2. Sygdomshåndtering: forebyggelse og handling

Hvad er sygdom?

Set fra en helhedsorienteret vinkel så bliver et dyr sygt, når det kommer ud af balance, og når stress og pres fra omgivelserne er større end dyret kan klare. Derfor er den mest relevante handling, at støtte dyret til at genvinde balancen.

Mange gange - når et dyr er sygt - er der bakterier med i spillet. Antibiotika kan være med til at slå bakterierne ihjel, og det kan hjælpe dyret. Men det bør ikke være den eneste måde, vi støtter dyret på.

Dybstrøelse til kælvninger eller til aflastning af syge dyr. Foto: Kirstine Lauridsen

Sygdomsforebyggelse på besætnings- og individniveau

Sundhedsfremme handler om at støtte dyret til at være i balance og udfolde sig, så det bliver stærkt og robust og har en bred margin at reagere i.

Sygdomsforebyggelse handler om at sætte målrettet ind for at forebygge, at dyret bliver sygt på specifikke måder, eller i form af specifikke 'sygdomme'. Det kan være for eksempel klov-sygdomme, yver-sygdomme eller lungebetændelse. I beskrivelserne af de konkrete sygdomme her under står der et afsnit om relevante måder at forebygge netop denne sygdom på.

Jeg har et sygt dyr - hvad gør jeg?

Først, fjern alle hindringer for helbredelse

Uanset hvad et dyr i din besætning fejler, så er regel nummer ét at fjerne alt det, som kunne forhindre dyret i at blive rask og på længere sigt helbredt. Hvis en behandling skal give mening, er det helt nødvendigt at vejen er banet for, at dyret kan rette sig. Det kan være via én eller flere af følgende metoder:

• Styrk dyret gennem støttebehandlinger til at blive stærkere og mere robust igen
• Sørg for at andre dyr støttes, så de opbygger eller ikke mister deres robusthed
• Gennemgå omgivelserne og ret op hvis der er noget, som ikke er optimalt: træk, manglende hygiejne, glatte gulve, defekte malkemaskiner … lige meget hvad: omgivelserne skal være i orden
• Er smittetrykket højt med en eller anden bakterie, virus eller svamp: rens, vask, luft ud, eller flyt dyrene over i noget rent, mens rummene, hvor de var, får lov at 'hvile', mens du renser grundigt ud

Billedtekst: Renstrøet kalveboks med kalveskjul. Kalvekøkken - hygiejne ved kalve er utrolig vigtig. Foto: Kirstine Lauridsen.

Undersøg dyret og vurdér - igen og igen

Undersøg dyret jævnligt uanset handling eller behandling. Den amerikanske økologidyrlæge Hubert Karreman gennemgår i en lille video og tekst, hvordan man systematisk kan undersøge en ko: Se videoen her.

Brug en logbog

Hver gang du har et dyr, hvor du observerer tegn på, at det ikke er rask: Skriv ned i en logbog (se eksempel på en logbog her). Tilkald din dyrlæge eller snak med andre med erfaring og indsigt (f.eks. din kvægbrugskonsulent), og diskutér patientens tilstand, hvis du føler dig usikker på, hvordan du skal handle.

Der skal tilkaldes dyrlæge, hvis dyret ikke er rask hurtigt, ellers er det velfærdsproblematisk og det kan straffes ved en kontrol. Det er vigtigt at dyrlægen efter vurderingen af dyret, skriftligt laver en vurdering af dyret med tidsforløb og aftaler med dig som landmand. Dyrlægen kan notere det i din logbog.

Skriv ned:

• hvornår du har tilset dit dyr
• hvad du konkluderer
• hvad du gør, og hvorfor. Det kan være vigtigt af flere grunde:
  • Til brug i fremtiden ved et lignende tilfælde
  • Så du kan dokumentere, hvad du har set, overvejet og gjort, og hvilke beslutninger du har taget i forhold til de tilfælde af sygdom, der er i din besætning

Hvis du har et dyr, som viser symptomer på sygdom, som du - eventuelt i samarbejde med din dyrlæge - vurderer IKKE umiddelbart vil blive bedre med konventionel eller medicinsk behandling: Få ovenstående procedure skrevet ind som en del af din egen-kontrol.

• Der skal sættes ind med relevant støttebehandling med det samme - se nedenfor
• Hvis tilstanden forværres, skal der øjeblikkeligt sættes ind med mere radikal handling, og nytten af behandling skal genovervejes; tilkald dyrlægen og/eller andre med erfaringer med sygdom.
• 2 dage med intens observation; hvis der ikke er sket væsentlig forbedring skal støttebehandlingen suppleres med en anden form for handling/behandling; tilkald dyrlægen eller andre med erfaringer fra lignende tilfælde.

Støttebehandlinger

Konventionel medicin / bio-medicin er ikke nok: dyret skal støttes til at blive rask

Nogle mennesker har den opfattelse i forhold til syge dyr, at det er tilstrækkeligt at få diagnosticeret sygdommen og behandlet dyret med antibiotika eller anden 'konventionel medicin'. De mener, at når man har behandlet dyret med det, som veterinær-videnskaben anbefaler i forhold til den sygdom, som man har diagnosticeret, så har man gjort sin etiske pligt overfor dyret. Det mener vi ikke, og slet ikke i økologiske besætninger, hvor man lægger vægt på sundhed og balance. Dyret har brug for at blive støttet til både at komme sig over sin sygdom, og faktisk også til at komme sig over en eventuel medicinsk behandling, for det er kradse sager, som vi behandler med.

Nedenfor gives eksempler på relevante måder at støtte sine dyr på, når de er syge:

• Undgå træk - men sørg for masser af frisk luft! Dyr må aldrig stå, gå og ligge i træk - når de er ved at blive eller er blevet syge, er det ekstra vigtigt.

• Rigeligt at drikke, og gerne med din egen elektrolyt-blanding:
  • Det er især relevant med elektrolytblanding, hvis dyret har diarré. I tilfælde af diarré mister de meget væske - der skal derfor altid være rigeligt at drikke, og når du laver en elektrolytblanding, så hjælper du væsken ind over tarm-væggen og ind i dyret, hvor der er brug for den.

• Et tørt, varmt leje med halm i rigelig mængde. Det kan være nødvendigt at afskærme liggeområder, hvis der er risiko for træk.

• Fred og rolige omgivelser - men gerne stadig med social kontakt til andre dyr, afhængig af sygdommen. Køer er flokdyr og bliver ofte urolige, når der ikke er flokfæller i nærheden. Hvis de har det virkelig skidt, vil mange dyr gerne trække sig tilbage fra flokken og har det godt med at blive isoleret. Hvis de har svært ved at gå eller har smerter, gør man dem en stor tjeneste ved at tage dem væk fra flokken, som kan kræve hurtige bevægelser, og hvor f.eks. andre køer er i brunst.

• Plads til sikre bevægelser. De fleste dyr støttes til at blive raske - især hvis de har fordøjelses- eller stofskifte-sygdomme - ved rolig motion på sikkert underlag og gerne i kombination med frisk luft.

• Frisk luft uden træk. Afhængig af dyret og sygdomstilfældet kan det være at man skal undgå kulde - det skal vurderes i det enkelte tilfælde.

• Hyppige udmalkninger i tilfælde af yverbetændelse. Det fremmer cirkulationen i yveret, og det er godt at få malket det 'betændte mælk' væk hyppigt.

• Brug af kamfer, pebermynte eller anden varmende salve ved yverbetændelse eller andre lokale betændelsestilstande. Det fremmer blodcirkulationen i området og hjælper dermed til at bekæmpe den lokale betændelsestilstand. Denne slags salver skal generelt ikke bruges på åbne sår (se nedenfor), men kun når huden er intakt.

• Sårpleje: der findes mange gode salver til at plejer sår. Sår skal renses først og det kan gøres i varmt sæbevand. Vælg for eksempel en salve med morgenfrue (calendula).

• Sæbevand til dårlige klove: hævelser og betændelsestilstande i klovene kan behandles med sæbevand. Nogle køer er rolige nok til, at man simpelthen kan 'stille et ben' i en spand med varmt sæbevand, mens andre skal have kloven pakket ind i klude med varmt sæbevand og have en 'støvle' på, som kan bindes fast eventuelt op over ryggen. Det kan for eksempel gøres et par gange om dagen, og fjernes igen, når vandet ikke er varmt længere efter 1-1½ time.

• Lad kalven patte ved tilbageholdte efterbyrder: Tilbageholdte efterbyrder kan afhjælpes ved at fremme oxytocin-frigivelsen i koen: lad kalven patte, prøv med ekstra udmalkninger, eller stimuler eventuelt børen ved massage med en arm inde i koen (gennem endetarmen - IKKE gennem skeden).

• Lungebetændelse, influenza og/eller hoste: frisk luft uden træk, varmt og tørt leje, masser af vand at drikke og godt hø og foder.
• Kog suppe af havregryn og vand og servér lunkent til patienterne med en lille smule salt i; nogle landmænd har tilsat æblestykker eller eventuelt raspet æble (pektinen er god i tilfælde af diarré).
• Suppe / afkog med hørfrø giver også god støtte ved sin 'slimende/smørende effekt', og hjælper tarmen til at fordøje de næringsstoffer, som dyret indtager.
• Almindelig sort te med garvesyre kan nogle gange hjælpe en slap, irriteret og medtaget tarm til at 'stramme sig op'.
• Rødvin er blevet brugt af mange landmænd i diarrétilfælde. Det skal være billig rødvin med masser af syre i. Husk at det skal være godkendt til økologisk produktion.

• Støtte til diarré-patienter med havresuppe, hørfrø afkog, eller forskellige former for te. Fordøjelsen har tit brug for et ekstra skub, hvis dyret har haft diarré. Nogle gange er tarmene medtaget af diarreen, og den indvendige tarmhud er ikke så god til at absorbere næringsstofferne. Skånekost kan være en stor støtte.

• Æble-eddike er god til mange ting: ved diarré hos kalve kan den være med til at syrne mælken. Den har også ofte god virkning i forskellige tilfælde, hvor dyret har brug for at blive støttet og stimuleret. Æbleeddike indeholder kalium og andre mikro-mineraler og sporstoffer, hvilket ofte har en god velafbalancerende virkning. Husk at det skal være økologisk godkendt.

• Andre typer folkemedicin skal være godkendt som kosttilskud til brug i økologiske besætninger og hvidløg kan også betragtes som generelt støttende og balancerende - se under 'folkemedicin'.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

 

Projektet er finansieret af Fonden for Økologisk Landbrug og EU's Landdistriktprogram

Link til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne