Kapitel 5: ”Ukrudt”

De fleste ukrudtsarter har ganske specielle opgaver og betjener således med deres rodeksudation et smalt mikrobielt miljø. De trives ved ringe mikrobiel aktivitet i jorden og uden mykorrhiza og kan med deres kraftigt virkende rodeksudater (organiske syrer, enzymer - ofte med kraftig lugt) opløse og skaffe sig næringsstoffer, som vores kulturplanter ikke er i stand til. Når pionerplantens opgave bliver overflødig, forsvinder de igen. Planterne går i dormans, dvs. i ”arts-opretholdelses-modus”. De forsvinder ikke helt, man vil kunne finde dem hist og pist, men deres dominerende vækst og udbyttebegrænsende indflydelse forsvinder. Ukrudtet/pionerplanterne reparerer skader og ubalancer i jorden, som vi som landbrugere har forårsaget.

Det gælder således om at lære at forstå, hvad de enkelte arter gør ved jorden og mikrofloraen, og vi som landbrugere må således hjælpe ”ukrudtet” med at løse opgaven i stedet for at bekæmpe ukrudtet. Ukrudtet arbejder i vores interesse. Overflødiggøres deres opgave, vil ukrudtstrykket helt naturligt reducere sig selv. Samtidig skabes optimale betingelser for vores kulturplanter, som jo ligger et successionstrin højere i udviklingen (jf. Figur 2). Vi skal arbejde med økosystemet og holde livsprocesserne i flow i stedet for at banke jorden tilbage til pionerstadiet hver gang, vi foretager en voldsom jordbearbejdning eller forårsager strukturskade ved at køre med for tunge maskiner på for våd jord.

Mange ukrudtsarter får deres spiringsimpuls, hvis der opstår iltmangel, eller jorden forsures som følge af at f.eks. calcium blokeres, eller efter at det mikrobielle liv er hæmmet af en eller anden grund. Med et tilpasset dyrkningssystem får ukrudtet slet ingen spireimpuls og udgør ikke noget problem længere.

Ukrudtsarternes funktion

I det følgende gives enkelte eksempler på ”klassiske” ukrudtsarter og deres funktion for jorden og mikrofloraen, og hvorledes problemet kan afhjælpes i stedet for at bekæmpe symptomet/”ukrudtet”.

Tidsler

Tidsler er et tegn på uudnyttet frugtbarhed i jorden. Ofte som følge af nedpløjet rå husdyrgødning eller uomsat organisk materiale, som nu ligger for dybt og skaber et forrådnelsesmiljø. Jorden kan nu ikke komme af med det dvs. omsætte dette hensigtsmæssigt. Det hjælper tidslerne jorden med.

I første omgang gælder det om at stoppe årsagen, dvs. kontinuertligt grønne marker, fladekompostering og al gødning, som tilføres behandles/komposteres inden udbringning og udbringes oven på en voksende grøn afgrøde. Eventuelle horisonter kan bearbejdes med f.eks. en græsmarksgrubber. Yderligere kan man stimulere kulturgræssernes rodudvikling og jordens ånding med en græsmarkslufter.

Tidsler bør ikke ”bekæmpes”. Lader man dem udfylde deres opgave forsvinder de ret hurtigt igen. Man skal ikke afklippe dem, idet de opfører sig ligesom sommerblomster (margueritter, natlys, fingerbøl, mynte m.fl.) – lader man dem blomstre, kommer de ikke igen samme sted året efter. Slår man dem derimod af, plejer man dem faktisk og styrker deres vegetative fase, og de bliver ved med at gro igen på samme sted.

Er tidslernes opgave i jorden løst, forsvinder de ikke fuldstændigt, men går tilbage og får en helt anden vækstkarakter. De vokser meget mere spredt – ikke i øer, meget mindre planter og udgør ikke nogen konkurrence over for kulturafgrøden. Begår landmanden en fejl, er de dog på banen igen lige så hurtigt, som de forsvinder (Heilmann 2015).

