Kødproduktion i planteavlssædskiftet

Download printvenlig version

Der er gode argumenter for at lade studeproduktion indgå i rene økologiske planteavlssædskifter, bl.a.:

• Bedre næringsstofhusholdning
• Reduceret rodukrudtstryk gennem flerårige græsmarker
• Flere tyvekalve kan forblive i økologisk kødproduktion frem for f.eks. at overgå til konventionelt opdræt
• Muligheder for at imødekomme markedsefterspørgslen på økologisk oksekød
• Øget dyrevelfærd

Motoren i det økologiske planteavlssædskifte er som bekendt klø­vergræsset, og afgræsning kan med fordel indgå på andet års kløvermarker i sædskiftet. Gødning er en knap ressource, og uden tilførsel af husdyrgødning er der risiko for, at planteavlssædskiftet bliver for ensidigt og tærer for meget på næringsstofferne.

Et mere robust planteavlssædskifte med kødproduktion

Et sædskifte med afgræsning med stude giver generelt et større overskud af nærings­stoffer end rene planteavlssædskifter. Det betyder, at systemet er mindre sårbart over for årlige udsving i omsætning af organisk materiale i jorden, der i høj grad afhænger af temperatur og fugtighed.

Man må forven­te, at udbytterne i det rene planteavlssædskifte falder på længere sigt, fordi især kaliumforsyningen bliver en begrænsende faktor som følge af en årlig udvaskning (20-40 kg K/ha) - særligt på let sandjord. Kombineret planteavl og studeafgræsning er derfor næringsstofmæssigt et mere robust og stabilt system.

Studeafgræsning er den nemmeste form for kødproduktion

Som oftest kan tyrekalve købes tre måne­der gamle, og de er dermed ovre mælkefodringsperioden. Studedrift er relativt enkelt:

• De er generelt nemme at håndtere.
• De kan græsse i nærheden af eller sammen med kvier og køer.
• De trives godt på flere typer afgræsningsarealer og stiller ikke store krav til staldbygninger, miljøforanstaltninger eller materiel til udfodring.
• Der er en indbygget fleksibilitet i produktionen, da den løbende kan tilpasses udbuddet af kløvergræs i sædskiftet og de arbejds­mæssige muligheder.

I den nyeste Vejledning om Økologisk Jordbrugsproduktion på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside kan man finde de gældende minimumskrav til afgræsningsarealer og staldforhold for stude. 

Kødproduktion med andre dyr

Et alternativ er ammekøer i planteavlssædskiftet, men det stiller større krav til management og staldforhold, da der indgår løbning, kælvning, fravænning af kalve samt færdigfodring af tyre og de kvier, der ikke skal indgå i avlen. Et andet alternativ er produktion af lammekød. Dette stiller også større krav til management i form af bedækning, læmning og færdigfodring og opdeling af slagtelam. Disse produktionsgrene er altså mere kom­plicerede end studeproduktion og mindre egnede til den helt enkle kødproduktion.

Overvejelser på bedriftsniveau

Der er mange fordele ved kødproduktion i planteavlssædskiftet, men der er også en række spørgsmål, du må tage stilling til på bedriftsniveau for at afklare og afveje muligheder og udfordringer:

• Velegnede eksisterende bygninger? Der er normalt ikke dækningsbidrag i en kød­produktion til at bygge nyt.
• Behov for at investere i materiel til udfodring?
• Miljøgodkendelse til husdyrholdet i forhold til foder og gødningsopbevaring?
• Er der den nødvendige fleksibilitet, så kødproduk­tionen kan tilpasses andre arbejds­opgaver og sædskifter, der tager hensyn til prisændringer for planteprodukter?
• Er der andre og bedre alternativer end husdyr, der kan løse næringsstofforsyning og -udnyttelse?
• Har du lysten og evnerne til at passe husdyr på forsvarlig vis, uden at hverdagen bliver for besværlig?

Har man ikke lyst til eller mulighed for at eje dyrene selv, kan man overveje, om man kan etablere samarbejde med en husdyrproducent. Det afgøres ofte af geogra­fisk placering i landet.

Økonomi i studeproduktion

En tre måneder gammel jerseykalv koster 1.256 kr. + 8 kr./kg over 65 kg, mens store racer koster 2.433 kr. + 12 kr. for kg over 96 kg (okt. 2015). Priserne er inkl. afhorning og studning. Prisforskellen skyldes forskelle i fodring, pasning, afhorning, studning og så skal der være tillæg for risiko. Kalkulen her er et eksempel på økonomien i økologisk studeproduktion med vægt på græsmarksfoder. Foderet består hovedsageligt af andet års kløvergræs, heraf 70 pct. afgræsset, samt suppleringsfoder. Studene slagtes ved 26 måneder og giver et bruttoudbytte på 8.023 kr. inkl. tillæg. Dækningsbidraget er 2.778 kr./dyr.

Bemærk at der kan være stor forskel i forbrug af vinter- og sommerfoder afhængigt af kalvenes fødselstidspunkt. En anden væsentlig faktor er kvaliteten af græsset, som afgør, hvor meget suppleringsfoder, studene skal have.

Kilde: landbrugsinfo.dk 2015

Dækningsbidrag ved produktion af kløvergræs

Kalkulen herunder viser en beregning af dækningsbidraget ved produktion af kløvergræs til foder. Forudsætningen er et udbytte på 6000 FEN, hvoraf 70 pct. afgræsses. Græsset ligger i tre år, og der tages årligt fire slæt.

Indtægter - Kr./ha

• 4200 FEN à 1 kr. - 4000 kr./ha.
• 1800 FEN à 1,49 kr. - 2682 kr./ha.
• Grundtilskud, grønning, økologitilskud - 2758 kr./ha.
• Merudbytte i korn, 4 hkg à 193 kr. - 772 kr./ha.
• I alt - 10212 kr./ha.

Omkostninger

• Udlæg: -500.-
• Jordbehandling, såning: -267.-
• Tromling, strigling: -200.-
• Gylleudbringning: -450.-
• Vanding: -300.-
• Skårlægning: -276.-
• Finsnitning: -300.-
• Indlægning: -240.-
• Hegning, afpudsning mm: -750.-
• I alt: -3283.-
• DB: 6927.- 

Beregningen forudsætter, at man holder studene på en god kløvergræsmark, som kan give det forventede udbytte på 6.000 FE/ha. Dækningsbidraget kan sammenholdes med bedriftens DB ved f.eks. produktion af korn. Standard-DB for vårbyg på vandet JB 1 er 5.660 kr.

Yderligere information

Kalvenoteringen, opdateres af Økologisk Landsforening

Film: Økologisk kalvekød

Andet

Vejledning om Økologisk Jordbrugsproduktion: http://naturerhverv.dk/tvaergaaende/oekologi/jordbrugsbedrifter/vejledning-om-oekologisk-jordbrugsproduktion/#c5462

Materialet er udarbejdet i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger. Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.
 

Link til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne