Ø-Plan Biogas - forudsætninger for beregningerne

Ø-Plan Bio - Forudsætninger for modelberegningerne

I tabel 1 nedenfor kan du se, hvilke værdier, der er anvendt for de forskellige variable parametre i Ø-plan Biogas. Alle parametrene kan ændres i egne beregninger i Ø-plan Biogas.

Nudrift-scenariet

Det er valgt en planteavlsejendom på 100 ha. sandjord. Der er valgt en fast andel bælgsæd på 20 pct. i markplanen, og resten er korn og kløvergræs. Kløvergræsandelen varieres i sammenligningerne mellem 0 og 25 pct., hvor kornandelen så falder fra 80 til 55 pct.

Biogasscenariet

Markplanen er identisk med nudriften i hvert alternativ. Der importeres ikke gødning ud over afgasset biomasse fra egen grøngødning i biogasscenariet. Høstomkostninger til kløvergræsset, samt til transport af biogasgylle til planteavleren påhviler som udgangspunkt biogasanlægget. Dog fordeles denne omkostning lidt forskelligt i de forskellige alternativer afhængig af, hvad der sammenlignes med, så det bliver så realistisk som muligt. Kløvergræs til biogasanlægget og biogasgyllen skal transporteres 15 km hver vej.

Udbytteberegning

I Ø-plan Bio er der en lineær udbytteberegning, som indregner udbytteeffekten af forfrugt og tildelt effektiv kvælstof. Da beregningen er lineær, er der sat et max. for, hvor meget kvælstof en afgrøde kan tildeles fra forfrugt og tildelt gødning. Ellers ville udbytteeffekten for en stor mængde kvælstof blive overvurderet. For korn er dette max. på 100 kg N pr. ha. Andelen af bælgsæd holdes konstant i alle scenarier, så prisen på bælgsæd får ikke indflydelse på de økonomiske forskelle.

Der er ikke medtaget efterafgrøder i nogen af scenarierne, men programmet giver mulighed for at tage det med.

Tabel 1. Oversigt over anvendte forudsætninger

Priser

  • Kornpris: 1,50 kr. pr. kg
  • Kløvergræs, solgt på roden: 0,85 kr. pr. FE
  • Biogasgylle: 40 kr. pr. ton
  • Svinegylle og økologisk kvæggylle: 20 kr. pr. ton
  • Gylleudbringning: 20 kr. pr. ton

Kvælstof

  • Forfrugtsvirkning af kløvergræs: 100 kg N pr. ha.
  • Forfrugtsvirkning af bælgsæd: 30 kg N pr. ha
  • Nyttevirkning af N: 80 pct. for biogasgylle, 75 pct. for svinegylle og 60 pct. for kvæggylle
  • Udbytterespons for korn: 24 kg kerne pr. ha. pr. kg effektivt N.
  • Udbytterespons for kløvergræs: 8 fe. pr. ha. pr. kg effektivt N

Tabel 2. Udbytteoversigt, responsværdi og pris på effektivt N (eksklusiv transport), med prisforudsætninger som i tabel 1

Tabel 2 viser variationsområdet for udbyttet i korn og kløvergræs. Responsværdien viser den økonomiske effekt af at give kvælstof op til max. N. Når responsværdien for afgrøden er mindre end prisen på effektivt kvælstof, kan det ikke betale sig at give gødning til afgrøden, og det er tilfældet for kløvergræs.

Udbytte v. 0 N

  • Korn: 3000 kg.
  • Kløvergræs: 6000 fe

Udbytte ved max. N

  • Korn: 5400 kg (100 N)
  • Kløvergræs: 7440 fe (180 N)

Responsværdi pr. kg effektivt N

  • Korn: 36 kr.
  • Kløvergræs: 6,80 kr.

Pris pr. kg effektivt N i gylle fra

  • Biogas: 12,50 kr.
  • Kvæg: 13,70 kr.
  • Svin: 11,90 kr.

Download Ø-Plan Biogas regnearket

Læs mere