Klimaregnskab - et skridt mod klimavenlig drift

Formålet med projektet "Reduktion af drivhusgasser," som Økologisk Landsforening gennemførte i 2009, var at demonstrere, hvordan og i hvilket omfang økologiske landmænd kan mindske udledning af drivhusgasser.

Demonstrationsprojektet tog udgangspunkt i fire økologiske produktioner, to kvægbrug og to planteavlsbrug. Nedenstående elementer var i fokus på ejendommene:

• Fodring af dyrene, især køer, hvor fodersammensætning og ydelsesniveau påvirker udledningen af metangas
• Opsamling og lagring af husdyrgødningen.
• Udbringning af gødning, placering i sædskifte og tidspunkt for udbringning.
• Sædskifte, især i relation til udnyttelse af kløvergræsmarker og anvendelse af efterafgrøder.
• Anvendelse af halm og planterester.
• Jordbearbejdning, især i relation til ukrudtsbekæmpelse.
• Effekt af produktion af biogas ud fra bedriftens biomasseressourcer.

De fire gårde, der deltog i projektet er:

Åstrupgård, der ligger i Østjylland. I 1999 blev gården omlagt til økologi, og der drives økologisk landbrug med 82,83 ha, hvoraf den produktionsmæssige andel udgør 72,64 ha. Jordtypen er grov lerblandet sandjord til sandblandet lerjord (JB 3-5). Her dyrkes korn og frøavl til konsum og såsæd, uden husdyrproduktion.

Ellinglund, ligger i Midtjylland ved Silkeborg og blev i 1995 omlagt til økologi. Her drives et økologisk jordbrug med 400 ha på en grovsandet jord (JB 1-2). I gennemsnit er her 250 malkekøer, som leverer mælk til Økologisk Them ost.

Knuthenlund Gods ligger på Lolland. I 2007 begyndte omlægningen af Knuthenlund til økologi. Her drives 760 ha økologisk planteproduktion på sandblandet lerjord til ren lerjord (JB 6-7). Efter endt omlægning vil der i højere grad bliver satset på konsumafgrøder, hvor der i dag er foderafgrøder. Ud over landbrug og dyrehold med får og geder, er der også mejeri samt produktion af juletræer og pyntegrønt.

Revslundgaard ligger i Sønderjylland og blev i 1998 omlagt til økologi. På gården er ca. 400 malkekøer. Ejerne driver selv 450 ha på en grovsandet jord (JB1), og derudover er der et samarbejde med to planteavlere, som bl.a. dyrker grovfoder til gårdens dyr. Derved kommer man i alt op på ca. 540 ha.

Kvægbrug med udfordringer
Hver bedrift fik udarbejdet et klimaregnskab, som forskere ved DJF, Aarhus Universitet forestod. Eksperterne beregnede de fire bedrifters klimabelastning med den nuværende drift og udregnede desuden et scenarie for hver bedrift med nedsat brug af gødning.

Udregningerne viste, at på kvægbrug er det svært at reducere udledningen, som fortrinsvist kommer fra dyrene. Selv ved at nedbringe den udbragte gødningsmængde betragteligt, vil udledningen kun falde svagt, som det ses af henholdsvis basisscenariet og det reducerede gødningsscenarium for kvægbedriften Ellinglund:

Klimabelastning for basisscenariet Ellinglund:

Reduceret gødning, Ellinglund:

Flere knapper at skrue på:

På de økologisk bedrifter generelt er der dog en række virkemidler, der kan tages i brug for at reducere klimabelastningen. Virkemidlerne kan inddeles i tre hovedområder: Energi, kvælstof og kulstof:

• Energi - reduceret brug af fossil energi og øget energiproduktion
• Kvælstof - mere effektiv udnyttelse og mindre tab
• Kulstof - øget binding i jord og biomasse

Overordnet set viste beregningerne for de fire gårde følgende:

• Sparer man på diesel, og andre mekaniske parametre som f.eks. korntørring, kan udledningen reduceres med mindst 14 procent.
• Reduceret gødskning kan reducere klimabelastningen med op mod 31 procent, afhængig af, hvor meget gødning, der skæres fra og under forudsætning af, at udbytteniveauet opretholdes. Dét kræver en forbedret kvælstofudnyttelse.
• En større andel efterafgrøder samt nedmuldning af halm kan reducere den samlede belastning med op mod 22 procent.

Der er altså flere knapper at skrue på, hvis driften skal være mere klimavenlig. Og et klimaregnskab for bedriften kan afdække, hvor det giver mest mening at sætte ind. Her kan værktøjet C Tool, som Økologisk Landsforening lancerer i efteråret 2010, være et godt redskab. Læs mere om dette i artiklen om Kulstofskolen.