Kapitel 4: De huminstofdannende processer

Huminstofdannelsen er nøglen til jordbundsfrugtbarhed. Den finder sted især under græsser, specielt rajgræsser, engsvingel, timothe og andre sukkerrige græsser. I stofskiftet hos græsædende dyr, specielt kvæg, under fladekompostering og ved kompostering og behandling af gylle. Fremstilling af plantekul kan også bidrage hertil.

Huminstoffernes egenskaber:

De modstår mikrobiel nedbrydning i meget lang tid (flere hundrede år)
De virker som buffer og regulator overfor både reduktions- og oxidationsprocesser i jorden og stabiliserer således mikrobiologiens habitat i jorden
De kan binde vand og frigøre hydrogenatomer og ilt
De danner lettilgængelige næringssalte (formiater)
De fremmer vitaliteten i planter, når de sprøjtes på bladende
De løsner underjorden helt uden maskinindsats

De vigtigste huminstofdannende processer i prioriteret rækkefølge er:

Koen / drøvtyggeren. Drøvtyggeren med dens fire maver er den allermest effektive til at omsætte lignin (vedagtige planter) til huminstoffer.
Fladekompostering. Overfladisk indarbejdning af grønne afgrøder.
Den mikrobielle carbonisering (kompostering) af organisk stof.
Holistisk afgræsning (Afgræsning med mange dyr på et lille areal, i kort tid, med lang hviletid mellem afgræsning. Metoden medfører, at 60 % af græsset ædes, 30 % trampes ned og 10 % står tilbage). Hænger selvfølgelig sammen med punkt 1, men her ligger et stort potentiale, hvis dette håndværk optimeres.

Ad 1: Drøvtyggeren

Stofskiftet hos drøvtyggerne, med en fermenterende proces i vommen og iltning via drøvtygningen, er optimeret med henblik på huminstofdannelse. I vommen omsættes alle kulhydrater med undtagelse af lignin. Når ko-klatten falder til jorden, er alle nødvendige forudsætninger medgivet til en mikrobiel carbonisering af gødningen. Ko-klatten danner hud indenfor få timer, og selvom der er ringeligt med lit tilstede, foregår der anaerobe processer inde i den. Den mikrobielle processtyring sørger fluerne for. Der går ikke mange minutter, fra klatten er faldet, til den første flue sætter sig og dermed poder med indogene mikroorganismer (Voisin 1959).

Ad 2: Fladekompostering

Som beskrevet i Kapitel 2: Kulstof-konserverende/humusopbyggende dyrkningsmetoder er fladekomposteringen et uundværligt håndværk, vi må tilegne os. Uden denne vil det være helt umuligt at nå det foreløbige mål med 5 % humus. Det vil dog være individuelt, hvilken metode der passer til den pågældende jord, hvilken processtyring der virker bedst osv. Det er alt sammen erfaringer, vi hver især må gøre.

Ad 3: Mikrobiel Carbonisering

Walter Witte har med beskrivelsen af den mikrobielle carbonisering givet en stor hjælp til forståelsen af de processer i komposteringen, som er vigtige, gavnlige og uundværlige i landbruget. Hertil hører netop også de anaerobe processer, som er ganske naturlige, og som vi slet ikke kan undgå. Tværtimod handler det om at skabe de bedst tænkelige forhold/habitat for, at processen kan finde stede på optimal vis.

Ad 4: Holistisk afgræsning

Kombinationen græs og drøvtygger er den bedst tænkelige kombination, når det drejer sig om huminstofdannelse og jordfrugtbarhed. De meget frugtbare prærie-sortjorde er jo opstået ved, at en stor flok drøvtyggere (bison) er kommet og afgræsset græsbevoksningen og derefter vandret videre og først vendt tilbage uger eller måneder senere. Græsserne har haft tid til at regenerere sig og opbygge biomasse og samle sukker, hvorefter dyrene er kommet og omsat dem til huminstoffer (Savory 2015).

Dette kan vi lære af, og bør vi kopiere til vores dyrkningssystem. Således vil det f.eks. være oplagt at afgræsse agerjord på de tidspunkter, hvor der er udlæg og vintergrønne efterafgrøder. Således vil det også for planteavlere være særdeles fordelagtigt at holde en mindre flok ammekøer, får, stude eller kvier og lave afgræsning i perioderne mellem kulturafgrøderne.

De forskellige former for ”kompostering” / huminstofdannelse tager hverken år eller mange måneder. Den kan ske mange gange i løbet af en dyrkningssæson. Kombinerer man metoderne kan det få et ganske betydeligt omfang.

Denne vejledning er udarbejdet i projektet Jordforbedring med kompost fra flere kilder, som er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

undefined

Link til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne