Thy gruppen – de erfarne

I mere end 20 år har Thygruppen holdt et mandagsmøde kl. 9.30. På mødet drøftes hvilke samarbejdsrelationer, der giver mening i den kommende uge. Samarbejdet kan være om alt fra praktiske gøremål til indbyrdes handel med foder og gødning. Samarbejdet bygger på intern kendskab og tillid til hinanden, og der er ikke nedfældet noget på papir. Der er hele tiden en udvikling i samarbejdet, og der er derfor behov for viden og læring om nye redskaber til at fremme samarbejdet under de forhold, der afspejler samtiden. Det betyder, at der opstår et behov for redskaber til at konkretisere samarbejdsmuligheder og få nedskrevne aftaler, da det er en nødvendig for at drive moderne virksomhed.

Et tæt netværk

Gruppen udvides, hvis nogen ønsker at deltage og blive en del af et meget tæt netværk. Dette kan virke til at forbedre mulighederne for generationsskifte, på grund af den store viden og mange års erfaring, der stilles til rådighed fra gruppen til de nyetablerede. Det kan give det nødvendige rygstød til at turde tage en beslutning om at blive selvstændig. Det giver en stor grad af fællesskabsfølelse at være med i sådan en gruppe. Der er altid mulighed for at få hjælp til udførelse af opgaver og en stor kompetence og meget materiel til rådighed. Det giver et kollegialt nærvær og et forum til problemløsning. Det kan også give den enkelte en mulighed for større specialisering.

Der er en økonomisk fordel i at leje af og handle med sine kolleger indbyrdes. Bl.a. fordi der kan etableres en god udnyttelse af maskiner og foder, gødning, bygninger og arbejdskraft. Det giver nye medlemmer en hurtig adgang til et etableret netværk, som i en opstartsfase kan være meget værdifuld.

Samarbejde giver nye muligheder

Samarbejdet kan give nye muligheder for at etablere sig med mindre investeringer og samarbejde om større investeringer og derved opnå samlet bedre økonomi. Der er en stor synergieffekt i samarbejdet, der i denne gruppe kan fungere med både de yngre kræfter, der kommer med en masse energi og gå på mod – de mere erfarne, der kan bruge deres øvrige netværk og ofte har lidt mere robust økonomi, og de ældre deltagere der har tid og overskud til at fungere som mentorer for de yngre kræfter.

Der er i en sådan gruppe en dynamisk proces med landmænd i flere stadier af deres produktionslandbrug. Der er nogle, der trapper ned, og det giver mulighed for, at andre kan udvide til en større produktion i en periode indenfor gruppen, indtil de selv ønsker at trappe ned. Det er nærmest en større fælleslandbrugsmodel med de muligheder, det giver for produktions fleksibilitet for den enkelte i forhold til samarbejdet. De muligheder, der opstår, kan hurtigt udnyttes og udmøntes, da man kender hinanden i forvejen.

Hvem er med?

Deltagerne er landmænd, der bor tæt på landsbyen Koldby i Thy. Det var oprindeligt en gruppe af økologiske mælkebønder fra den tid, hvor der ikke var mange økologiske landmænd. Det gav dem en fælles grundlag for at udveksle erfaringer og danne rammen om samarbejde. Samarbejde udspringer som regel af, at landmænd mødes, taler sammen og finder ud af, om der er grundlag for og ”kemi” til et samarbejde.

Der skal også skabes en struktur i samarbejdet, og det kræver en landmand, der har lyst, overskud og kompetencer til at gennemføre dette. Der bliver lidt en ”musketer” ånd over sådan et samarbejde, der bygger på en gensidig tillid til at ville samarbejdet.

Ugemøder som omdrejningspunkt

I tilfældet i Thy er strukturen, at man mødes til kaffe hver mandag på et fast tidspunkt kl. 9.30, og der skal en meget god grund til at melde afbud. Der har i gruppen udviklet en konkret mødestruktur, der både levner plads til det sociale og det faglige. Der skal på den afsatte tid arbejdes helt målrettet på at få lavet de nødvendige aftaler om det løbende samarbejde og aftaler for individuelle møder til specielle møder omkring fx prisfastsættelse og mængder.

Det kræver en vis disciplin at holde den slags møder, som er en blanding af uformel og formel samtale. Det betyder, at den enkelte deltager er meget bevidst om form og indhold, og at gruppen kender hinanden så godt, at de kender hinandens faglige virkemidler. De ved hvilke maskiner, bygninger, osv. de enkelte har, og hvor de umiddelbart kan samarbejde. Det kræver også en mødedisciplin at få nye ind i en så fasttømret gruppe, og det er de bevidste om og arbejder med.

Da de kender hinanden så godt, virker det provokerende at lave skriftlige aftaler, men medlemmerne i gruppen kan godt se, at der er eksempler i deres faglige miljø, hvor en skriftlig aftale ville være et gode. De har bare endnu ikke haft de udfordringer, der har betydet, at de begynder at gøre det og lave officielle dokumenter.

Meget at det direkte samarbejde, der udføres i gruppen, er bytte – dele samarbejde. Det betyder, at der sjældent er direkte betalinger, men at den ene ydelse erstattes af en tilsvarende ydelse i værdi, eller at maskiner købes på delebasis. Derved undgås direkte betalinger imellem samarbejdspartnerne, når det drejer sig om maskiner, arbejdskraft og diverse samarbejde. Når det handler om leje af jord, bygninger og pasning af dyr er der en direkte handel imellem parterne.

Den nye mand i samarbejdet

Carsten Sørensen har startet en mindre grønsagsproduktion og hønsehold med eget æ pakkeri op på lejet jord fra en af gruppens medlemmer. Det har betydet, at han kunne starte på fuld omlagt økologisk jord og starte en økologisk produktion med det samme. Det betyder en sikkerhed for afsætning, da han ikke starter med omlægningsafgrøder, som er dyrere at fremstille og meget svære at få en merpris for.

Han kan også drage stor nytte af maskinleje og andet logistik fra de øvrige medlemmer og indgå i det faglige og sociale netværk i lokalområdet. Det giver en ro til at kunne koncentrere sig om produktionen i trykke rammer, hvilket han anerkender som en stor fordel.

Effekten af dette samarbejde er, at i praksis så råder en samarbejdspartner over samtlige maskiner og kompetencer, som gruppen er i besiddelse af. Men også, at det, man selv ejer, potentielt står til rådighed for samarbejdspartnerne. Det kræver en beslutning om rummelighed, og at det er sådan, man ønsker det.

Man kan selvfølgelig godt beslutte, at det kun er særlige ting, der er til rådighed, og i praksis danner der sig hurtigt en fordeling, der ligger rimelig fast. Men ved nye investeringer eller tiltag kan man byde ind i samarbejdet og vælge at være med eller ikke.

Hvem kan være med?

Der kræves ikke særlige forudsætninger eller investeringer for at være med – det er mere den geografiske placering, der betyder, om man ligger inden for det ”økonomiske” og sociale område, hvor det giver mening at være med i samarbejdet.

En større gruppe af landmænd, der samarbejder, kan bedre opsuge omkostninger end enkelte landmænd, og moderne landbrug er kendetegnet ved, at omkostningerne stiger, men indtægterne stagnerer. Derfor er samarbejde en faktor i omkostningsjagten.

Hvis afstanden i kilometer bliver for stor, giver denne type samarbejde ingen mening, og strukturen og indstillingen til samarbejde skal også være til stede, samt at den produktion man har, skal kunne drage fordel af at indgå aktivt i samarbejdet.

Værktøjer og læringer

Der bliver anvendt regneark for salg af gødning og foder samt kviepasningsaftaler. Resten klares mundtligt over en kop kaffe, og på en måde, så samarbejdet går lige op for parterne i deres personlige regneark i hovedet. Det betyder, at der er en fælles forståelse for måden at gøre tingene op på, og at der ikke regnes så nøje på de enkelte ting, ud over, om man er tilfreds med samarbejdet, og at samarbejdets økonomi, arbejdskraft og øvrige ressourcer og udgifter udligner sig på den lange bane. På grund af den stabilitet der er i samarbejdet, kan man enten skylde eller have til gode i samarbejdet over en periode.

Læringen over årene er dog, at det er godt at have noget konkret at støtte sig til, og at det er mere velset, at der findes en nedskreven samarbejdsaftale. Det betyder, at målrettede redskaber, der kan anvendes af landmænd ved køkkenbordet, hvor aftalerne laves, er nødvendige. Aftalerne skal kunne beregnes og nedfældes af parterne ved køkkenbordet under aftale-samtalen.

Det kræver også en læring at få en god proces omkring samarbejde og måden, man bygger et netværk om samarbejde op.

Samarbejdende bedrifter giver merværdi

Thygruppen er en case i Økologisk Landsforenings projekt Samarbejdende bedrifter giver merværdi, som er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug.