Kapitel 2: Kulstofkonservering og humusopbygning

Formålet med en tilpasset dyrkningsmetode er dels at skabe optimale betingelser for de jord-opbyggende mikrobielle processer i jorden, men også i første omgang at stoppe en humusnedbrydende dyrkning. Derudover er hensigten selvfølgeligt at øge kvalitet og udbytte af de høstede afgrøder, samt at mindske gødnings- og arbejdsindsatsen.

Opbygning af jordfrugtbarhed i fem skridt:

Ifølge Dietmar Näser, der rådgiver om jordfrugtbarhed (se Grüne Brucke):

Gødskning: Skabe ligevægt imellem kationerne i jorden. Eventuel næringsstofmæssig ubalance i jorden udlignes/afhjælpes ved mineralsk gødskning med makro- og mikronæringsstoffer (afklaring via Albrecht basemætningsanalyse).
Plantedække: Der tilstræbes konstant grønt plantedække. Bar jord kun i så korte perioder som muligt. Intensiv brug af udlæg, efterafgrøder og blandingskulturer er således vigtige for at det lykkes.
Fladekompostering: Via dyrkningsteknikken skabe forholdene for en vellykket fladekompostering.Via fladekompostering af den foregående afgrøde/efterafgrøde, skabes såbeddet for den kommende afgrøde.
Mikrobiel processtyring: Styring af fladekomposteringen ved udsprøjtning af mikroorganismer, kompost-te, præparater o.lign.
Stimulere afgrøden og holde den sund: Observere plantebestanden, evt. foretage bladsaft målinger eller planteanalyser, besprøjtninger i den voksende afgrøde. Stimulere planterne til øget fotosyntese, udskillelse af rodeksudater og vækstkraft ved sprøjtning med f.eks. mikromineraler, huminstoffer, kompost-te, udtræk af brændenælder, padderok, rajnfan m.fl. eller også energetiske midler som informeret vand, homøopatiske midler eller biodynamiske præparater.

Disse fem skridt bygger på hinanden, dvs. de er i prioriteret rækkefølge. Har man ikke et grønt plantedække, vil man f.eks. ikke få en fladekompostering til at virke. Det giver heller ikke mening at starte med punkt 5, hvis man ikke man styr på punkt 1, osv. Man kan dog godt sætte de enkelte tiltag i gang sideløbende. Mere herom i det følgende:

Ad 1: Skabe næringsstofmæssig balance i jorden

Ligesom man ikke ville besejle verdenshavene uden kompas, vil vi heller ikke kaste os ud i omfattende indgreb uden at vide, hvad de grundlæggende problemer er. Første skridt består altså i at skabe sig overblik over jordens næringsstofstatus. Hertil er der brug for en nuanceret jordbundsanalyse – en såkaldt basemætnings- eller Albrecht-analyse. Jordprøver kan indsendes via A3N: se link.

Denne analyse giver os information om jordens kationbyttekapacitet – altså evnen til at holde på næringsstoffer, humusindhold og mætningen med makro- og mikro-næringsstoffer. For meget af et næringsstof betyder altid for lidt af et andet. Der er således ikke den totalt mængde i kg per hektar som er interessant, men derimod forholdet mellem næringsstofferne. En afbalanceret næringsstofstatus er ikke kun vigtig for plantevæksten, men også for mikroorganismernes trivsel og dermed også for evnen til at opbygge en frugtbar jord:

Eventuel næringsstofmæssig ubalance i jorden udlignes/hjælpes på vej ved mineralsk gødskning. Især calcium-magnesium forholdet skal være udlignet og indholdet af mikromineraler, herunder især bor, kobber, zink og mangan skal være i orden. For yderligere læsning kan desuden anbefales bogen af Neal Kinsey med titlen Hands-on Agronomy, se link.
For at skabe gode betingelser for jordliv og planter er det af afgørende vigtighed, at enhver form for gødning, hvad enten det er mineralsk eller organisk gødning, altid skal spredes oven på en voksende afgrøde. Aldrig på sort jord eller med dyb indarbejdning. Dette gælder også for kalkning. Målet er, at gødningen levendegøres ved indbygning i organisk stof. Optimalt set bør der ikke udbringes mere end 10-15 tons/ha ad gangen, ikke mere end jorden kan nå at fordøje. Efter 3-4 uger kan der igen udbringes 10-15 tons. Gødskning i en efter-/mellemafgrøde bestående af græs er optimal. Optimalt set bør gyllen ikke nedfældes, men udbringes oven på jorden, så den kan blive iltet. Af hensyn til dansk lovgivning er dette dog ikke muligt på alle tidspunkter. Bedst ville være at bredsprede ud på bladene af planterne – bladgødskningseffekten kan være betragtelig. Slangeudlægning kan accepteres. Al gødning bør behandles/komposteres inden udbringning, også (især) gylle. Gør man, som her beskrevet, vil man få en betydelig bedre virkning af gødningen, og man vil kunne klare sig med betydeligt mindre. Ammoniakfordampning undgås også ved at behandle gylle biologisk inden udbringning og dermed gøre den lugtfri.
Også hvad kalkning og anden mineralsk gødning angår, vil ganske små mængder have enorm effekt. Også her gælder oven på jorden og på en grøn voksende afgrøde. Effekten af dette tiltag vil også kunne ses på regnormepopulationen allerede i løbet af en sæson.

Ad 2: Kontinuerligt grønt plantedække

Jorden skal under alle omstændigheder holdes grønt hele året rundt. Bar jorden begrænses til få uger om året. Kultur-græsserne med deres rodeksudater er bedst til at stimulere de huminstofdannende processer i jorden, derfor er græsset en gennemgående komponent i plantedækket. Man skal sørge for, at der hele tiden er levende planterødder tilstede til at ernære mikrofloraen. Principperne for kontinuerligt grønt plantedække:

I al korn sås udlæg af græs og kløver.
I vinterkorn sås udlægget gerne med i om efteråret.
Rajgræs bedst af alle græsser, men aldrig alene. Ibland altid en kløverart og evt. urter for at opnå en høj mikrobiel artsdiversitet i jorden.
I kulturafgrøden tilstræbes ligeledes blandingsafgrøder.
Følger en vårsået afgrøde kan udlægget skrælles (læs herom i næste afsnit), og der kan sås en vintergrøn efterafgrøde bestående af f.eks. vinterrug, vintervikke, blodkløver, rajgræs og vinterrybs eller vinterfoderraps.

Jo oftere og jo større grønmasse der skrælles og fladekomposteres i løbet af en dyrkningssæson, jo større og hurtigere vil frugtbarhedsdannelsen ske.

Ad 3: Grundlæggende dyrkningsprincipper til at skabe en vellykket fladekompostering

En vellykket fladekompostering er et særdeles virkningsfuldt værktøj til øget jordfrugtbarhed. Man vil allerede i løbet af en enkelt dyrkningssæson kunne opleve tydelige fremskridt. Det kræver dog et godt håndværk, og at man aflægger nogle gamle vaner.

Udgangspunktet for fladekomposteringen er en levende grøn afgrøde. Med en død stub eller halmrester alene kan det ikke lade sig gøre. Der er brug for en energikilde, dvs. sukkerholdige planter som f.eks. græsser, planteproteiner og lignin, dvs. vedagtigt plantemateriale. Lignin er udgangsstoffet, som under fladekomposteringen omdannes til huminstoffer ved hjælp af mikroorganismerne.

Jorden bearbejdes kun ganske overfladisk med enten skrælplov, fræser eller andet redskab med en sikker fuld overfladisk (3-4 cm) gennemskæring.
I forbindelse med skrælningen foretages en mikrobiel processtyring, dvs. udsprøjtning af et mikrobielt præparat, som leder processen i den ønskede retning (mere herom i afsnittet om mikrobiel processtyring).
Efter afskæring/skrælpløjning af den grønne efter-/mellemafgrøde, får jorden ro til at fladekompostere i 5-14 dage alt efter vejrlig og årstid. Jorden må ikke røres i denne periode.
Dernæst sås den kommende afgrøde direkte uden yderligere jordbearbejdning. Bedst egnet er en let såmaskine uden nogen roterende maskine foran. Bagved skal der helst kun være en efterharve og helst ikke nogen tung pakkevalse.
Overholdes dette skabes en særdeles god jord og såbed til den kommende afgrøde. Fladekomposteringen virker, uanset om det så skulle regne i 14 dage efter skrælning. Gøres det rigtig, er der ikke noget af den tidligere afgrøde, der gror igen.

Målet er ikke at bearbejde jorden dybere, end den levende jordhorisont tillader. Man vil opleve, at jorden i løbet af ganske få år bliver mere løs, porøs og blød også i underjorden, som jo ikke bearbejdes. Jorden bliver mere elastisk, tåler bedre færdsel med tunge maskiner og bliver bedre til at holde på vand og næringsstoffer, ukrudtstrykket og rodukrudt går tilbage, og ikke mindst udbyttet stiger. Denne effekt vil indtræde allerede inden for de første 1-3 år.

Film til inspiration

Ad 4: Mikrobiel processtyring

Miljøet i jorden for en optimal fladekompostering er ikke altid tilstede. Udfordringen er således:

Jorden må ikke skrælles for dybt eller genpakkes for tidligt
Der må ikke være for fugtig/våd jord
Der er for få friske kulhydrater i afgrøden, som skrælles
Der mangler svovl-holdige aminosyrer/proteiner
Begyndende forrådelsesproces (anaerob/iltfattig) i våd eller sammenkørt afgrøde
For stærke oxidative betingelser pga. manglende huminsyrer i jorden

Er vejr, temperatur og fugtighed optimal, og råder man over det rette maskineri og håndelag, kan man være heldig at opnå en vellykket kompostering uden nogen hjælpemidler. Jo mere humus jorden indeholder, jo mere sandsynlighed er der for, at processen selv går i gang i den ønskede retning.

For at være sikker på at en god og hurtig fladekompostering opnås, kan processen ledes på vej ved at udsprøjte et egnet præparat som f.eks. kompost-te, fermenterede præparater (effektive mikroorganismer, brændenælde ajle, urter, padderokke-te m.fl.), huminsyrer, belivet vand m.fl. Det biodynamiske humuspræparat og kompostpræparaterne virker også her som enzymer/biokatalysatorer.

Ved humusindhold på under 3 % er det ikke sikkert, at denne omsætningsproces starter af sig selv. Især ikke hvis jorden i forvejen er iltfattig. Jorden mangler de rette bakterier, der kan dominere processen. Derfor tilsættes gerne i starten enten en bakteriekultur i form af effektive mikroorganismer, kompost-te, informeret vand, biodynamisk humuspræparat, der er en række muligheder til dette formål (se mulighederne i oversigten på side 15).

Fladekomposteringen skal nu altså have lov til at finde sted. Den varer i 5 til 14 dage alt efter temperatur og fugtighed i jorden. I tidligt forår og sent efterår kræves typisk 10-14 dage, hvorimod midt på sommeren er 5-7 dage ofte nok. Vigtigt er, at jorden ikke røres i denne periode. Særlig følsom er jorden i de allerførste dage efter skrælning, hvor den mikrobielle proces indstiller sig.

Den mikrobielle processtyring kan sammenlignes med gæret eller surdejen ved brødbagning eller starterkulturen ved fremstilling af syrnede mejeriprodukter. Det er en ganske lille mængde, der skal til, men det har afgørende betydning for slutproduktet.

Ca. 10 % af de jordlevende mikroorganismer er ”positive”, altså de gode, som vi gerne vil have, og som altid arbejder i vores interesse. Ca. 10 % er ”negative” dvs. skadelige og ligefrem patogene, dvs. sygdomsfremkaldende. Langt de fleste er det, man kalder fakultative, dvs. de kan begge dele. F.eks. kan de fakultativt anaerobe bakterier både fungere med og uden tilstedeværelsen af ilt. De er så at sige medløbere eller opportunister - de følger flokken som lemminger.

Gennemfører vi en mikrobiel processtyring, kan vi således få alle mikroorganismer til at arbejde i vores interesse. Fænomenet kaldes mikrobiel kompetence-tilegnelse, dvs. bakterierne udveksler og lærer ligefrem hinanden deres kompetencer. Med en god processtyring uskadeliggøres de patogene mikroorganismer som følge af stærk antagonisme – de bliver simpelthen overdomineret og udkonkurreret. Den mikrobielle kompetencetilegnelse kan ligefrem bevirke, at selv de patogene mikroorganismer begynder at arbejde i en ønskelig retning.

Opskrift på præparater til mikrobiel processtyring

Der er mange muligheder til dette formål. Som standard anbefales en blanding bestående af:

et ferment + huminsyre + et informeret stof

Til en god og sikker processtyring kan man således bruge en blanding af:

50-70 liter opformentet Biosa Herb
1 liter Huminsyre
Informeret kvartsmel (få gram)

Mængderne er retningsgivende. Jo mere organisk stof der skal fladekomposteres, jo mere bør tilsættes.

Oversigt over egnede præparater til mikrobiel processtyring

Biosa Herb

Mælkesyregærede urter og effektive mikroorganismer. Effekten er meget veldokumentret og sikker under alle betingelser. Præparatet kan også bruges på bedriften i mange andre sammenhænge, dvs. fodring, behandling af gylle m.v. Biosa fås som stamkultur og skal opformeres med melasse og vand inden brug. Læs mere her (Dencker 2015).

Huminsyrer

Kan købes, f.eks. Humisol eller man kan opsamle perkolatet fra en biomile eller MC-kompost (mikrobiel carboniseret kompost). Det er det kulsorte, tjærelignende stof, som evt. løber neden ud fra en moden kompost.

Den energetiske komponent

Kan sammenlignes med en homøopatisk behandling. På dyr og mikroorganismer har disse en god virkning. Af afprøvende præparater findes Inwa-Quarz, informeret stenmel eller kvarts m.fl.

Hø-te

Der laves et udtræk af noget velduftende enghø i en bajle med 25-30 grader varmt vand (ikke over 35 grader!). Trækker i ca. en halv time (maks. en time). Dette udtræk indeholder en stor mængde sporer af bakterien Bacillus subtilis, som er en af de positive bakterier (jf. figur 4 ovenfor). Denne te kan bruges til at processtyre kompost, gylle, fladekompostering m.v. Metoden er beskrevet af Walter Witte, som også har beskrevet MC-kompost metoden.

Kompost-te

Har man en god kompost, kan man bruge denne til at lave et eget bakterie-udtræk. Man skal dog være sikker på, at det virkeligt er en god mikrobiel flora, man har. Som udgangspunkt kan man sige, at det skal være fra en moden kompost, som har afsluttet varmefasen, været koloniseret af regnorm, og regnormene har til dels forladt komposten igen.

Indogene mikroorganismer (IMO)

Kræver indsigt, viden og erfaring. Man kan således indsamle og opformere sine egne gårdspecifikke ”effektive mikroorganismer”. Også har skal man dog vide, hvad man gør for ikke at opformere uheldige bakterier.

Biodynamiske præparater

For biodynamiske bedrifter er det naturligt at bruge de biodynamiske præparater: Det såkaldte humuspræparat, kompostpræparaterne og kokassepræparatet eller birkegravspræparatet. Disse har både en stoflig/bakteriel, en enzymatisk og energetisk virkning – en form for biokatalysatorer. Det er i øvrigt også muligt at dynamisere (røre i en votex-spiral) kompost-te, Biosa Herb, m.fl. og dermed få en bedre virkning med mindre mængde.

Forrådnelse contra kompostering/huminstofdannelse

Forrådnelse skal undgås. Forrådnelse er en anaerob proces (uden tilgang af ilt), men også fladekomposteringen foregår til at starte med anaerob, idet processen startes med en fermentering/mælkesyregæring. Senere bliver processen aerob. Det er altså ikke kun tilstedeværelse af ilt eller ej, som er afgørende, men i høj grad også redox-potentialet. Langt de fleste livsprocesser foregår under reduktive forhold, fordi de er mere energieffektive. Vi har altså også brug for en antioxidativ virkning, hvilket fermenterede produkter har. Vi mennesker har i øvrigt også godt af syrnede/mælkesyre-gærede fødevarer pga. deres antioxidative virkning.

Forskellen er altså, hvilke betingelser vi får skabt til bakterierne, og hvilken slags bakterier der får lov til at dominere processen fra start.

Forrådnelse opstår når:

Skrællet og indarbejdet grønmasse tromles eller pakkes. Pladsen/hulrummene i jorden til gasdannelsen mangler.
Der er for lidt sukker tilstede. F.eks. som følge af afpudsning af afgrøden forud for skrælning. Hvis man mener, der er behov for at brakpudse, skal der skrælles umiddelbart efter, dvs. indenfor få minutter! I praksis vil det næsten kun kunne lade sig gøre, hvis man har brakpudser i front og skrælplov/fræser/… bag.
Forrådnelsesbiologi skrælles/indarbejdes. F.eks. som følge af brug af rå/frisk gylle umiddelbart før skrælning. Specielt biogasgylle indeholder forrådnelsesbakterier. Her er forudgående behandling med f.eks. præparater særdeles vigtig. Der bør ikke udbringes gylle eller møg mindre end 14 dage før skrælning. Desuden bør al organisk gødning komposteres før udbringning. Dermed indeholder gødningen allerede det rette bakteriemiljø.

Forrådnelsesprocesser i jorden betyder at:

Vand frigives. Jorden bliver tung, tørrer ikke op og bliver umedgørlig og svær at bearbejde.
Plantenæringsstoffer blokeres i jorden og bliver utilgængelige for planterne.
Plantesygdomme, især svampesygdomme tiltager, og skadedyrs angreb bliver større.
Ukrudt, især rodukrudt tiltager.
Jorden lugter dårligt, og man ser typisk en blålig farvning af jorden.

Ad 5: Etablering og pleje af hovedafgrøden

Er alt det forberedende arbejde lykkedes, og vi har fået afsluttet en vellykket fladekompostering, kan vi nu etablere vores afgrøde.

Såning

Bruger man fræser, vingeskærsharve, Kelly-havre el.lign. til at skrælle med, er en såmaskine med slæbeskær velegnet, f.eks. Weco-Dyn, Airseeder med GEN-skær, Amazone Condor, Claydon, Farmet premiun Strip, Kverneland Tineseeder, Köckerling Triatlon m.fl.
Lette skiveskærs såmaskiner kan dog også fint bruges: Accord DC, Accord DG, Amazone Citan, John Deere 740, m.fl.
Nyere såmaskiner er desværre ofte meget tunge (over 1,5 tons per meter arb. bredde) og har for tunge pakkehjul efter såskærene: F.eks Väderstad, Horsch og mange andre direkte-såmaskiner. Bruger man en sådan såmaskine er det særdeles vigtigt, at forholdene er ideelle, altså tørt ved såning.
Bruger man skrælplov, er skiveskærs-såmaskine ideel. Det giver mulighed for at så i marker, hvor der er skrællet stor halmrig grønmasse ned.
Skal man investere i nyt så-udstyr, bør man foretrække lette skiverskærs-såmaskiner.
Forhåndsværende så-kombinationer kan også fint bruges. Rotorharver er dog uegnede.

Efter skælning sås direkte uden videre jordbearbejdning eller såbedstilberedning.

Såbedstilberedning? Tromling? Strigling?

Såbedstilberedning efter skrælning bør undgås – jordstrukturen bliver dårligere. En let strigle efter ploven til at jævne furer med er ok, men ofte kun af optisk betydning.

Tromling lige efter såning bør ligeledes undlades. I korn, foderafgrøder og græs er det bedst at vente til omkring buskning med at tromle. Jorden er bedre gennemvævet af rødder og lider ikke. Tromling stimulerer til en tættere plantebestand (buskning).

Strigling med henblik på ukrudtsbekæmpelse er normalt ikke nødvendig. Strigling og samtidig isåning af udlæg er fint. Omkring begyndende strækningsvækst er strigling fordelagtig til at åbne jordoverfladen. Dette har en længevarende effekt. Dette kan også gøres i korn med udlæg og i raps. Såkaldte roterende strigler (f.eks. Rotary Hoe, Einböck Rotary Star, Hatzenbichler Rollstriegel, m.fl.) er velegnede hertil.

Inspiration

Stubharvning

Som man måtte have bemærket, så finder stubharvning ikke sted. Formålet med stubharvning er jo at få spildkorn og ukrudtsfrø til at spire og evt. bekæmpe rodukrudt. Fremspiring af spildkorn ses ikke i samme grad, når man har udlæg. Avnespreder på mejetærskeren er en fordel. Mange ukrudtsfrø har hård skal eller er olieholdige og tenderer til at gå i spirehvile, når de indarbejdes i jorden. Får de derimod lov til at ligge oven på jorden og er udsat for stærk biologisk aktivitet, skift mellem udtørring og opfugtning, så mister de spiredygtigheden og omsættes/fladekomposteres.

Er jorden ubevokset midt på sommeren, er den udsat for udtørring, UV-stråling og høje temperaturer. Mikroorganismerne bliver grillet. Jordlivet har brug for de grønne planter til at ernære sig fra og til at skabe et ”tag over hovedet”, dvs. skygge og et fugtigt mikroklima.

Partiel dybdeløsning

Der kan i de første år dog stadig være behov for at løsne en evt. pløjesål ved grubning i 30-35 cm dybde. Dette må dog igen kun gøres på bevokset jord! Bedste tidspunkt er i en græs-efterafgrøde/udlæg i august-september. Hertil egner sig dybde-løsnere, som kun let løfter jorden og skaber vandrette sprækker i jorden hvori planterødder kan brede sig og belive jorden, og således efterhånden opløse faste horisonter i jordbunden. I de lodrette sprækker efter grubbetanden falder der lidt overjord ned, hvorved planterne også stimuleres til at søge i dybden. Den partielle dybdeløsning kan også kombineres med en mikrobiel processtyring ved at sprøjte mikroorganismer eller det biodynamiske humuspræparat ned i de skabte smårevner. Sprækkerne koloniseres særdeles hurtig med planterødder og er med til effektivt at belive jorden i dybden.

Græsmarkslufter og græsmarksgrubber

Vækst og rodudvikling i græsmarker kan stimuleres ved at tilvejebringe et bedre luftskifte i jorden. Luftskifte og ånding fremmer den mikrobielle aktivitet og dermed styrkes jordens egen regenerationskraft ved et forholdsvis simpelt indgreb. Den øgede mikrobielle aktivitet bidrager til bedre næringsstofforsyning, dybere rodudvikling og bedre udnyttelse af jordvolumenet med større udbytter til følge. Denne behandling er også oplagt at kombinere med en mikrobiel processtyring for endnu bedre effekt.

Denne vejledning er udarbejdet i projektet Jordforbedring med kompost fra flere kilder, som er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

undefined

Link til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne