Effektive afgræs-strategier med flere dyrearter

23. januar 2014 af: Bjarne Hansen

Dyrearter med forskellig fødepræference kan med fordel afgræsse de samme arealer. Derved bliver plejen af arealerne mere optimal og dyrene presses ikke til at æde foderemner, der ikke opfylder deres behov. Samtidig kan vekselgræsning mindske parasitbyrden.

Ved samgræsning, afgræsser forskellige dyrearter det samme areal enten samtidigt eller hver art for sig på forskellige tidspunkter. Den form for samgræsning, hvor arterne afgræsser arealet på forskellige tidspunkter kaldes også vekselgræsning.

Ved planlægning af samgræsning eller vekselgræsning er det vigtigt at tage højde for:

Fødepræferencer
Parasitter
Sygdomssmitte
Mineraltildeling
Typen af hegn
Tilsyn med dyrene
Fysiske trusler f.eks.:
- Rovdyr
- Hunde
- Aggressivitet mellem de samgræssende arter

Vælg arter med forskellig fødepræference

Hvis to forskellige dyrearter, der afgræsser det samme areal, har den samme eller i for høj grad overlappende fødepræferencer, vil dyrene konkurrere om føden. Efter et stykke tid vil én eller begge arter derfor blive presset til at æde mindre favorabel føde. Samtidig bliver arealet ikke plejet optimalt, da det kun er dele af beplantningen, der bliver afgræsset. Det er derfor vigtigt at vælge arter med forskellig fødepræference, når samgræsningen planlægges.

Tag højde for parasitbyrden

De fleste parasitter er artsspecifikke og kan derfor ikke formere sig i den forkerte vært. I nogle tilfælde vil parasitten endda gå til i den "forkerte vært", og derved mindskes parasitbyrden.

De parasitter der ikke er artsspecifikke udgør en udfordring i forhold til samgræsning, hvor parasitbyrden kan blive større, hvis arter der deler parasitter afgræsser de samme arealer. Ved samgræsning og især vekselgræsning har dyrene dog mulighed for at græsse uden om områder med gødning, fordi de ikke presses.

Der er forskellige metoder til at minimere parasitbyrden:

For det første er det en god ide, at benytte rene arealer, når de første dyr sættes ud. Unge dyr, der sættes ud på et areal med lavt smittepres vil opbygge immunitet, og det gør dem til stærke og modstandsdygtige naturplejere.
Geder er særligt sårbare over for parasitter. Vekselgræsning giver mulighed for at sætte gederne først ud på arealet, så de ikke udsættes for parasitbyrden fra de andre arter.
Den værste smittespredning imellem arterne er blandt drøvtyggerne. Parasitbyrden kan reduceres ved at benytte vekselgræsning og sætte heste ind på arealet mellem to arter af drøvtyggere. Heste deler ikke parasitter med drøvtyggere, og parasitterne bliver derfor "fortyndet".

Faktaark og artikler

Du kan læse mere om fordele og udfordringer ved samgræsning her:

Projektbeskrivelse

Formål

Formålet er at fremme en mere effektiv udnyttelse af græsarealer med strategier, der bygger på at udnytte flere dyregrupper på det samme areal.

Det opnås ved at udvikle tre Best Practice-koncepter for afgræsning for forskellige dyregrupper på baggrund af faglig viden fra DK og i udlandet og vurdere konkrete metoder til at foretage sam- /rotationsgræsning med kvæg, får, geder og heste, så der kan udøves den mest optimale afgræsningsstrategi på en økologisk ejendom i forhold til ressourcer som grøngødning, bræmmer, naturpleje, ukrudt, marginale arealer og maskinhandlinger.

Der kan udarbejdes afgræsningskombinationer og økonomiske kalkuler på baggrund af analyse af videns indsamling og input fra studietur.

I projektet vurderes de tre koncepter for sam- /rotationsgræsning i forhold til sygdomme, management og praktisk anvendelighed. De skal bruges til at understøtte de landmænd, der mangler en løsningsmodel til denne opgave.

Målgruppen er både dyreholdere og planteavlere, som har en fælles interesse i at få en sam-/rotationsgræsning til at virke ud fra en driftsmæssig og økonomisk vinkel, og som en platform for samarbejde for økologiske landmænd, da ingen enkeltbedrift skal rumme alle dyrehold.

Projektaktiviteter

Arbejdspakke 1:

Udvikling af Best Practice koncepter.

Der findes meget sparsom litteratur om emnet under danske forhold. Der findes artikler fra Manitoba Agriculture, Food and Rural Initiatives Canada og National Center for Appropriate Technology (NCAT) USA, hvor samgræsning og rotationsgræsning har været afprøvet i forskellige projekter, som er beskrevet i artikelform.

Udviklingsarbejdet skal indeholde beskrivelse af muligheder og begrænsninger i samgæsning/rotationsgræsning i forhold til fødepræferencer, sygdomme, hegning, arbejdsindsats, mineraltildeling, biodiversitet, græsningsstrategier og græsningseffektivitet.

Der gennemføres en studietur for styregruppen til producenter i USA, i samarbejde med National Center for Appropriate Technology, USA, der har opnået viden i praksis, som kan vurderes og bearbejdes til danske forhold af styregruppen. Denne viden skal give styregruppen indblik i, hvad der konkret og praktisk skal til, for at få samgræsning/rotationsgræsning til at fungere og derfor er det nødvendigt for styregruppens medlemmer at indgå i en direkte dialog, face to face, med de udenlandske producenter og forskere, og ved den direkte kontakt få det nødvendige indblik i de forskellige koncepters fordele og ulemper.

Der udarbejdes og beskrives, til eksemplificering, tre Best Practice koncepter for de tre modeller, beskrevet i arbejdspakke 2. På baggrund heraf gennemføres arbejdspakke 2.

Arbejdspakke 2:

Konkretisering og demonstration i år 2014 af de tre Best Practice-koncepter hos tre landmænd til inspiration for landmænd på forskellige landbrug. Vil omfatte handlingsplaner og demonstration for:

1. Afgræsning med alle dyrearter på samme areal, som kan anvendes på produktionsarealer til afgræsning af grønafgrøder, efterafgrøder og bræmmearealer. Kræver:

God hegning, der kan håndtere alle dyrearter
At der er en god naturlig mineralforsyning til dyrene via foder
At belægningen afpasses dyreintensiteten, så der ikke opstår parasitproblemer.

Er velegnet hvor flere økologiske landmænd sætter deres dyr på fælles afgræsningsarealer.

2. Skiftevis afgræsning med forskellige dyrearter i en optimeret rækkefølge, som kan anvendes i naturpleje arealer og på mange bræmmearealer. Vil kunne optimere afgræsningen da de forskellige dyrearter har en forskellig fødepræference, og der kan græsses med de dyrearter, der i en given periode afgræsser de planter, der ønskes afgræsset. Det vil mindske parasitproblemet på vedvarende græsmarker, da de forskellige dyrearter ikke deler parasitproblemer, hvis de indsættes i den rigtige rækkefølge.

Man vil kunne mindske problemer med rovdyr ved, at der i perioder indsættes dyr, der kan matche rovdyrene. Der vil samlet set kunne opnås et større samlet udbytte af plantemassen, da de forskellige dyrearter udnytter den ofte meget varierede plantebestand på disse jorde forskelligt.

3. Afgræsning af hovedgruppe af dyr, der kræver en høj fordøjelighed af foderet efterfulgt af en 'oprydningsdyregruppe'. I et intensivt dyrehold med malkekvæg er der en del restgræs, som de højtydende malkekøer ikke kan producere nok mælk på.

Dette græs kan imidlertid være godt nok til mindre krævende produktionsdyr, som f.eks. får, der kun skal malke til deres eget lam. Derfor er der på disse ejendomme en stor overskudsproduktion af restgræs, som med fordel kunne afgræsses direkte af f.eks. får lige efter malkekøernes afgræsning.