Eget biogasanlæg – god økologi og god økonomi

Et økologisk gårdanlæg kan være en rentabel forretning under de rette forudsætninger. Prøv regneværktøjet, som kan give et økonomisk overslag over konsekvenserne af biogasproduktion på din bedrift.

Prøv beregneren, hvis:

  • du mangler økologisk gødning
  • du har husdyrgødning/biomasse, der kan udnyttes til energi og gødning, eller
  • du ønsker at etablere et nyt forretningsområde

Et økologisk biogasanlæg kan løse flere udfordringer

Er du planteavler, kan biogasanlægget være din egen gødningsfabrik, hvor du omsætter fast biomasse fra egen eller andre ejendomme til gylle. Har du pt. for lidt gødning til dine afgrøder, kan det være en mulighed for at øge udbyttet i dine marker.

Er du husdyrproducent, har du et godt udgangspunkt for at udnytte din gødning bedre og etablere samarbejde med økologiske planteavlere i området.

Typisk skal der mere biomasse og husdyrgødning til, end én enkelt ejendom kan levere. Man skal helst over 2000 tons tørstof i gylle, fast møg, afgrøder eller andre biomasser for at få økonomi i et biogasanlæg. Hvis biomasser fra 3-5 ejendomme bringes i spil som foder til et biogasanlæg, er det sandsynligvis god økonomi i at investere.

Rådgivning om økologisk biogas

Få mere information om et gårdbiogasanlæg er rentabelt på din ejendom eller kan forbedre udnyttelsen af din husdyrgødning - download og udfyld dette skema, og send det til Michael Tersbøl, der kan udføre en ekspertberegning. Du får ud over beregningsresultatet også en forretningsplan, med kommentarer til den eventuelle investering i gårdbiogasanlæg. Skemaet kan du printe fra dette link: Spørgeskema til økonomiberegning og forretningsplan

Michael Tersbøl, biogasrådgiver

T: 51 53 27 11- mit@okologi.dk

Værktøjet er udviklet i projektet BioEnergy Farm 2 - et EU-støttet projekt, der har særligt fokus på gårdbiogasanlæg. På hjemmesiden www.bioenergyfarm.eu finder du informationer om markedet, støttemuligheder, best practice m.m.

Prøv beregningsværktøjet

Det med småt: Når du benytter beregneren, siger du ja til, at projektets partnere må kontakte dig. I Danmark er partnerne biogasrådgiver Michael Tersbøl, Økologisk Landsforening, og Kurt Hjort Gregersen, Agrotech (konventionelle gårdanlæg). Vi kan tilbyde gratis indledende rådgivning.

 undefined undefined