Skadedyr i økologisk vinterraps
I økologisk vinterrapsdyrkning er rapsjordlopper og glimmerbøsser de skadedyr, der kan forvolde størst skade og som kræver størst opmærksomhed. I nogle år giver skulpegalmyg og -snudebiller ligeledes betydelige udbyttetab, men det er ikke så hyppigt. Ingen af skadedyrene kan bekæmpes, og det er derfor helt nødvendigt at forebygge skader af eventuelle angreb bedst muligt og træffe de nødvendige beslutninger hurtigt, hvis angrebene er for omfangsrige. Den bedste måde at forebygge skader på, er at give planten de bedste betingelser for at vokse sig kraftig og modstandsdygtig. En stærk plante har langt større chance for at videreudvikle sig efter et evt. skadedyrsangreb end en lille og svagelig plante.
Rapsjordlopper
Rapsjordlopper er den værste skadevolder i vinterraps og gør dobbelt skade: voksne rapsjordlopper gnaver af planten i efteråret og kan hæmme eller helt standse dens vækst, mens larver kan ødelægge stængler og bladstilke indefra i årets første måneder. Planter, der er skadede af rapsjordloppeangreb, er særligt udsatte for frostskade.
Udbredte angreb af rapsjordlopper forekommer i cyklusser, hvor en årrække med relativt få angreb typisk efterfølges af år med kraftige angreb. Angreb registreres lokalt ved optælling af jordlopper i gule fangbakker i rapsmarkerne i flyvningsperioderne og meldes ind til det nationale Registreringsnet. Hold øje med registreringer i dit område for at vurdere risikoen for angreb.
Opsæt gule fangbakker for at registrere og vurdere risiko for angreb af rapsjordlopper. Angreb registreres via Registreringsnettet. Foto: Karen Munk Nielsen.
Det kan anbefales at gennemgå vinterrapsmarken i efteråret og registrere, hvor stor en andel af planterne, der har tegn på gnav fra rapsjordlopper, samt hvor stort et bladareal, der er bortgnavet. Udvælg planter fordelt på hele marken og noter omfanget af eventuelle skader. Samtidig kan du vurdere planternes overvintringsevne og behov for maskinel ukrudtsbekæmpelse, se afsnittet Etablering LINK
Vinterrapsplante i april måned. De tydelige gnav i bladene er tegn på, planten er angrebet af rapsjordlopper. Foto: Jannie Bak Pedersen
I foråret er det også en god ide at gå marken igennem og tage stikprøver af planter, der rykkes op med rod vha. jordspyd. Hvis planten ser tynd og skrøbelig ud, kan du flække stilken med en hobbykniv og se, om der er jordloppelarver i stilken. Tag stikprøver flere steder fordelt over hele marken og vurder omfanget af eventuelle angreb. Samtidig kan du vurdere planternes overvintring, se afsnittet Etablering LINK.
Vinterrapsplante med angreb af rapsjordloppelarver i marts måned. Foto: Jannie Bak Pedersen.
Glimmerbøsser
Glimmerbøsser kan ødelægge rapsens knopper, og rapsplanten er derfor følsom i knopstadiet og ved begyndende blomstring i foråret. Glimmerbøsser bliver aktive og flyver, når temperaturen kommer over 10-14 grader. Ved gennemgang af marken i foråret bør du se efter glimmerbøsser i rapsens knopper. Angrebene kan være særligt slemme, hvis temperaturen falder og rapsens vækst går i stå.
Glimmerbøsserne ødelægger knopperne for at nå ind til pollen. Når rapsen blomstrer, forvolder glimmerbøsserne ikke længere skade, men bidrager snarere med bestøvningen. Foto: Claus Østergaard.
Snegle
Det er vigtigt at kende til snegletrykket på det areal, der dyrkes vinterraps på. Var der snegle ved høst af foregående afgrøde, er risikoen for angreb i vinterrapsen stor – ofte kan sneglene æde rapsen i takt med, den spirer frem. Specielt rækkesået raps er udsat, da der ses en tendens til, at sneglene følger rækkerne. Tjek evt. marken ved at udstrø lidt havregryn, som tildækkes med en tallerken eller lærredssæk. I de følgende dage tjekkes der for snegle under sækken. Er der spist af havregrynene, og kan der findes snegle, slimspor eller æg, skal marken holdes fri for knolde og for grønt, som sneglene kan ernære sig ved. Snegle forekommer hyppigst på lerjord ved læhegn og bevoksninger. Snegle kan bekæmpes med jernfosfat langs skel og på knoldet jord, hvor der er mange hulrum, snegle kan gemme sig i.
Forebyggelsesstrategier i forsøg
Den bedste forebyggelse er at sikre stærke planter ved tidlig såning i et velforberedt såbed, god næringsstofforsyning og det rette plantetal. Tidlig blomstring (tidlig sort) og hurtig vækststart i foråret er vigtig for at minimere skade på knopperne fra glimmerbøsser. Læs mere i afsnittet Etablering.
En forsøgt forebyggelsesstrategi mod rapsjordloppeangreb er samdyrkning med andre udvintrende planter af kålblomstfamilien. I projektet Stabile Udbytter i Økologisk Vinterraps er der i 2015/2016 gennemført to forsøg med samsåning med hhv. vårraps, vårryps, majroer og gul sennep, til sammenligning med to udsædsmængder af en hybridraps (SY Carlo) og en linjesort (Quartz), udsået i renbestand. Formålet var at afprøve, om samsåning kan ”fortynde” og dermed begrænse skaden fra rapsjordlopper i rapsafgrøden. De to forsøg udviklede sig meget forskelligt, og der kunne ikke konkluderes noget entydigt. Ved optælling af procent planter med larveangreb i foråret, var der færrest larveangreb i parcellerne med agersennep, men da det kom til høst, var det den behandling, som gav det laveste gennemsnitsudbytte. Udbytterne var højest i de parceller hvor rapsen blev udsået i renbestand.
I det ene forsøg var rapsen meget kraftigt udviklet i efteråret og var i begyndende strækning med højt vækstpunkt før vinteren. Der var kløvergræs som forfrugt, og der blev tilført 30 ton kvæggylle i efteråret. Forsøget var placeret 18 meter fra et læhegn mod øst, derfor var plantetallet i forsøget mere ensartet i foråret 2016 end i den omkringliggende mark. Marken var etableret med hybridraps (Exclusiv), og den kraftige vækst i efteråret gav vinterskade i en stor del af planterne. Derfor blev vinterrapsen nedpløjet i marken, og der blev i stedet etableret vårbyg. De skadede planter var kraftigere angrebet af rapsjordlopper end enkelte planter, der ikke var vinterskadet.
Linjesorten Quartz var ikke så kraftigt udviklet i november 2015 som hybridsorten Carlo. Quartz var hurtigere i vækst end Carlo i foråret. I maj og juni var parcellerne med Quartz tydeligt mere ensartede end parcellerne med Carlo.
I det andet forsøg var der i november 2015 en ensartet, god plantebestand og gode kraftige planter. Forsøget blev etableret en uge senere end ovenstående forsøg, og det kan det være årsagen til, at der ikke var tydelige vinterskader i forsøget. I områder af marken var der dog for få planter, og der blev pløjet ca. 6 ha af marken.
Læs mere om forsøgene i projektet Stabile udbytter i økologisk vinterraps i Forsøgrapport: Stabile udbytter i økologisk vinterraps
I andre forsøg screenes f.eks. vinterkarse for evnen til at tiltrække rapsjordlopper og forebygge mod angreb i økologisk vinterraps, se projektet Økologisk Sortsudvikling. Projektet undersøger ligeledes metoder til forebyggelse mod angreb af glimmerbøsser ved dyrkning af hvidblomstret raps med en kant af gul raps i det såkaldte Flower Power System®. Målet er at den gule raps fungerer som fangafgrøde for glimmerbøsser, skulpesnudebiller og skulpegalmyg. Sortsudvikling er i det hele taget et vigtigt led i arbejdet mod at sikre større dyrkningssikkerhed i økologisk vinterraps. Læs mere om økologiske vinterrapssorter i afsnittet Sortsvalg og udsæd.
Skæringsdato 10. april
Sæt 10. aprilsom skæringsdato og vurder på det tidspunkt, om vinterrapsen skal vokse videre til modenhed eller fungere som efterafgrøde, der pløjes ned, så der i stedet kan etableres vårsæd rettidigt. Vurder rapsens overvintring, eventuelle skadedyrsangreb og ukrudtstryk. Der skal være mindst 20 levedygtige og kraftige planter pr. m², fordelt jævnt på marken. Tager du beslutningen d. 10. april har du tid til at etablere en anden afgrøde og udnytte vinterrapsens høje forfrugtsværdi i stedet for at risikere et alt for dårligt udbytte af vinterrapsen.
Mere viden
- Registreringsnettet, Vinterraps. Registreringer og varslinger på Registreringsnettet.
- Rapsjordlopper lokkes og fortyndes. Økologisk Landsforenings nyhedsbrev, udsendt oktober 2015.
- Få styr på jordlopperne. Artikel i Økologi & Erhverv, juni 2016.
Til forsiden
Stabile udbytter i økologisk vinterraps
Kompendiet er udarbejdet i projektet Stabile udbytter i økologisk vinterraps. Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet
Link til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne