Når kollektivet driver landbrug

Et grønt liv i fællesskab hos økologiens pionerer

Svanholm Gods på Sjælland har været drevet som kollektiv i 34 år og her er fællesmødet chefen

Alle store beslutninger træffes på kollektivets fællesmøde uden afstemninger. Man diskuterer sig til enighed. Der er heller ingen formelle ledere. Det handler om at holde sammen på fællesskabet og samtidig acceptere forskellene. "Lighed uden enshed", som svanholmerne kalder det.

Men hvordan får man det til at fungere i praksis, når der også skal drives moderne økologisk landbrug med en malkekvægbesætning på 120 Jerseykøer, et alsidigt agerbrug på 230 hektar og følgevirksomheder som grønsagspakkeriet Økogrønt?

Direkte respons

- Om det er en fordel eller ulempe handler om dig selv. Her er vi flere om at tage ansvaret i forhold til, hvis man drev landbrug i traditionelt selveje. Jeg kan lide den sociale del, hvor vi i har direkte kontakt med vores forbrugere som er beboerne. Der er direkte respons ved middagsbordet, om stegen er god eller mindre god. Mange kommer også i stalden for at se, hvad vi laver, og det giver god inspiration som landmand, forklarer 37-årige Anders Illum, hvis arbejdsområde er stalden.

Mange bærer

Mens Anders Illum med sine seks år på Svanholm tilhører den unge generation, så hører Poul Henrik Hedeboe, 65 år, derimod til blandt Svanholms pionerer som medstifter af kollektivet tilbage i 1978. Dermed var Hedeboe også med til at omlægge Svanholm til økologi, og det var dengang, det var meget nyt og meget besværligt. De sidste marker var omlagt til økologi sidst i 1980erne.

- Gennem tiden har vi set en stor fordel i at være mange til at bære, når vi ville prøve noget nyt. Tænk bare på udviklingen for økologien, som vi var med til at sætte i gang. Det kan godt være, vi nogle gange kan have en tungere beslutningsproces end andre. Men den enkeltstående landmand skal aftale det meste med banken, og nogle gange bestemmer banken alene, fremhæver Poul Henrik Hedeboe, der repræsenterer agerbruget.

Penge i kassen

Både Anders Illum og Poul Henrik Hedeboe fastslår imidlertid, at det overordnede krav i et kollektiv som Svanholm ikke er så meget anderledes i forhold til et traditionelt organiseret landbrug.  
- Vi vil gerne være med til at præge udviklingen. Men det er et krav, vi skal tjene penge. En investering skal kunne forrentes, understreger både Anders Illum og Poul Henrik Hedeboe.

 

En tilpasning

Gennem tiden er organisationen i landbruget på Svanholm blevet tilpasset for at få den bedst mulige arbejdsgang i det daglige og løbende arbejde. Fællesmødet er stadig chefen, der godkender rammerne, men underliggende er der nu arbejdsgrupper for hver produktion.

 

Arbejdsgrupperne er rimelig selvstyrende og har det økonomiske ansvar for produktionerne overfor fællesmødet. Dertil kommer en gruppe, der tager sig af investeringer. Endelig er der også en bestyrelse, blandt andet med folk udefra, der hjælper med styring, inspiration og sparring, hvis f. eks. en produktion kører dårligt.

- Vores forskellige produktioner har derfor nu fået den beslutningskraft, de har brug for. Men vi skal stadig stå til ansvar for fællesmødet, pointerer Anders Illum og Poul Henrik Hedeboe.

Samarbejde

På Svanholm er samarbejde en naturlig og nødvendig del af fællesskabet. Det gælder både indadtil og udadtil.
- Vi har meget samarbejde indbyrdes og udadtil. Det falder os helt naturligt at koordinere med andre. Vi lægger også gerne hus til møder med andre økologer for blandt andet at diskutere samarbejde. Og lige nu er vi med i et projekt om afsætning af økologiske tyrekalve, som vi sælger til græskalve, nævner Anders Illum som eksempel.

På det afsætningsmæssige område forventer Svanholms landbrug sig desuden meget af samarbejdet via Økogrønt med den økologiske indkøbsforening, Københavns Fødevarefællesskab. Den direkte kontakt til producenten, hvor man springer mellemled som grossist og butik over, er helt i tråd med Svanholms idealer.

Visionerne

Det økologiske landbrug skal fortsat være en af grundpillerne i Svanholms strategi. Men kollektivet er også parat til at udbygge andre områder i fremtiden.

Arbejdet med visionsprocessen er endnu ikke færdigt. Derfor afviser de to repræsentanter for Svanholm at give meget uddybende svar på fremtidens forretningsplan. Men det handler om at udbygge Svanholm og kollektivet som en attraktion i sig selv.
- Den overordnede overskrift for Svanholm bliver oplevelsesøkonomi, hvor besøgende og gæster kan komme og opleve kollektivet, forskellige aktiviteter og de naturskønne omgivelser, vi har rundt omkring os, fortæller Poul Henrik Hedeboe.

Nye aktiviteter

I de 130 hektar store skovområder ved godset har Svanholm allerede etableret et afmærket stisystem, og der tilbydes overnatning på naturlejrplads. Andre eksempler på aktiviteter er guidede rundvisninger og forskellige former for kursusvirksomhed. En af de nyere aktiviteter er et kursus i Permakultur, hvor der fokuseres på løsninger til en bæredygtig fremtid.

Endelig er der planer om at genåbne gårdbutikken, som ellers har været lukket. Den skal køre på en ny måde med øget fokus på produktion af egne produkter, som også vil kunne give synergi til kollektivets fælleskøkken.