Kvik

Kvik er et symptom på i første omgang overbearbejdning af jorden med efterfølgende pakning/strukturskade på jorden. Når jorden overløsnes (pløjning) er den meget udsat for pakning, idet jordstukturen er skadet og det mikrobielle liv hæmmet. Kvik trives i iltfattig pakket jord med hæmmet mikrobiel aktivitet. Den er meget effektiv til at løsne pakkede horisonter og har en kraftig rodeksudation. Den sørger altså for genetablering af mikrofloraen i jorden. Den producerer meget sukker, som den udskiller til jorden/mikroorganismerne.

Bekæmpes kvik med intensiv jordbearbejdning (hyppig harvning, kvik-up, kvik-killer m.fl) ødelægges på kort tid igen alt, hvad kvikken netop var ved at rette op på. Den meget overløsnede jord bliver igen fattig på biologisk aktivitet, bliver stærkt oxidativ og er meget udsat for pakning. Der skaber altså de bedste betingelser for, at kvikken kan starte forfra. Ofte kommer der andre ukrudtsarter som svinemælk, følfod og tidsler til ”hjælp” til at rette op på den voldtagne jord.

Løsning på symptomet kvik er at overgå til kontinuerligt grønne marker, dvs. udlæg og vintergrønne mellemafgrøder, evt. løsne pakkede horisonter. Kvik kan fladekomposteres, når den skrælles, da den jo indeholder meget sukker. På den måde beriger vi jorden enormt med biologisk aktivitet. Her er en god processtyring vigtig, da jorden jo typisk hælder til den oxidative side. Vi hjælper således kvikken med at rette op på ubalancen og overflødiggør dens opgave.

Skræpper

Skræpper: afgræsningens symbolukrudt. Den trives på iltfattig, hård og pakket og evt. vandlidende jord. Skræpper har en meget kraftig rodeksudation. Den fodrer sin mikroflora flittigt med store mængder sukker, aminosyrer og udskiller også syrer med rødderne og kan således få fat i blandt andet hårdt bundet fosfor i jorden. Den udskiller f.eks. oxalsyre (ligesom spinat og rababer), hvilket stimulerer svampevæksten i jorden. Den kan også skaffe sig ellers ikke plantetilgængeligt calcium. Det stærke mikrobielle liv omkring skræpperoden synes regnormen også godt om. Man finder næsten altid op til flere regnorm omkring skræpperødder.

Første skridt er at undersøge jordens næringsstofmæssige tilstand ved en Albrecht analyse. Ofte er enten calcium eller magnesium eller begge to i underskud i jordoverfladen (typisk for ældre græsmarker). Skræpper indikerer også ofte svovl og kalium-mangel, dvs. næringsstofferne er ofte tilstede, men ikke plantetilgængelige pga. mangel på luft og mikrobiel aktivitet i jorden.

Jorden har brug for luft og ånding, dvs. intensivt brug af græsmarkslufter og evt. græsmarksgrubber. Derudover anden almindelig græsmarkspleje som eftersåning og afgræsning. Holistisk afgræsning er velegnet til at stimulere livet i jorden og dermed løse årsagen til symptomet skræpper. Er åndingen i jorden genskabt, forsvinder skræpperne.

Kamille

Som landmand ved man næsten allerede ved såningen om efteråret, om man til næste år har kamille eller ej. Er betingelserne for såning om efteråret ikke optimale, har man med sikkerhed kamille året efter. Kamille reparer overfladisk pakket jord - typisk efter for tunge såmaskiner med trykruller (Väderstad, Horsch, o.lign.). Den frigør kalk og svovl. Den indeholder æteriske olier, flavonoider, slimstoffer og fremmer ad mange veje den bakterielle aktivitet i jorden. Den har muligvis også en afgiftende virkning på jorden.

Melder

Melder (hvidmelet gåsefod) er ofte et symptom på overgødskning med ikke omsat/ubehandlet gylle på jord med manglende mikrobiel aktivitet. Melder fremmer jord-åndingen gennem sukker-eksudation via rødderne. Således gøres calcium igen plantetilgængeligt. Dernæst sørger melder for at berige rhizosfæren med kalium. Melder har således en stor evne til at skabe frugtbarhed i jorden. Melder kan som bekendt blive til meget kraftige planter, hvis de får lov til at gro, og de er i øvrigt i familie med sukkerroer – det siger noget om deres evne til producere sukker og rodeksudater.

