Spuleomrøring
Projekt under Pulje for eksperimenterende økologi, under Fonden for økologisk Landbrug, 2013. Projektet gennemføres i efteråret 2013.
Formål
Projektets formål er at udvikle/designe og afprøve ny eksperimenterende teknologi til indfødning og omrøring af tørstofrig biomasse i biogasanlæg baseret på eksisterende gylletanke, således at økologiske produktionslandbrug kan anvende almindelige gylletanke som biogasreaktorer.
Effekt
Lykkes projektet, vil effekten være, at det bliver økonomisk rentabelt at producere økologisk biogas med udgangspunkt i eksisterende gylletanke med en robust og selvkørende indfødnings- og omrøringsteknologi, der kan håndtere tørstofrig biomasse, som f.eks. kløvergræsensilage.
Indhold
Der designes og monteres et system af omfangsrør og spulerør, som spuler tynd biogasgylle fra bunden af reaktoren ud over flydelaget, som derved holdes fugtigt og i bevægelse. Indfødning af ny biomasse etableres fra eksisterende fortank og biomassen tilføres reaktoren via de samme omfangsrør og spulerør om nævnt ovenfor. Systemet afprøves og resultaterne formidles.
De endelige resultater præsenteres på hjemmesiderne inden udgangen af 2013: www.okologi.dk og www.elmegaard-organic.dk/
Resultaterne vil være tilgængelige på internettet i fem år og stilles gratis til rådighed for alle.