Staldskoler som obligatorisk sundhedsrådgivning
Fra 2010 er der indført krav om obligatorisk sundhedsrådgivning (OSR) i kvægbesætninger med mere end 100 årskøer eller 200 ungdyr. Det er et resultat af Veterinærforliget fra 2008. Kvægbrugerne kan vælge mellem forskellige rådgivningsmodeller. For økologer er det mest relevant at vælge basismodellerne staldskole eller tværfaglig sundhedsrådgivning. Tilvalgsmodellerne med flere dyrlægebesøg giver landmanden adgang til selv at behandle sine dyr med medicin, men økologireglerne tillader alligevel kun efterbehandling af kalve under 6 måneder.
Basismodeller for obligatorisk sundhedsrådgivning
Tværfaglig model
- To rådgivningsbesøg om året af både kvægbrugsrådgiver og dyrlæge.
Staldskolemodel
- Et rådgivningsbesøg om året af dyrlæge samt deltagelse i staldskole om sundhed. Staldskolen skal besøge hver bedrift i gruppen én gang.
Hvordan kommer jeg med i en staldskole?
Økologisk Landsforening tilbyder staldskoler som rådgivningstilbud
Projekt om staldskoler
Staldskolerne starter i januar og afvikles indenfor et kalenderår. Nye tilmeldinger sker i november, hvor økologiske kvægbrugere får et brev med besked om tilmeldingsprocedure. Hvis man allerede deltager i en staldskole, kan man dog også tilmelde sig via tovholderen. Økologisk Landsforening og Dansk Landbrugsrådgivning samarbejder om en koordineret tilmelding, så grupperne kan sammensættes på tværs af tilknytning til foreninger og rådgivere. De enkelte staldskoler kan vælge at fortsætte sammen i mere end ét år, men som udgangspunkt laves der nye grupper hvert år.
Staldskoler i 2012
I 2012 deltager 125 økologiske kvægbrugere i 17 staldskoler som model for obligatorisk sundhedsrådgivning. Grupperne er fordelt på 15 tovholdere fra henholdsvis DLBR og Økologisk Landsforening.
Erfaringer fra 2011
I 2011 deltog 149 kvægbrugere i staldskole som model for obligatorisk sundhedsrådgivning fordelt på 25 grupper. Økologisk Landsforening gennemførte en evaluering af staldskolerne via et spørgeskema til alle deltagere i efteråret. Her fik vi 79 besvarelser. Besvarelserne viste generelt en høj grad af tilfredshed. For eksempel svarede 86 %, at de fik væsentlig hjælp til at løse den ene eller begge de problemstillinger, som de havde sat på dagsordenen ved mødet på deres bedrift. Der var også 86 %, som syntes, at tovholderen styrede møderne på en god måde. 81 % have tænkt over dagsordenen i ugerne op til at tovholderen ringede, hvilket tyder på engagement og ejerskab. Besvarelserne pegede dog også på udfordringer for staldskolemodellen. Flere landmænd efterlyste en bedre opfølgning på de tiltag, som blev aftalt ved tidligere møder. Andre pegede på risikoen for manglende dynamik, hvis de samme problemstillinger blev taget op i staldskolen flere gange. På en efterfølgende workshop blev der arbejdet med disse og andre udfordringer. Anbefalingerne herfra kan læses i et tillæg til Staldskolehåndbogen:
Staldskoler som en del af OSR - tillæg til staldskolehåndbogen
Gode resultater med staldskoler
Halvering af antibiotikaforbrug:
De første staldskoler herhjemme foregik i 2004-2005 som et samarbejde mellem Økologisk Landsforening, Danmarks Jordbrugsforskning og Thise Mejeri. 21 mælkeproducenter og leverandører til Thise deltog gennem et år i staldskoler med fokus på nedbringelse af antibiotikabrugen. Det resulterede i et fald i brugen af antibiotika på gennemsnitligt 50 procent. Især behandlingen af mild yverbetændelse blev sjældnere, idet man gennem staldskolerne fandt frem til, at køerne ofte selv kan komme infektionen til livs. Også klov- og benlidelser blev et sjældnere syn pga. den øgede fokus på dyrenes sundhed og trivsel.
Læs tema fra avisen Økologisk Jordbrug om projektet vedr. udfasning af antibiotika
Staldskoler om kalvesundhed:
I 2008-2009 deltog 33 økologiske mælkeproducenter i staldskoler, der satte fokus på kalvesundhed. Resultatet var en reducering i antal af både dødfødte kalve og kalvedødelighed på gennemsnitligt 25 procent. Antallet af dødfødte kalve faldt med 28 procent, og dødeligheden indenfor kalvenes første 180 dage var efter staldskolerne faldet med 21 procent i gennemsnit.
Læs om de gode resultater for kalveskolerne her, fra Økologisk Jordbrug nr. 440
Staldskoler om indsats mod salmonella
Dansk Kvæg og Økologisk Landsforening gennemførte i 2007 et projekt om minimering af Salmonella Dublin tilfælde. Projektet var baseret på staldskole-princippet. 105 besætninger fra Syd- og Sønderjylland deltog, fordelt i 19 grupper. Grupperne mødtes 2 gange på et år, og målet var at udvikle gode handlingsplaner for salmonella-sanering i de enkelte besætninger. Besøgene fokuserede på kortlægning af risiko og smitteveje samt løsningsforslag til at minimere smitten. De deltagende landmænd var meget tilfreds med forløbets indhold og synes godt om staldskoleprincippet som værktøj og mødeform.
Fri for rodukrudt - staldskoler blev til markskoler
I 2007 samlede vi 50 landmænd i 8 markskoler over det meste af Jylland. Det var første gang vi overførte metoden fra stald til mark. Tro mod konceptet, skulle der identificeres en fælles problemstilling der forgrener sig ud i mange forskellige årsager, virkninger og ikke mindst holdninger til, hvornår problemet opfattes som et problem. Rodukrudt er en delt udfordring, som ingen økologisk planteavler undgår at forholde sig til i løbet af sin karriere. Der er arter der knytter sig til jordtyper og sædskifter. Der er maskiner og strategier der knytter sig til de enkelte arter. Der er afgrøder, der er mere eller mindre tolerante overfor en given bestand af rodukrudt. Møderne på de enkelte gårde kom i høj grad til at afdække værtens personlige opfattelse af hvad der er et problem og hvad der er et vilkår. Mange af deltagerne fik rykket ved den medbragte holdning. Møderne i marken på de meget forskellige ejendomme, gav syn for sagn og der var en meget livlig diskussion omkring bordet, når der skulle stilles opklarende spørgsmål og gives kritik og løsningsforslag. Den efterfølgende vækstsæson, blev der samlet op hos to værter i hver gruppe. Formålet med opfølgningen var at vurdere indsatserne og de strategier der blev udviklet på møderne.
Det var Fagligt Teams konsulenter der var tovholdere i grupperne. Alle havde på det tidspunkt været igennem den grundlæggende introduktion til staldskolemodellen, hvad den kan, hvordan processen skal afvikles og ikke mindst, konsulentens tilbagetrukne rolle i diskussionerne. Titlen på markskolen var "Fri for Rodukrudt 2008". Det var en fængende og forpligtigende overskrift, der gav anledning til en del drilleri fra deltagerne. Der var dog ingen der krævede pengene tilbage hvis de fandt en lille tidsel i marken i 2008.
Staldskoler internationalt perspektiv
Staldskolerne er inspireret af de internationale erfaringer med Farmer Field Schools. Nu bliver det danske staldskolekoncept også brugt i udlandet.
Staldskoler - en idé der bruges i hele verden
Staldskoler er en udløber af konceptet Farmer Field Schools, der siden slutningen af 1980'erne har været brugt som læringsværktøj indenfor landbrug i hele verden.
Oprindeligt startede Farmer Field Schools som et redskab for ukrudtsbekæmpelse under FN's organisation for Fødevarer og Landbrugs programmer. Der blev i 1990'erne opnået gode resultater med metoden i bl.a. Indonesien og Vietnam i forbindelse med ukrudtsbekæmpelse i rismarker. Siden har fænomenet bredt sig til resten af verden, og er kendt i både Afrika og Latinamerika samt i den vestlige verden, hvor stald- og markskoler bruges til at løse en bred palet af landbrugsfaglige problemer. I Peru, Latinamerikas største kartoffelproducent, bruges markskoler til bekæmpelse af kartoffelskimmel. I Storbritannien er der nu også staldskolelignende netværk, og i Australien er netværk baseret på staldskoleprincipperne nu en obligatorisk del af landbrugsrådgivningen i visse dele af landet.
Fra Uganda til Danmark - og retur
I Uganda er Farmer Field Schools blevet brugt i mindre kvægbrug til sundhedsfremme i besætningerne. Erfaringerne i Uganda blev bragt til Danmark bl.a. af seniorforsker Mette Vaarst fra Forskningscenter Foulum, og det førte til de fire første staldskoler i Danmark for økologiske kvægbrugere. Disse staldskoler havde fokus på nedbringelse af antibiotikaforbruget. Du kan læse mere om de danske staldskoler
Mette Vaarst har været primus motor i at få staldskolekonceptet udbredt i europæisk sammenhæng. Hun har også stået i spidsen for at udarbejde en facilitatoruddannelse til staldskoler i Uganda på baggrund af de danske erfaringer. Således er ringen sluttet, og konceptet er kommet fra Uganda til Danmark - og tilbage igen.
Europæisk fokus på sundhed
I de kommende år bliver staldskolekonceptet endnu mere udbredt i Europa via CORE-Organic projektet ANIPLAN, der fokuserer på sundhed i besætningerne ved økologiske mælkeproducenter i syv europæiske lande, herunder Danmark.