Rævehale, vindaks, gold hejre og andre lavere græsser

Hvis der er dybere liggende strukturskader i jorden, er overjorden udsat for udtørring. Den mikrobielle flora går i stå sommeren over, hvis ikke man har sørget for at holde den i live med et udlæg. De første græsser, der kommer og genkoloniserer jorden med mikroorganismer, er de lavere græsser med dækavner (går i spirehvile og kan overleve i jorden i mange år), som f.eks., rævehale, vindaks, gold hejre m.fl.

Agerkål (og andre korsblomstrede)

Agerkål og andre korsblomstrede planter er et tegn på svovlmangel.

Flyveharve

Flyvehavre er et symptom på manglende svampe-flora i jorden. På arealer, som har været sprøjtet med fungicider, fremprovokeres flyvehavren. Flyvehavren har den egenskab, at den sørger for at genskabe jordens fungielle diversitet.

Mælkebøtter

Mælkebøtter har evnen til at skaffe sig calcium og bor fra jorde, hvor specielt disse to næringsstoffer er blokeret som følge af hæmmet biologisk aktivitet – ofte forbundet med pakket og strukturskadet jord. Her vil græsmarkslufteren også gøre stor gavn. Basemætningen i jorden bør kontrolleres, ofte anbefales kalkning. Bor derimod er ofte i underskud, derfor kan borgødskning, eller en bor sprøjtning overvejes.

Pileurter

Taber jorden sine fine andele, mangler organisk stof eller mister biologien i overfladen som følge af manglende struktur, udvaskning, vinderosion eller anden årsag, stimuleres pileurterne. Den manglende biologiske aktivitet i jorden skyldes også ofte calciummangel på sure humusjorde. Jordens næringsstofstatus bør således kontrolleres med en basemætningsprøve.

I efterårssåede afgrøder spirer som regel færre pileurter, derfor kan dette i første omgang være en løsning. I efterafgrødeblandingen kan man tage boghvede med, som er nært beslægtet med pileurterne og udfylder lignende habitat.

Kortstråle

Kortstråle kan være rigtig generende i især gartneri- og rækkeafgrøder. Den spirer sent og breder sig voldsomt sidst på sæsonen. Den er et symptom på overløsnet jord, som evt. har stået ubevokset for længe, og den mikrobielle flora er kollaberet. Især på kraftigt gødede arealer ses den, altså der er sikkert også en næringsstofmæssig ubalance, som kortstråle kan lide.

I gartnerisammenhæng bør man ligeledes tænke i systemer med mindre jordbearbejdning, mere jorddække og mellem- og efterafgrøder med græs. Endelig kan man forgære kortstråle (sammen med andre gård-typiske ukrudtsarter) sammen med de effektive mikroorganismer (Biosa Herb) til den mikrobielle processtyring og dermed lave en form for egen-nosode (homæopatisk ”vaccine”) til den pågældende jord.

Pionerukrudt

”Ukrudt” eller pionerplanter sørger for, at jorden koloniseres med bakterier. De skaber en høj bakteriel aktivitet og har ingen symbiose med mykorrhiza-svampe. Dette kan man se ved, at der ikke hænger meget jord ved rødderne, når man hiver planten op. Røddernes lugt er ofte meget aromatisk/stærk lugt. Ukrudt er forholdsvis simpelt skruet sammen. De har et stærk stofskifte og trækker sig som følge af overernæring tilbage af sig selv, eller når deres job er udført.

Vi kan gøre brug af denne viden om jorden og dens typiske ukrudtsarter, når vi planlægger sædskiftet, sammensætter efterafgrøde-blandinger, udlægsblandinger og blandingspartnere til vores kulturplanter. Forudsætning er dog, at grove næringsstofubalancer korrigeres, grove strukturfejl undgås (pløjning, bekæmpelse af rodudkrudt osv.), og vegetationspauser minimeres.

 

Denne vejledning er udarbejdet i projektet Jordforbedring med kompost fra flere kilder, som er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

 

Link til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne