med græs. Men så lukker jeg jo ikke. Jeg tager det, vi har, og så prøver vi at regulere det næste år. Der skal være elastik for at samarbejdet kan fungere. Det kan ikke nytte, at man bare tager det bedste, og så må de andre stå med resten, understreger Oluf Bøgh.

En god aftale

Begge partnere bekræfter, at samarbejdet er godt.
- Vi har en god dialog en gang om året. Jeg er f. eks. bidt af frøgræs, og her er Oluf Bøgh altid flink til at tage, hvad jeg producerer. Og hvis der er noget, der ikke lykkes, så snitter vi det bare, fortæller Gert Jensen, som har deltidslandbrug på Østergaard, hvor han er født og opvokset. Gert Jensen driver en elinstallatør-forretning ved siden af landbruget.

- Vi har det nemt. Vi pløjer og sår, og så klarer Oluf Bøgh stort set resten. Samarbejdet er en måde at drive rentabelt hobbylandbrug på og et alternativ til at forpagte ud, kommenter Søren Hedegaard. Han er forstander på en institution for drenge, Odamsgård, som han har samarbejde med om landbruget, han ejer privat. Drengene på institutionen får lov at hjælpe, og landbruget indgår dermed i det pædagogiske arbejde.

Både Gert Jensen og Søren Hedegaard erkender, at de ikke havde kunnet omlægge, hvis de ikke havde haft samarbejdet med Oluf Bøgh.
- For os som planteavlere og med de afgrøder, vi har, så er et samarbejde som dette en forudsætning for at kunne drive økologisk landbrug, lyder det samstemmende.

En vej frem

Oluf Bøgh mener desuden, at samarbejde vil være en vigtig vej fremover.
- Jeg tror, det er den type samarbejde, vi skal have fat i, hvis vi skal have lagt mere jord om til økologi, så det ligesom kommer ind i en større sammenhæng. Der importeres en del økologisk korn og foderstoffer, så kunne vi dyrke det herhjemme i stedet, så var det bedre, konstaterer Oluf Bøgh.