Baggrund, begreber og forståelse
For at biologien i jorden kan arbejde optimalt, skal de fysiske og kemiske forhold i jorden være optimale. En ideel jord består af 50 % faste bestanddele og 50 % hulrum. Ca. halvdelen af hulrummene skal gerne være vandfyldte, og af de faste bestanddele skal 5-10 % gerne være humus og optimalt set 10-20 % være ler.
Jordens fysiske forhold bestemmes af især calcium og magnesium indholdet, men selvfølgeligt også af bearbejdningen, hvor især pløjningen påvirker jordstrukturen. Jordens kemiske forhold bestemmes af jordens evne til at holde på næringsstoffer og vand.
Jordens indhold af humus
1 % mere humus i de øverste 25 cm af jorden svarer til binding af:
- 25 tons kulstof per hektar
- 2,5 tons kvælstof per hektar
- 350 kg svovl per hektar
Har vi en ambition om at hæve humusindholdet i jorden fra 2% til 5 % over 10 år, skal vi altså lykkes med årligt:
- at binde 7,5 tons kulstof i form af varige huminstoffer
- at indbygge 750 kg kvælstof i huminstofferne (ud over det planterne skal bruge)
- at indbygge 105 kg svovl i huminstofferne
Dette er ikke umuligt, men det kræver et intensivt samarbejde med naturen. Det er klart, at vi ikke kan tilføre disse fra eksterne kilder. Selv hvis vi gjorde, skulle de omsættes/fordøjes af jordlivet for at omdannes/opbygges til varig humus.
Kulstof og kvælstof er der heldigvis rigeligt af i atmosfæren, vi skal ”blot” have det fikseret. Svovl er langt mere begrænset i denne sammenhæng, og vi vil skulle se på mulighederne for andre ressourcer.
The Soil Food Web
I en god afbalanceret økologisk agerjord består jordens liv af ca. 40 % bakterier, 40 % svampe og 20 % jordlevende dyr. Tager vi et spadestik i jorden, er det kun under 20 % af jordens liv, som vi kan se med det blotte øje, f.eks. regnorme. Regnormene er en god indikator for, om de andre organismer også er til stede.
Ud over de 1,4 DE/ha man eventuelt har i form af husdyr over jorden, har man altså (også som ren planteavler) for hver hektar en besætning i jorden på ca. 17 DE regnorm, over 30 DE svampe og over 30 DE bakterier, som skal fodres, passes og plejes, så de trives bedst muligt. Så vil de kvittere med en sund jord og frodig plantevækst.
Økologisk succession
Fra den klassiske økologi kender vi teorien om økosystemets succession. Denne model siger, at økosystemet har en naturlig stræben fra pionér-stadiet mod klimaks-stadiet, som er kendetegnet ved høj biodiversitet, livsprocesser i homøostase (ligevægt) og lav entropi (tab af energi ud af systemet) m.v.
Ser man på jordlivet, så er pionerstadiet kendetegnet ved et bakteriedomineret miljø med ringe biodiversitet. I takt med at jordlivet bliver mere mangfoldigt, og svampene får mulighed for at trives, kan også højere planter trives. Vores kulturplanter trives bedst ved et afbalanceret svampe-bakterie forhold, dvs. ca. 1:1.
Vores intensive dyrkningsmetoder (pløjning, bekæmpelse af rodukrudt etc.) betyder dog, at vi især ødelægger svampenes habitat, og disse er, i forhold til bakterierne, meget længere om at genetablere sig. Det betyder, at vi skaber et bakteriedomineret jordliv for vores kulturplanter. Det bakteriedominerede jordliv hører dog pionerstadiet til, hvorfor vi oplever, at der gror en masse pioner-planter, altså dem vi kalder for ukrudt. Mere om ukrudtsarternes betydning i Kapitel 5: ”Ukrudt”.
Svampe-bakterie forholdet er ikke kun af betydning for planternes trivsel, men har også stor betydning for humusdannelsen og dermed frugtbarhedsopbygningen i jorden. Svampene er især ansvarlige for en stabil jordstruktur. Der er således også behov for tilpassede dyrkningsmetoder for at skabe en robust frugtbar jord. Herom mere i kapitel 2.
Danske jorde indeholder typisk 1,8 til 2,5 % humus. Ved humusindhold over 3 % er der flere svampe end bakterier, hvilket betyder mindre ukrudt.
Denne vejledning er udarbejdet i projektet Jordforbedring med kompost fra flere kilder, som er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.
Link til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne