Recirkulering af Biomasse og Ø-plan Biogas
I projektet Biomasse og recirkulering til energi og økologisk gødning er der udviklet et værktøj, der kan sammenligne økonomien i et landbrug, der bruger afgasset biomasse som gødning med landbrug, der får gødning på anden vis eller ikke bruger gødning. Værktøjet hedder Ø-Plan Biogas og præsenteres nærmere på disse sider.
Introduktion til modelberegninger med Ø-plan Biogas
Kan økologiske planteavlere få en bedre økonomi ved at afgasse biomasse og bruge det som gødning? Det belyses i denne artikel for økologiske planteavlsbrug, hvor et scenarie med biogas sammenlignes med fem forskellige alternativer. Baggrunden for at bruge biogas i økologisk jordbrug er flere, men bl.a. indgår biogas som en del af Klimastrategien for økologisk jordbrug, som Økologisk Landsforening lancerede i 2008. Som hjælp til at blive uafhængig af konventionel gødning er biogas også interessant.
Ø-plan Biogas
Ø-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien mellem et landbrug, der bruger afgasset biomasse som gødning med et landbrug, der får gødning på anden vis eller ikke bruger gødning. Den afgassede biomasse er kløvergræs og / eller husdyrgødning produceret på ejendommen og afgasset i et biogasanlæg. Formålet med Ø-Plan Biogas er at kunne beregne den økonomiske effekt af at bruge grøngødning og husdyrgødning som flydende gødning, via et samarbejde med et biogasanlæg, som afgasser ejendommens gødning. Ø-Plan Biogas er udviklet i projektet "Biomasse og recirkulering til energi og økologisk gødning," og er finansieret af Promilleafgiftsfonden.
Modelberegninger med Ø-plan
Biogas I det følgende er vist et eksempel på, hvordan Ø-plan Biogas er brugt til at lave modelberegninger for nogle tænkte cases. Formålet er at illustrere, hvordan programmet virker, og hvordan man kan variere nogle parametre i praksis og få forskellige økonomiske resultater.
I modelberegningerne bruges to parallelle scenarier for en planteavlsbedrift på 100 ha.: En nu-drift uden biogas og en hypotetisk drift med biogas. I nudrift-scenariet pløjes grøngødningen ned, eller der importeres konventionel svinegylle eller økologisk kvæggylle. Endelig kan man også sælge kløvergræsset som foder. I biogas-scenariet får planteavlsbruget ikke tilført anden gødning end afgasset biomasse fra egen grøngødning. De to scenarier sammenlignes i fem alternativer for gødningsforsyning, og andelen af kløvergræs varieres i hvert alternativ mellem 0 og 25 pct. i sædskiftet:
Alternativer
- Nudrift: Ingen tilførsel af gødning, kløvergræs nedpløjes
Biogas: Tilførsel af afgasset biomasse - Nudrift: Ingen tilførsel af gødning, men salg af kløvergræs som foder
Biogas: Tilførsel af afgasset biomasse - Nudrift: Tilførsel af svinegylle
Biogas: Tilførsel af afgasset biomasse - Nudrift: Tilførsel af svinegylle og salg af kløvergræs som foder
Biogas: Tilførsel af afgasset biomasse - Nudrift: Udveksling af økologisk kvæggylle og kløvergræs
Biogas: Tilførsel af afgasset biomasse
Resultaterne af modelberegningerne, samt deres forudsætninger, kan du finde via linket nederst på siden.
Konklusion af modelberegningerne:
Biogas-scenariet giver den bedste økonomi i alternativ 1, 2 og 3, når andelen af kløvergræs er 20-25 pct., mens økonomien er næsten ens i alternativ 4 og 5. Fordelen ved biogasscenariet ved 20-25 pct. kløvergræs er generelt, at følgende tre behov bliver opfyldt:
- Der er flydende gødning til rådighed for kornafgrøderne
- Der er en indtægt fra kløvergræsset
- Der er en forfrugts- og sædskifteeffekt af kløvergræs i sædskiftet Disse betingelser er også opfyldt for alternativ 4 og 5 i scenariet for nudrift, og derfor er biogasscenariet ikke nogen økonomisk fordel i disse alternativer. I alternativerne 1, 2 og 3 er ikke alle tre af ovennævnte betingelser opfyldt i nudrift-scenariet, så de præsterer derfor økonomisk dårligere end biogas-scenariet. I nedenstående links finder du flere artikler, herunder selve modelberegningerne og resultaterne, samt forudsætningerne for beregningerne.