Høst af økologisk vinterraps
Høst 15. juli til 1. august
Vinterraps modner i midten/slutningen af juli måned og høstes normalt mellem 15. juli og 1. august ved skårlægning eller direkte tærskning. Vurder på skårlægningstidspunktet, hvilken metode, der er bedst på din mark. Ved modenhed vil rapsens skulpe begynde at åbne sig, og der er risiko for dryssespild ved direkte høst. Skårlægning giver det mindste tab af frø, da det kun er de øverste skulpe, der er modne, men samtidig er der flere arbejdsgange og omkostninger ved skårlægning. Pas på ikke at høste for tidligt, da der er risiko for, frøene ikke er fuldt udviklet. Det vil give for lav olieprocent og udbyttetab.
Skårlagt raps. Stubben skal være cirka 25 cm, så der kan komme luft under skåret og afgrøden eftermodner på skåret. Foto: Claus Østergaard.
Skårlægning anbefales
Skårlægning anbefales, hvis afgrøden er tynd, opretstående og uens modnet. Skårlægning anbefales også til raps til konsum, da det reducerer forekomst af såkaldte brændte frø, som giver afsmag. Skårlægning foretages, når afgrøden er gullig og når frøene i de øverste skulpe i top- og sideskud er grønlige, frøene i plantens midterste skulpe er rødlige, og frøene i de nederste skulpe er brunlige til sorte. Ved at vente, til alle planter er modne, øges risikoen for, at de mest modnede planters skulpe åbner sig, så der tabes frø. Stubben skal være cirka 25 cm., så der kan komme godt med luft under rapsen, så den eftermodner på skåret. Afgrøden er fuldmoden efter 12- 14 dage.
Direkte tærskning
Direkte tærskning kan ske, hvis afgrøden er kraftig, gået ensartet i leje og er fri for ukrudt. Mejetærskeren skal have sidekniv på skærebordet og forlænget skærebord for at mindske spild. Der tærskes, når frøene er sorte. Tærskes for tidligt vil vandprocenten være høj, olieprocenten lav og højt klorofylindhold i afgrøden – alle er uønskede og vil nedsætte udbyttet i afregningen fra foderstoffen. Der bør kun høstes ved direkte tærskning, hvis høsten kan tørres umiddelbart efter tærskning.
Pas på dryssespild ved høst. Foto: Claus Østergaard.
Forventet udbytte
Udbyttet i økologisk vinterraps er meget varierende og skal afspejles i en høj afregningspris. I de to forsøg med samsåning varierede udbytterne i 2016 fra 1,5 til 3,2 ton pr. ha mellem forsøg og behandlinger. Gennemsnitsudbyttet er 2 t/ha, mens der i de bedste vinterrapsmarker er registreret udbytter på op til 3 t/ha. Ved afregning med foderstoffen afregnes der efter en standardkvalitet på 40% olieindhold og 9% vandindhold. Kvaliteten beregnes i tørstof i den rensede vare. I 2015 var der meget høje udbytter i vinterraps, 2,5 - 4,5 ton pr. ha.
Tørring og opbevaring
Det maksimale vandindhold i raps til opbevaring er 9%. Da vandindholdet ved høst normalt er højere, bør rapsen hurtigst muligt tørres på gennemløbstørreri eller plantørringsanlæg. Ved for højt vandindhold vil det give temperaturstigning i den høstede vare, hvilket nedsætter olieindholdet.
Rapsfrøene bør tørres hurtigst muligt efter høst på gennemløbstørreri eller plantørringsanlæg. Foto: Claus Østergaard.
Marken efter høst
Når vinterrapsen er høstet, er det vigtigt at undlade jordbehandling, da du derved konserverer rapsfrøene og kan få vinterraps som et ukrudtsproblem i mange år. Al jordbehandling seks uger efter høst øger risikoen for at få raps som ukrudt senere i sædskiftet. Ved jordbehandling umiddelbart efter høst konserveres ukrudtsfrøet, så rapsplanter kan blive et problem mange år frem.
Vinterraps som efterafgrøde
Ønsker man at have raps som efterafgrøde kan der laves en radrensning i 2 cm's dybde 6 - 8 uger efter høst. Rapsen kan udvikle kraftige planter, som kan optage op til 100 kg kvælstof i efteråret. Står rapsen fra høst til 20 oktober kan den tælle som efterafgrøde.
Til forsiden
Stabile udbytter i økologisk vinterraps
Kompendiet er udarbejdet i projektet Stabile udbytter i økologisk vinterraps. Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.
Link til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne