Resultater fra Ø-Plan
Resultater fra sammenligning af scenarie for nudrift og biogas-drift. Følgende alternativer er sammenlignet:
Alternativ 1. - Skal planteavleren pløje kløvergræsset ned eller sælge det til biogasanlægget?
I figur 1 ses det økonomiske resultat for biogasscenariet sammenlignet med nudrift under alternativ 1, (ingen tilførsel af gødning og nedpløjning af kløvergræs). Jo mere kløvergræs i sædskiftet, jo bedre resultat opnås for biogasscenariet, da kornafgrøderne får mere gødning til rådighed. Samtidig forbedres forfrugtsvirkningen i sædskiftet, hvilket også ses af, at økonomien bliver svagt bedre i nudriften, når andelen af kløvergræs øges.
For biogasscenariet slår kurven et knæk efter 20 pct. kløvergræs. Det skyldes, at der i modellen Ø-plan Biogas kun kan gives max. 100 kg N til korn, inkl. forfrugtsvirkning. Ved 20 pct. kløvergræs er der allerede 96 kg effektivt N (inkl. forfrugtsvirkning) til rådighed for korn pr. ha. i scenariet med biogas. Ved 25 pct. kløvergræs importeres derfor kun 4 kg N yderligere pr. ha. fra biogasanlægget, og derfor er forbedringen i DB2 kun lidt større ved 25 pct. kløvergræs.
Ved 25 pct. kløvergræs bliver der et overskud på lidt under 2000 kg N i biogasgylle, som ikke importeres. Hvis dette alligevel blev importeret, skulle det i modellen tildeles kløvergræs, hvilket ville give et dårligere økonomisk resultat, da biogasgyllen er for dyr i forhold til merudbyttet i kløvergræs. For at kunne udnytte al kvælstoffet fra 25 pct. Kløvergræs, ville man skulle vælge en anden afgrøde en bælgsæd. Der vil i nudriften under alternativ 1 på sigt blive et underskud af P og K i sædskiftet, når der ikke tilføres gødning.
Alternativ 2 - Salg af kløvergræs til foder eller biogas
I figur 2 ses dækningsbidrag 2 for planteavl med biogas fra kløvergræs og for nudrift under alternativ 2 med salg af kløvergræs til foder og ingen tilførsel af gødning. Prisen pr. fe. er ens i begge tilfælde. Høst og transport af kløvergræs betales af køberen af foderet eller af biogasanlægget. Transport og udbringning af biogasgylle betales af planteavleren.
Ved 0 pct. kløvergræs i sædskiftet er der ikke forskel i dækningsbidraget, da driftssituationerne er ens. I begge situationer bliver dækningsbidraget forbedret, når kløversandelen stiger. Biogas-scenariet stiger mest indtil 20 pct. kløvergræs, hvor kurven knækker af samme grund som nævnt under alternativ 1. Kurven for nudrift under alternativ 2 stigere mere end alternativ 1 i figur 1, da der nu er en indtægt på kløvergræsset. Der vil i alternativ 2 blive et underskud i næringsstofbalancen for bl.a. P og K, når ikke der tilføres gødning.
Alternativ 3 og 4 - Biogas eller svinegylle
I figur 3 ses biogasscenariet sammenlignet med alternativ 3 og 4, planteavl med svinegylle med og uden salg af kløvergræs.
I biogasscenariet betaler planteavleren for at transportere kløvergræs til biogasanlægget. Udgiften varierer fra 3.000 kr. til 16.000 kr. - afhængig af andelen af kløvergræs. I alle tre alternativer leveres gyllen til planteavleren uden transportomkostninger, dvs. svineproducenten eller biogasanlægget betaler for transporten. Svinegyllen betaler planteavleren 40 kr. for pr. tons inkl. udbringning, mens biogasgyllen koster 60 kr. pr. tons inkl. udbringning. Der tildeles kun svinegylle til kornmarkerne, da responsen i kløvergræs er for lav til at betale for gyllen. Det vil derfor give et skævt billede, hvis græsmarkerne får gylle. Fra 0-10 pct. kløvergræs importeres 70 kg total-N i svinegylle pr. ha., som tildeles til korn. Ved 15-25 pct. kløvergræs importeres 59-32 kg total-N i svinegylle pr. ha, da der kun kan tildeles gylle til korn og max. 100 kg effektivt N pr. ha.
På grund af denne begrænsning i Ø-plan Biogas kan det fulde økonomiske potentiale ved at bruge svinegylle ikke vises. Kurverne for alternativ 3 og 4 er i princippet ens i formen, men afstanden mellem dem udtrykker fortjenesten fra salg af kløvergræs i alternativ 4.
Med stigende kløvergræsandel bliver økonomien i biogasscenariet bedre med en konstant faktor indtil 20 pct. kløvergræs. I scenariet med svinegylle uden kløvergræssalg falder dækningsbidraget, når andelen af kløvergræs stiger, da kløvergræsset ikke har en indtægt.
Alternativ 5: Udveksling af økologisk kvæggylle og kløvergræs
I figur 4 sammenlignes biogasscenariet med alternativ 5, hvor planteavleren sælger kløvergræs og køber kvæggylle retur. Kvægbrugeren køber kløvergræs og betaler derfor for transport. Planteavleren betaler 40 kr. for kvæggylle og 60 kr. for biogasgylle, begge inklusiv udbringning.
Transport af gylle er ikke taget med i nogen af alternativerne. Y-aksen starter ved 200.000 kr. for at tydeliggøre den lille forskel på kurverne. Planteavleren køber kvæggylle retur i samme mængde, som han har solgt kløvergræs til kvægbrugeren, målt på kg total-kvælstof.
Der er kun en lille forskel i det økonomiske resultat mellem alternativ 5 og biogasscenariet, da de begge lever op til de tre forudsætninger: 1) flydende husdyrgødning til rådighed, 2) Indtægt fra kløvergræs og 3) forfrugtseffekt af en vis andel kløvergræs i sædskiftet. Dækningsbidraget stiger kraftigt for både biogasscenariet og alternativ 5 (nudrift-scenariet).
Biogasscenariet stiger mest, da totalkvælstoffet udnyttes 15 pct.-point bedre i biogasgylle end i kvæggylle. Ved 20 pct. kløvergræs er der det samme knæk på kurven som tidligere beskrevet. Ved 25 pct. kløvergræs er der en større udbyttestigning ved kvæggylle-alternativet end ved biogasscenariet.
Det skyldes, at kvæggylle-scenariet indhenter biogasscenariet, da de begge tildeles samme mængde effektivt N, nemlig max. på 100 kg N. pr. ha, og derfor bliver økonomien næsten ens. Ved kløvergræsandel på 20 pct. og derunder tildeles alternativerne samme mængde total-N, som bliver udnyttet bedst i biogasscenariet, hvorfor økonomien er lidt bedre her.
Konklusion:
Biogas-scenariet giver den bedste økonomi i alternativ 1, 2 og 3, når andelen af kløvergræs er 20-25 pct. mens økonomien er næsten ens i alternativ 4 og 5. Fordelen ved biogasscenariet ved 20-25 pct. kløvergræs er, at følgende tre betingelser bliver opfyldt:
- Der er flydende gødning til rådighed for kornafgrøderne
- Der er en indtægt fra kløvergræsset
- Der er en forfrugts- og sædskifteeffekt af kløvergræs i sædskiftet
Disse betingelser er også opfyldt for alternativ 4 og 5, og derfor er biogas ikke nogen økonomisk fordel i disse tilfælde. I alternativerne 1, 2 og 3 er ikke alle tre af ovennævnte betingelser opfyldt i nudrift-scenariet, så de præsterer derfor økonomisk dårligere end biogas-scenariet.
Download Ø-Plan Biogas regnearket her