Væsentligste ukrudtstyper i græsfrøavl

Det er altafgørende for avlens kvalitet, at afgrøden er sund og fri for ukrudt og andre urenheder. Særligt overvintrende ukrudtstyper, og ukrudtstyper, som er vanskelige at rense fra hovedafgrødens frø, er problematiske i dyrkningen og kræver effektiv og rettidig forebyggelse.

De vigtigste er listet i tabel 5 "Forebyggelsesindsatser mod tokimbladet ukrudt" bør indarbejdes i sædskifteplanlægningen i økologisk græsfrøavl. Maskinel bekæmpelse bør ske inden græsudlægget sås, f.eks. ved blindstrigling, ukrudtsharvning og radrensning. Hvis græsfrøene er sået i kornrækken, kan der strigles uden frøudlægget skades. Ukrudtsbekæmpelse i efteråret efter høst af dækafgrøde eller i foråret i frøåret vil ofte være problematisk, og det anbefales at bekæmpe ukrudtet effektivt forud for og i dækafgrøden. 

Kraftige udlæg, der ensileres eller afpudses en til to gange i efteråret, kan dog være med til at forebygge ukrudtsopblomstring. I planteavlssædskifter kan græsfrøet med fordel udlægges i hestebønner. Hestebønner sås tidligt og bør ikke tromles efter såning, da jorden kan være fugtig og dermed blive kompakt. Afpudsning i frøåret med en let maskine kan være nødvendigt, hvis store ukrudtstyper som skræppe og kamille bliver for dominerende. Generelt skal al komprimering undgås. Jorden skal være tjenlig, så strukturskader undgås.

Tokimbladet- og rodukrudt

Både haremad og skræppe kan give problemer i græsfrøavlen, fordi ukrudtsfrøene er svære at rense fra. Haremad og kruset skræppe forårsager normalt ikke store udbyttetab, men skræpper, som spirer fra rodstykker, kan have udbyttemæssig betydning.

Skræppe

Ukrudtsstrigling mod skræpper skal foretages, før skræppen får det første løvblad, men jo mindre ukrudtsfrøplanten er, jo mere effektiv er striglingen. Planterne på billederne må ikke blive større til radrensning, hvis de står mellem rækkerne. De er fremspiret fra frø. Skræppeplanter formeres både fra frø og rodstykker, der stammer fra en opdeling af pælerodens øverste 4-5 cm.

De øverste 4-5 cm udgør primært jordstængeldelen af pæleroden med kronen i toppen, i hvilke formeringsknopperne dannes - roddelen under de 4-5 cm kan ikke danne disse knopper. Frøformeringen er dog den vigtigste spredningskilde – især over større afstande, da frugterne let kan transporteres med vinden og med gylle. Frøene kan spire det meste af vækstsæsonen, men fremspiringen er størst i foråret og i efteråret, hvor temperaturudsvingene er særligt udtalte.

Frøplanter af skræppe er generelt konkurrencesvage og vil kun kunne etablere levedygtige planter, hvor afgrøden ikke er stærk nok til at holde skræppen nede, eller hvor der forekommer bare pletter. Frøplanten kan danne en frøbærende top det første år, hvis konkurrencen fra afgrøden er ubetydelig. Ellers vil den danne en roset med grundblade og en mindre pælerod for derefter at gå i blomst det følgende år.

Når pæleroden er dannet, går planten ind i sit flerårige forløb. Her vil den være i stand til at sætte nye skud efter afhugning eller jordbearbejdning gennem hele vækstsæsonen, men evnen til regenerering er størst i starten af vækstsæsonen. 

Skud, som er dannet efter forstyrrelser, kan danne frøbærende toppe helt hen i efteråret, men frø dannet på uforstyrrede planter er generelt af en bedre kvalitet. Skud fra pælerødder er langt mere vitale end frøplanter og har størst betydning for artens skadelige effekter i den enkelte mark.

Skræppefrø kan ligge i jorden i mange år. I etårige afgrøder volder skræpper ofte ikke store problemer. Hvis marken tidligere har været anvendt til afgræsning, og skræpper har smidt frø, vil der med stor sandsynlighed opstå problemer i en kommende frøgræsmark. Ved køb eller forpagtning af ny jord, der skal anvendes til frøproduktion, bør det undersøges, om der har været flerårige afgrøder i sædskiftet de sidste 20-30 år.

Særligt i afgræsningsmarker kan skræpperne have produceret mange frø for år tilbage. Ved afregning af økologisk græsfrø kan økologitillægget blive inddraget ved forekomst af skræppefrø i renvaren. 

Bekæmpelse af skræppe startes bedst med en fuldstændig gennemskæring i 5-10 cm’s jorddybde, hvorved pælerødderne skæres igennem 5-10 cm fra toppen. En sådan gennemskæring kan lettest foretages med en stubharve med brede vingeskær. Det underliggende stykke pælerod vil efter gennemskæringen være uskadeligt, da den ikke kan regenerere. Det øverlige pælerodsstykke med jordstængelstykket og kronen kræver yderligere behandlinger, da det kan danne nye planter.

Ved at få roden delt i to vil der være mindre oplagsnæring til at skyde fra topstykket. Kan topstykket bringes helt op på jordoverfladen, f.eks. ved en tandfræsning, kan den blive udsat for udtørring. Behandlingen er mest effektiv i en periode med tørt vejr eller hård barfrost. En forårsbehandling, der afsluttes med en dyb nedpløjning af de svækkede topstykker, kan ligeledes medvirke til at hæmme fremvækst af skræpper.

Kamille

Kamillefrø kan renses fra de fleste græsfrøafgrøder i frøfirmaernes renserier, dog ikke timoté. Kamille kan dog blive en dominerende konkurrent i enhver frømark, og der vil være et udbyttetab ved stor forekomst. En kamilleplante kan blive til en mindre busk, når den har gode betingelser i frømarken, hvilket der typisk vil være, når marken er bestøvet og gået i leje.

Kamille trives særligt godt på kompakt og fast lerjord. Kamille er toårig og vil som regel være mest aggressiv i førsteårs-frømarkerne, mens der i andetårs-markerne normalt vil være en lavere forekomst eller ingen kamille. Kamille blomstrer i juni-oktober og har en høj produktion af frø, som kan bevare deres spireevne i flere år. Planten bør derfor bekæmpes og fjernes fra marken inden blomstring, da frøene kan modnes, selv om plantens rødder er trukket op af jorden.

Rapsplanter i græsfrø

Frøavlskonsulenterne har gode erfaringer med tromling af græsfrømarkerne, når der står store vinterraps i frømarkerne. I slutningen af april, når vinterrapsplanterne har strukket sig, er de meget sprøde i stænglen og knækkes/beskadiges ved en tromling.

Græs- og rodukrudt

Langt de fleste arter af græsukrudt er meget vanskelige at rense fra i græsfrøavlen, og de skal holdes nede med et godt sædskifte uden et stort vintersædsareal. Tabel 6 nedenfor viser græsukrudtstyper, som er vanskelige at frarense i græsfrøavlen. Andre arter af græsukrudt er generende og uønskede i græsfrøavlen, men kan dog renses fra:

• Enårig rapgræs. Frø herfra kan hænge fast i buenerven i rajgræsfrøet.
• Vindaks 
• Gold hejre

Rodukrudt forårsager ofte problemer i økologisk planteavl, bl.a. pga. hurtig spredning og fremspiring samt høj konkurrenceevne over for afgrøden. Det er helt afgørende for en god avl, at rodukrudtsbestanden holdes nede med effektiv forebyggelse og rettidige indsatser. Nyetableringer bør bekæmpes hurtigt for at undgå spredning, og al jordbearbejdning bør foregå med tanke på at undgå spredning af rødder/udløbere eller frø til resten af marken. En væsentlig del af rodukrudtsforebyggelsen er et veltilrettelagt sædskifte.

Sædskiftets betydning for forebyggelse og bekæmpelse af ukrudt

I rodukrudtsforebyggelsen i frøavl er det særligt vigtigt at være opmærksom på:

• Kvik
• Skræppe (se afsnit 6.1.1 på s. 25)

Kvik

Kvik er hyppigt forekommende, vanskelig at rense fra og kan forårsage store udbyttetab i græsfrøavl. Forskellige bekæmpelsesstrategier kan kombineres for at opnå størst mulig effekt. Det bedste resultat opnås ved at sætte ind straks efter høst med en underskæring med en harve med vingeskær eller en skrælpløjning.

Herefter kan der laves en kvikup-harvning efterfulgt af S-tands-harvninger i efterår - vinter. Tidligt i foråret foretages en stubharvning efterfulgt af S-tands-harvning, afsluttet med en dyb pløjning.

Ovennævnte behandlinger er kun tilstrækkelige, hvis der er få kvikplanter i marken. Er der mange, skal der foretages en flerårig behandling af kvik, da der vil være kvik i hele pløjelaget, der skal bekæmpes. Der vil være kvik på begge sider af plovfugen, og derfor vil der som minimum være behov for en toårig indsats for at opnå en ren mark. Behandlingerne skal kombineres med en konkurrencestærk afgrøde, f.eks. havre (se kapitel 2).

Bekæmpelse af rodukrudt

Bekæmpelse af rodukrudt har størst effekt efter en tidlig høst og om foråret før etablering af den nye afgrøde.

Bekæmpelse i afgrødefri perioder:

• Udsultning ved gentagne harvninger, når planten har nået et vist stadie (artsafhængigt). 
• Udtørring af rødder/udløbere ved at trække dem op på jordoverfladen i en tør periode (især kvik).
• Dyb pløjning sent efterår eller forår for at svække ukrudtsarter, som ikke kan spire fra pløjedybden.
• Brak/minisommerbrak med gentagne stubharvninger, efterfulgt af en konkurrencedygtig efterafgrøde.
• Forhindring af frøkast ved at slå ukrudtsplanterne tidligt før frøsætning.
• Maskinel bekæmpelse bør generelt altid ske mod problemområdets midte og ikke ud i marken for at forhindre spredning af ukrudtsrødder til andre områder i marken.

Væsentlige forebyggelsesindsatser i sædskifteplanlægningen

Græsfrø har et højt behov for kvælstoftilførsel, og samtidig begrænset konkurrenceevne over for ukrudt. Det kan gøre rodukrudtsstyringen udfordrende.

Det er vigtigt at:

• Problemområder med særligt stor forekomst af rodukrudt noteres, så der kan udarbejdes en strategi for bekæmpelse og sættes ind på rette sted og tid.
• Jorden er vedligeholdt med nærringsstoffer, og jordbehandlingen er veludført, så frøavlen har de bedste betingelser for at vokse fra ukrudtet.
• Dæksæden giver lys til udlægget, så der opnås en kraftig udlægsafgrøde med god konkurrenceevne allerede i udlægsåret.

Maskinel ukrudtsbekæmpelse

Effektive metoder til maskinel ukrudtsbekæmpelse er blindstrigling og radrensning i hele sædskiftet efter behov, samt lugning af skræpper. Er det ikke muligt at luge skræpperne, bør de slås i god tid inden frøsætning, så spredning minimeres. 

Radrensning vil ofte være en effektiv bekæmpelsesmetode, da ukrudtsplanterne derved overskæres, så de reduceres i antal og sættes tilbage i konkurrence. Rodukrudtsplanter kan dog spire frem igen fra selv små rodstykker. Rækkedyrkning på 24 cm`s rækkeafstand samt radrensning af dæksæden kan være en fordel på arealer med højt ukrudtstryk.

Det kan anbefales at så udlæg imellem kornrækker ved sidste radrensning. Nye kameraer kan indstilles til at bortrense stubrækken efter høst. Dermed er der plads til radrensning i løbet af efteråret og i det tidlige forår. Denne teknik er der endnu ikke mange erfaringer med, og i kommende år vil nye muligheder for at bekæmpe ukrudt i frøåret med stor sandsynlighed blive introduceret. Det er en forudsætning, at der ikke renses sten op ved sidste radrensning, da det kan være vanskeligt at finde sten i en mark med en afgrødehøjde på 20-25 cm.

Minisommerbrak

Maskinel ukrudtsbekæmpelse er mest effektivt i afgrødefri perioder. Ved store udfordringer i rodukrudtsbekæmpelsen kan det være nødvendigt at indlægge et år med minisommerbrak i sædskiftet, særligt hvis der har været utilstrækkelig kontrol med kvikbekæmpelsen. Når jorden pløjes og holdes sort med gentagne harvninger fra afgrøden er høstet til starten af august, kombineres virkningerne af udsultning og udtørring af rodukrudtet. 

Minisommerbrak afsluttes med pløjning og tidlig såning af en efterafgrøde. Bekæmpelsesstrategiens effekt er stor, og ved massive rodukrudtsproblemer vil virkningen kunne opveje tabet af en afgrøde til modenhed, men det er altid en vurderingssag. Dyb pløjning kan udføres sent i efteråret eller i foråret for at svække ukrudt, som ikke kan spire fra pløjedybden. Det gør sig eksempelvis gældende for svækket kvik. Andre ukrudtstyper vil kunne overskæres i pløjelaget og svækkes i vækst.

Tophøst

Tophøst er en metode, som frøavlskonsulenter anbefaler 3-5 uger før høst. Når eksempelvis rajgræsset er gået i leje efter bestøvning og inden modning, vil der typisk stå frøbærende ukrudt som f.eks. kamille i marken. 

Er det tilfældet, kan mejetærskeren med fordel anvendes til klipning af ukrudtet. I rajgræs, der er gået tidligt og godt i leje, er det også muligt at tophøste kvik.

Gode kvikbekæmpelsesstrategier

• Udsultning, altså harvning når kvikplanten har 3-4 blade, gerne med sønderdeling af udløbere, hvis der ikke senere ønskes udtørring.
• Udtørring af udløbere ved at trække dem op over jorden i en periode på minimum tre dage med varme eller barfrost. Undgå at sønderdele udløberne og fjern dem gerne fra marken.
• Valg af bekæmpelsesstrategi afhænger af, hvilket udviklingsstadie kvikplanten er på.