Kalø gruppen – opstart af nyt samarbejde

Kalø gruppen er et nyt samarbejde, der skal oprette en samarbejdsøkonomi. Formålet er at understøtte medlemmernes produktion fortrinsvis af grønsager og frugtproduktion og sikre mersalg igennem samarbejde. Der er forskellige fysiske fordele ved samarbejdet i at udnytte hinandens jord, gødning, maskiner, bygninger, beliggenhed og arbejdskraft. Derudover besidder man i gruppen forskellige personlige kompetencer og muligheder for indsats i gruppen.

Samarbejde giver fordele i produkts- og netværkstudvikling

Der er fordel i produktudvikling og i netværksmuligheder ved at være en større gruppe med samme mål. Innovation og økonomiske muligheder samt gennemslagskraft i afsætningsled er større i en gruppe i lokalområdet, end når man står alene.

Gruppen arbejder struktureret, men ikke med foreningsdannelse som formål. De opfatter sig som interessenter i en dynamisk proces, der kan udvikles derhen, hvor deres fokus dannes i processen. Det betyder, at det er ildsjælestyret, og samarbejdet centreres om Kalø Landbrugsskole og Helge Bülows produktion, forarbejdning og gårdbutik. Der er flere relationer, der burde beskrives, og redskaber der burde udnyttes for at få et længerevarende samarbejde til at køre, hvor der også er et økonomisk og driftsmæssigt overblik.

Den dynamiske og uformelle metode virker fremmende på innovation og produktudvikling, men ikke på den konsoliderende fase med produktion for øje. Der er mange tiltag, der ikke er regnet økonomi og arbejdskraft på, og det skaber frustrationer og tabt overblik for gruppens medlemmer. Der er ikke skabt et klart overblik over mål og indsatser fra de enkelte i forhold til deres indgangsvinkel og behov for og fordele ved at være i gruppen. I praksis er den usikkerhed og frustration med til, at kræfterne bruges internt i stedet for eksternt. Holdbarheden og sammenholdet i et sådant samarbejde vurderes ikke til at holde i længden, da der er for mange uklarheder og usikkerhed om fordele for den enkelte. Det er svært for nye at komme med i samarbejdet, da det eksisterende ikke er på sikker grund.

Mål og formål skal defineres klart

For at få samarbejdet til at fungere på længere sigt skal der investeres tid og kræfter i at få mål og formål defineret klart, og der skal regnes på økonomi og arbejdsindsats, specielt på grønsagsproduktionen og det skal klart beskrives, hvordan fordelingen er i produktionen i forhold til økonomi og fortjeneste og i forhold til afsætning.

I det nuværende samarbejde stilles de maskiner og bygninger og jord til rådighed, som gruppen råder over – der indskydes ikke direkte kapital i samarbejdet. Der aftales løbende, om der er nogle områder, hvor det giver mening at låne, leje eller bytte med hinanden. I forhold til afsætning kan man ved samarbejdet udnytte den beliggenhed til vejsalg og gårdbutik nogen af medlemmerne har, samt det behov fx skolen har for produktion til eget forbrug.

Der er mange og relevante kompetencer i gruppen i forhold til at efterleve formålet. Det kniber til gengæld med tid til at få samarbejdet struktureret og få udarbejdet de aftaler, der skal understøtte samarbejdet fremover. Der mangler også konkrete redskaber til at lave de nødvendige beregninger, og der er i arbejdet med gruppen fremkommet beskrivelser af de værktøjer, der er nødvendige bl.a. regneark til fastlæggelse af dækningsbidrag, beregning til fordeling og opgørelse af transaktioner imellem forpagter og udlejer mm. Regnearket skal kunne beregne varestrømme og indregne timeregnskab samt salg af varer til forskellige priser. Intern og ekstern pris i forhold til om det skal indgå i landbrugsskolens køkken til grossistpris eller sælges til en detailpris i Helges gårdbutik.

Klare aftaler om det fælles bedste

Der mangler et timeregnskab til vareproduktion, som rummer Helge som både er lønnet og selvstændig i samme forløb af varen samt Kalø Landbrugsskole med både elevhjælp og lønnet lærertimer. Derudover er der udveksling imellem dem som jordejere og med en form for deleøkonomi i forhold til ”overskudsgraden” på en afgrøde. Det betyder, at Kalø Landbrugsskole og Helge skal finde en metode at dele et ”meroverskud” end et standardoverskud på en afgrøde i forhold til risiko og indsats. Dette hænger sammen med en aftale om, hvilke afgrøder der sælges til hvilken pris i forhold til avance i de forskellige salgskanaler.

Fremadrettet, når de nye redskaber er klar til brug, vil man kunne skabe det fornødne overblik over de økonomiske og arbejdsmæssige relationer samt opstille et klart formål og finde kernen i samarbejdet. Derved vil man kunne lave aftaler til ”fælles bedste”, som er de løsninger, vi erfarer fra de mangeårige samarbejder, har den fornødne kraft og indhold til at holde i mange år.

Samarbejdende bedrifter giver merværdi

Kaløgruppen er en case i Økologisk Landsforenings projekt Samarbejdende bedrifter giver merværdi, som er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug.