Samarbejde - planteavl og husdyr
Ved at samarbejde skaber du adgang til ressourcer og kompetencer, du ikke har eller besidder selv. Formålet med samarbejde mellem økologer er at skabe et bedre biologisk og økonomisk grundlag for den økologiske drift.
- Produktion af grovfoder/proteinfoder i bytte for husdyrgødning: mere robuste sædskifter og bedre udnyttelse af husdyrgødningen for begge parter.
- Maskinsamarbejde: bedre udnyttelse af ofte meget dyre specialmaskiner.
- Pasning af dyr: optimal udnyttelse af bygninger, græsningsarealer og arbejdskraft
- Dynamiske netværk mellem landmænd.
Hvad siger økologer om samarbejde?
Økologisk Landsforening har udspurgt en række landmænd om deres samarbejdsrelationer til andre landmænd. Undersøgelsen viser, at samarbejde om gødning, foder, pasning af dyr samt maskiner er stort set lige udbredt. Det store samarbejde om dyr og maskiner viser, at der er tale om et tæt kollegialt samarbejde, der bygger på sparring og tillid til kollegers faglige kompetencer. Et gennemgående tema i besvarelserne er, at man ikke skal være nærtagende eller afregne på decimaler, og at man generelt skal være rummelig i aftaleforholdet. at ’kemien’ passer. Tillid til hinandens faglige og personlige kompetencer er vigtig. En sidegevinst, som ofte nævnes, er, at man får et større samarbejde end forventet. Det udmønter sig typisk i, at man hjælper hinanden på flere områder og dermed også får et socialt aspekt ind i samarbejdet.
Film: Samarbejde mellem økologiske bedrifter 1
Film: Samarbejde mellem økologiske bedrifter 2
Økonomi - et eksempel
I det følgende sætter vi kroner og ører på værdien af et tænkt samarbejde mellem en økologisk planteavler med 40 ha i omdrift samt 10 ha græs og en mælkeproducent med 160 køer og 180 ha. Samarbejdet gælder foder, gødning, maskiner og dyr. Undersøgelsen afdækker, at det økonomiske aspekt er vigtigt for de samarbejdende landmænd, men at det vigtigste er,
Basis for samarbejde
Forudsætninger for beregning
- Fortjenesten ved samarbejdet søges delt ligeligt mellem parterne.
- Planteavleren dyrker 20 ha grovfoder til kvægbrugeren og sælger sit korn til samme.
- I alt handles 100.000 FE, og der forventes en indtjening på 0,20 kr./FE til både planteavler og kvægbruger.
- 800 hkg korn handles. Der forventes en indtjening på 0.20 kr./hkg til hver.
- Planteavler har 20 kvier i græsning i sommerperioden. Den estimerede fortjeneste til begge parter er 200 kr./dyr.
- Der overføres 400 tons gylle til planteavleren svarende til 1.200 kg udnyttet N (60 kg/ha korn). Merudbyttet forventes at være 10 kg kerne pr. kg udnyttet N, dvs. 120 hkg á 160 kr.
- Kvægbrugeren øger arealet med korn med 20 ha. Det øger DB med 2.000 kr./ha i forhold til grovfoder.
- Kvægbrugeren sælger gødning for 15 kr./ton. Der er ikke indregnet manglende responsværdi på gyllen, da den regnes for at være i overskud i det kløverrige sædskifte.
- Værdi af maskinsamarbejde er svært at estimere. I dette eksempel regnes med 200 kr./ha til begge parter.
- Planteavler: udnytter sine maskiner bedre over et større areal.
- Kvægbruger: holder fokus på mælkeproduktion og får arbejdet udført rettidigt af en maskinfører, der kender bedriften rigtig godt og ofte selv træffer de faglige beslutninger til fælles bedste.
- Sædskiftefordele og responsværdier på bedre udnyttelse af kløvergræs samt sanering af ukrudt er ikke estimeret.
- Synergieffekter er heller ikke værdisat, men næsten alle landmænd vurderer dem meget højt i det daglige.
Gevinst ved samarbejde, kr.
Holdbare aftaler
Fælles forståelse
Forudsætningen for succes med samarbejde er klare aftaler, god kommunikation og fælles mål. Gør forarbejdet ordenligt: beskriv samarbejdet og lav de nødvendige aftaler. Når man skal etablere et samarbejde, skal alle parter opnå en fælles forståelse for, hvad samarbejdet indeholder. Man skal finde ind til kernen i samarbejdet og afklare, hvad det er centralt for bedrifterne at arbejde sammen om. Samtidig er det vigtigt at erkende, at man kun behøver at være enige om det, der er samarbejdsgrundlaget og lade andet ligge.
Grøntsagsproduktion på kvægbrugeres jord er en udbredt praksis, der giver bedre sædskifte for begge parter.
Udlicitering af kviepasning til planteavler forudsætter klare aftaler om pris for pasning og kvalitet af de kælvekvier, som leveres tilbage til kvægbrugeren.
Beskriv grundlaget
I landbrugskredse er mange aftaler ofte ikke skrevet ned. Et ord er et ord, og mundtlige aftaler overholdes. Praksis har dog vist, at det er godt med et nedskrevet aftalegrundlag. I aftalerne kan man beskrive kvalitetskrav til f.eks. foder eller kvier i pasning, mængder af foder og gødning, som skal udveksles, modeller for prisberegning samt varighed af aftalen og vilkår for at ophæve den. På okologi.dk/samarbejde findes flere skabeloner til at starte aftalegrundlaget på, blandt andet disse:
- Skabelon til maskinsamarbejde
- Skabelon til aftale om foder
- Skabelon til overførsel af gødning
- Skabelon til græsningsaftaler
- Skabelon til kviepasningsaftaler
Specialmaskiner egner sig godt til indkøb i maskinfællesskaber
Yderligere information
- Udformning af aftaler, beregning af fair priser ved udveksling af varer mm. mellem landmænd: Økologisk Landsforening eller din lokale økologirådgivning.
- Styrket lokalt samarbejde, eksempler på lokale samarbejder mellem landmænd, Økologisk Landsforening
- Samarbejde – mere værdi til flere, Økologisk Landsforening 2016
- Aftaleskabeloner og værktøjer på okologi.dk/samarbejde:
- Samlet oversigt
- Maskinsamarbejde
- Handel med foder
- Overførsel af gødning
- Græsningsaftaler
- Kviepasningsaftale
- Beregningsværktøjer til kviepasning, maskinarbejde, gødning
Film: Samarbejde mellem økologiske bedrifter 1
Film: Samarbejde mellem økologiske bedrifter 2
Demonstration af nye økologiske løsninger
Materialet er udarbejdet i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger. Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.
Link til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne