Blandsæd af korn og bælgsæd
Blandsæd af korn og bælgsæd giver mulighed for at dyrke et mere proteinrigt foder. Når man blander korn og bælgsæd, giver det en større dyrkningssikkerhed af bælgsæd, som ellers kan være vanskelig at dyrke i renbestand på grund af ukrudt og lejesæd. Desuden kan man prioritere sit husdyrgødning til andre afgrøder, da bælgsæden i nogen grad vil forsyne kornet med kvælstof.
Arter og udsædsmængde
Den mest anvendte blandsæd er nok byg/ært, men man vil også kunne dyrke blandsæd af ært med andre kornarter som vårhvede, vårtriticale og havre. Lupin og hestebønner kan samdyrkes med enten vårbyg, vårhvede eller vårtriticale.
Udsæden af korn og bælgsæd blandes grundigt og sås i samme arbejdsgang i 4-6 cm’s dybde. Blandingsforholdet er normalt 50 pct. af byggens udsædsmængde og 50 pct. af ærternes udsædsmængde. Det samme gør sig gældende for blandinger af de øvrige kornarter med ært, lupin eller hestebønner.
Høst med fokus på bælgsæden
Sorts-/artsvalget skal tage højde for modning og høst. Blandsæd af korn og bælgsæd er ligesom bælgsæd ofte senere moden end korn, men oftere tidligere end bælgsæd i renbesteand. Vandindholdet ved høst er derfor ofte lidt højere så derfor er en god tørringskapacitet påkrævet.
Tænk først og fremmest på bælgsæden, når du høster. Mejetærskeren indstilles efter ærte-, lupin- eller hestebønnefrøene. Blandingen høstes, når bælgsæden er så moden, at man vanskeligt kan lave mærker i frøene med en negl. Det er nemmest at høste blandsæd, hvis kornet er ordentligt modent.
Hvornår blandsæd?
Fordele ved blandsæd
Dyrkning af blandsæd har både nogle generelle fordele og ulemper.
En væsentlig fordel er at en blanding kan give op til 15 pct. merudbytte i forhold til arterne i renbestand. Forskningsresultater viser også mindre forekomst af ukrudt, sygdomme og skadedyr i blandingsafgrøder. Blandsæd er en form for økologisk positionsbestemt dyrkning, men altså uden GPS. De to plantepartnere i blandsæden skal på et givet sted i en uens mark selv finde ud af hvilken, der har størst fordel af de vækstfaktorer, der er lige netop der. Det er forklaringen på noget af merudbyttet.
Endvidere kan man opnå en højere proteinprocent i korndelen, da færre kornplanter skal dele det kvælstof, der nu er i jorden.
Ulemper ved blandsæd
Den væsentligste ulempe er, at afsætningen er begrænset. Hvem vil købe en blanding? Kan man bruge den selv eller sælge den som foder til en husdyrbruger, er det det nemmeste. Nogle foderstoffirmaer tager imidlertid imod økologisk blandsæd – tjek dine handelspartnere, inden du begynder at dyrke blandinger tilslag.
Sædskiftemæssigt er man ikke nødvendigvis bedre stillet med blandsæd end med arterne i renbestand. Principielt opformerer man to afgrøders dårligdomme i jorden på én gang.
Merudbytter ved samdyrkning
I Landsforsøgene 2001-2003 er der under ugødede forhold høstet et merudbytte på ca. 31 pct. ved samdyrkning af byg og ært i forhold til det gennemsnitlige udbytte af arterne i renbestand.
I Landsforsøgene 2003 til 2005 er der opnået samme udbytte i vårhvede i renbestand som vårhvede dyrket sammen med lupin eller ært. Blandsæden gav på sin side et større udbytte end ært og lupin i renbestand.
Blandsæd af korn og bælgsæd
Fordele
- Større kerneudbytte
- Mindre ukrudt, færre skadedyr og sygdomme
- Bedre udnyttelse af uens jord
- Mere protein i korndelen
Ulemper
- Begrænsede afsætningsmuligheder
- Sædskiftesygdomme
- Uens afmodning
- Proteinudbyttet mindre end i ren bælgsæd
Yderligere information
Artikler og rapporter
- Blandsæd giver dig flere muligheder i dit markbrug, Landscentret Planteavl, 2004
Film om blandsæd fra DCA Aarhus Universitet, 2010
Andet
- Økologisk blandsæd, dyrkningsvejledning, Dansk Landbrugsrådgivning
- Økologisk blandsæd, LandbrugsInfo, SEGES
- Blandsæd – bland afgrøderne og høst fordele, Præsentation, Henrik Hauggaard-Nielsen, KVL, 2002
- Læs om projektet Demonstration af nye økologiske løsninger.
Materialet er udarbejdet i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger. Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.
Link til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne