Kompostering - mikrobiel carbonisering

Lignin er et tungt nedbrydeligt kulhydrat, som så at sige danner planternes skelet. Lignin findes især i halm, træflis og tagrør men også i husdyrgødning, idet dyrene ikke fordøjer ligning i foderet. I naturen nedbrydes lignin af svampe. I den mikrobielle carbonisering ønsker man at undgå svampevækst og i stedet stimulere bakterier til at forkulle lignin til huminstoffer. Processen burde derfor rettelig kaldes bakteriel carbonisering i stedet for mikrobiel
carbonisering, idet der i den første vigtige fase fortrinsvis er bakterier involveret. Det er fortrinsvis lignin-fraktionen i plantematerialet som huminifiseres ved bakteriel carbonisering og derved opbygges til varig humus. Metoden er beskrevet af den tyske biolog, Walter Witte, i bogen Die Mikrobielle Carbonisierung. I Danmark gøres der pt. erfaringer med denne komposteringsmetode, bl.a. i det biodynamiske gårdsamarbejde Almende.

Humus og jordbundsfrugtbarhed

Jordens frugtbarhed påvirkes i væsentlig grad af et øget indhold af humus. Humus består overvejende af huminstoffer, som er en gruppe at stoffer med forskellige kemiske egenskaber. De opdeles efter deres kemiske egenskaber, dvs. om de er vand-, syre-, eller baseopløselige. Huminstofferne har en meget stor bindingskapacitet, dvs. de øger jordens evne til at holde på næringsstoffer og vand. Ud over jordens bonitet bestemmes frugtbarheden altså i væsentlig grad af indholdet af varig humus. Varig humus nedbrydes – forudsat skånsom dyrkningspraksis -ikke yderligere i jorden og mister derfor heller ikke sin evne til at holde på næringsstoffer og vand.

Jord med højt humusindhold er karakteriseret ved

• god vandholdende evne
• at kunne indeholde mange næringsstoffer
• at være mindre udsat for erosion
• at give bedre jordstruktur og bearbejdningsevne
• at undertrykke plantepatogener

En forøgelse af humusindholdet i dyrkningsjordens øverste 25 cm på 1 pct. svarer til en kuldioxidbinding på knap 100 tons CO /ha. Opbygning af humus gavner derfor i høj grad også klimaet.

Mikrobiel carbonisering

• En væsentlig del af processen foregår under anaerobe (iltfrie) forhold.
• Metoden er specielt effektiv til at fremstille langkædede huminstoffer, dvs. huminstoffer med varig effekt
• Metoden er simpel og lav-teknologisk, idet komposten ikke skal vendes.
• Tabet af CO2 og plantenæringsstoffer er lavt
• Komposten opsættes i trapezformet stak, dvs. flad på toppen.
• Komposteringstid: 8-12 uger
• Det er vigtigt, at materialet er homogent, dvs. blandet godt op

Metoden i praksis

Som udgangspunkt er der brug for lignin/træstofholdige materialer, selv om enhver form for organisk stof kan anvendes. Dertil kvælstofholdigt materiale som f.eks. husdyrgødning eller friskt græs, frisk træflis eller lignende, som er biologisk aktivt og sætter processen i gang. Alle substraterne bør være så friske som muligt. Træflis og have-parkaffald er gode kilder til kulstof men er også en naturlig svovlkilde, hvilket mange steder kan være en fordel.

Opskrift

• 40-50 % halm, træflis, bark, haveparkaffald, tagrør, grødeskæring
• Op til 30 % græs, kløver, friskt grønaffald
• Mindst 20 % fast møg eller gylle fra husdyr
• 5-10 % ler og/eller moden kompost. Kalk kan også med fordel tilsættes, men kun i fin dosering, dvs. ca. 1 kg per ton. 3-4 kg stenmel/ton kan også tilsættes og bidrage til kompleks-dannelse og til forsyningen med mikromineraler

Opblanding og opsætning

Da komposten ikke vendes, er en god opblanding fra start vigtig og med til at sikre en god kompostering. En mixervogn/ foderblander eller en gammeldags møgspreder vil være optimal. Alternativt kan man gå frem efter lagkageprincippet: tørt, træstofholdigt nederst, vådt materiale i midten og tungt øverst (grønt materiale). Man kan også sprede substraterne ud på en betonplads og skubbe dem sammen. Indgår der meget groft materiale som f.eks. have-parkaffald, må det gerne trykkes lidt fast. 

Tilsætning af vand

Vandindholdet bør være ca. 60 %. Massen bør føles fugtig, men man bør ikke kunne klemme vand ud af materialet med hånden. Har man mange tørre materialer, er det vigtigt at kompoststakken gennemvædes. Dertil kan bruges vand, ajle, gylle, spildevand. For at sikre at hele stakken gennemvædes jævnt bør man gøre det undervejs, mens man sætter den op

Stakkens form

Hvorledes kompoststakken udformes har indflydelse på resultatet. I trekantede miler opstår typisk en skorstenseffekt, hvor stakken suger luft i siden og damper på toppen. Herved bliver tabet af både kvælstof, kuldioxid og f.eks. svovlbrinte større. I stedet bør stakken være trapezformet, dvs. flad på toppen. Stakken skal være minimum 1 meter og maksimum 2,5 meter i højden. Der er ingen begrænsning på bredde og længde. Hvis man sætter stakken op kontinuerligt, f.eks. i løbet af vinteren, bør man starte fra en ende af og fylde henad – læg ikke mere ovenpå. 

Placering og overdækning

Af hensyn til færdsel med læssemaskine m.v. er det en fordel at have en fast bund. En køresilo er optimal. Placerer man komposten på bar jord, skal man være opmærksom på krav om overdækning, hvis der indgår husdyrgødning. Af hensyn til komposteringsprocessen bør man undlade at overdække stakken. Den skal have lys og luft og det må gerne regne ned i den. Anvender man husdyrgødning, er der dog krav om overdækning. Hertil anbefales en tynd fiberdug der lukker lys igennem. Plastik dur ikke. En grøn kompostdug er også velegnet, men den lukker ikke meget lys igennem. Overfladen skal gerne være glat og det er ønskeligt at der dannes en grøn overflade af autofototrofe mikroorganismer (alger). Disse danner vigtige enzymer til gavn for processen.

Komposteringens varighed

Indgår der kun halm, husdyrgødning, dybstrøelse, ensilagerester og evt. noget frisk plantemateriale, kan den mikrobielle carbonisering være afsluttet efter 8-12 uger. Indgår der træflis og andet groft materiale, bør den ligge i mindst seks måneder. Moden kompost har krummestruktur, tager ikke varme længere, lugter jord-agtig og indeholder gerne kompostorm. Man kan tjekke kompostens kvalitet med en huminstof-analyse eller ved en såkaldt croma-test og dermed få et praj om hvor meget humus, der er dannet, og hvilken kvalitet/stabilitet den dannede humus har.

Udbringning

Til opbygning af jordbundsfrugtbarhed anbefales det som udgangspunkt at sprede 10 t kompost/ha/år. Ved højere mængder er der fare for overgødskning med fosfor, hvilket er uheldigt, idet tilgængeligheden af andre plantenæringsstoffer således mindskes. Komposten bør udbringes oven på jorden, bedst i en voksende afgrøde eller efterafgrøde – her er effekten og humusdannelsen i jorden størst. Vær opmærksom på, at lovpligtige efterafgrøder ikke må gødes.

Metoder til bedre jordfrugtbarhed

• Tilfør kompost. Gødning og organisk stof bør komposteres før tilførsel. Kompost er færdig, stabiliseret humus og bidrager mest af alle faktorer til humusopbygningen. Jo mere kompost jo hurtigere opbygges humus og dermed frugtbarheden i jorden.
• Lad halmen indgå i kompostproduktionen. I stedet for at snitte halmen på marken kan man bjerge den og kompostere den sammen med husdyrgødning. Halm indeholder værdifuldt lignin, som danner udgangspunkt for varig humus.
• Jordbearbejdning. Undgå pløjning og overløsning af jorden. Bearbejd kun jorden øverligt og løsn evt. i ca. 15 cm’s dybde uden at vende den.
• Grønne marker. Hold et kontinuerligt grønt plantedække i form af efterafgrøder eller vintersæd. Især skal jord-biologien opretholdes med plantedække i vinterperioden.
• Sædskifte og blandingskulturer. Variationen af planter forøger også mangfoldigheden af rødder og giver dermed stabilitet i mikrobiologien.

Yderligere information

• Kompost til øget jordfrugtbarhed, Økologisk Landsforening 2015
• Jordforbedring med kompost fra flere kilder, Økologisk Landsforening 2015/2016

Film: Byg en biomile – få kompost og varme, Økologisk Landsforening

Det biodynamiske gårdsamarbejde Almende i Sønderjylland har bygget en såkaldt biomile. I de kommende 1-2 år omdannes en stor bunke træflis til jordforbedrende kompost samtidig med, at den fungerer som vandvarmer. Se hvordan de gør og hvorfor i denne video.

Demonstration af nye økologiske løsninger

Filmen er produceret i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger. Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.
 

Link til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne