Erfaringer og resultater fra frøfirmaer og frøavlere

Der er desuden indsamlet eksempler fra praksis på rensesvinds- og udbytteopgørelser, som præsenteres her.

Sammenligning af tre partier almindelig rajgræs

Der er betydelige udsving i rensesvind, fra 8,85 % til 30,56 %, og der er stor variation i mængden af renvare pr ha; fra 1.037 kg til 1.895 kg pr. ha for alm. rajgræs.

Landmand 1

Sædskiftet er et robust grovfodersædskifte, hvor der generelt er afgrøder i sædskiftet med god afgrødedække og dermed nedsat risiko for udvikling af ukrudt i hele sædskiftet. Landmanden er meget omhyggelig og har fokus på det gode håndværk i marken. Der er udlovet en dusør på 50 kr. pr. skræppe, der findes ved høst af korn i hele sædskiftet til den maskinstation der høster.

Før kornmarkerne står i buskningsstadiet, bliver alle skræpper, der er skudt frem efter såning, luget med en greb. Arealet overkøres med en crosser med lille anhænger og alle skræpper samles ind. Der er investeret i et nyt tørreri, og der arbejdes omhyggeligt med håndtering af frøet.

Landmand 2

Sædskiftet er et typisk planteavlssædskifte, hvor der ikke indgår kløvergræs. Rajgræsset udlægges i vårhvede med rødkløver til frø som forfrugt. Sædskiftet er derfor velfungerende i forhold til driftstypen, og der er generelt gode udbytter. Der er et nyt og effektiv tørreri på bedriften.

Landmand 3

Bedriften er en planteavlsbedrift med stor variation i jordtyper og mange års erfaring med økologisk planteavl. Da der er tale om en andetårsmark er udbyttet tilfredsstillende sammenlignet med dyrkning af andre afgrøder. Er der kvik i en førsteårsmark, vil der ofte forekomme meget store mængder i andetårsmarken, og effektiv ukrudtsforebyggelse er derfor altafgørende. I en andetårsmark er gødningsbehovet 20 – 40 kg N højre end i førsteårsmarkerne, da der ellers er risiko for, at afgrøden ikke går i leje efter bestøvning.

Et af frøfirmaerne har lavet en opgørelse af svind på 22,1 % som et gennemsnit for perioden 2009 – 2013 i økologisk rajgræs. I 2014 var resultaterne særdeles flotte i mange frøgræsmarker. Tabel 9 viser et eksempel på en god afregning med lavt rensesvind fra høsten 2014.

Eksempel på god afregning

Der er høstet 1.519 kg renvare/ha, hvor sortens gennemsnit er 957 kg. Afregningen er derfor på 22.930,71 kr./ha i alt med efterbetaling i 2015. Afgrødesalget er på niveau med de allerbedste vinterrapsmarker, der er høstet i 2015, og det dobbelte af salget fra en god kornmark i 2015. Hos denne avler udgøres en stor del af sædskiftet af robuste afgrøder, herunder treårige kløvergræsmarker til slæt.

Som beskrevet under Sædskiftets betydning for forebyggelse og bekæmpelse af ukrudt skal hele sædskiftet tilrettelægges, så der trækkes gødning fra de andre afgrøder, og der skal være plads til bekæmpelse af rodukrudt – især kvik og skræpper. Hos andre frøavlere er der set lignende resultater fra 2013 og 2014. Der er meget stor variation i rajgræsudbytterne, som fordeler sig i hele intervallet fra 700 til 2.400 kg pr ha.

Eksempel på kalkule på rajgræs til frø

I tabel 9 er der afregnet 15 kr./kg rent frø. I kalkulen i tabel 10 er der kun regnet med 9,50 kr./kg rent frø, da prisen er afhængig af sort mv. En kalkule med 5,00 kr. mere pr. kg frø vil betyde et DB2 på 5.500 kr. mere pr. ha. Gødningsomkostningerne er her indregnet til 1.125 kr. pr ha. På nogle bedrifter er udgiften betydeligt større, hvorimod bedrifter, der selv har gylle, vil få en lavere udgift.

Øvrige udgifter er hævet til 1.000 kr./ha, da der ofte er en del lugearbejde eller evt. tophøst. Derfor må det understreges, at nedenstående kalkule er vejledende, og at der bør udføres en beregning med egne tal i en kalkule. Er der ikke tørringsmuligheder på bedriften, bør der desuden laves en beregning på omkostninger til etablering af et nyt tørreri.

Certificering af økologisk frø

Økologisk frøavl er underlagt de samme certificerings- og kvalitetskrav fra EU og NaturErhvervstyrelsen, som gælder for konventionel frøavl.

Normalkvalitet

Fem vigtige faktorer er afgørende ved beregning af kg normalkvalitet/ha.

• Rensesvind
• Renvarens renhed
• Mængder af andre plantearter
• Mængden af fremmede kulturfrø
• Frøets spireevne

I Danmark har frøfirmaerne skrappere krav end EUs normer. Et af firmaerne giver ikke økologitillæg, hvis der er skræpper i renvaren, og et andet har en reduktion i pris ved forekomst af kvik. Tiltagene er indført for at sikre, at der ikke udsås ukrudtsfrø ved udlæg af kløvergræsmarker.

Afstand

For at sikre renhed i græsfrøavlen og minimere risikoen for krydsbestøvning, er der fastlagt mindsteafstande mellem marker med frø af samme eller beslægtet sort eller art. Samtidig er der fastlagt et tidsinterval for, hvor mange år, der skal være gået, siden der senest blev dyrket en afgrøde af samme eller beslægtet sort eller art på marken. Kravene skal være overholdt for at opnå certificering og dermed tilladelse til at anvende frøavlen til udsæd.

Mindsteafstande

Marker op til 2 ha

• Præbasis/basisfrø: 200 meter
• Certificeret frø: 100 meter

Marker over 2 ha

• Præbasis/basisfrø: 200 meter
• Certificeret frø: 50 meter

Tidsinterval

Marker op til 2 ha

• Præbasis/basisfrø: 200 meter
• Certificeret frø: 100 meter

Marker over 2 ha

• Præbasis/basisfrø: 200 meter
• Certificeret frø: 50 meter