Firben og padder

1. oktober 2011 af: Marie-Louise Simonsen
Både firben og padder er gået meget tilbage i antal i agerlandet. Markfirbenet betragtes endnu ikke truet, men den lille vandsalamander har været på den danske gulliste siden 1997. Det er få og enkelte tiltag der skal til, for at sikre deres levesteder.
Lille vandsalamander. Foto Colourbox.com

Firben

I alt kender man ca. 6.000 krybdyr-arter.

I Danmark er der blot 5 arter:

  • Stålorm
  • Markfirben og skovfirben (Almindeligt firben)
  • Hugorm
  • Snog

Padder

I Danmark lever 14 paddearter, der omfatter salemandere, frøer og tudser:

  • Bjergsalamander Triturus alpestris
  • Butsnudet frø Rana temporaria
  • Grønbroget tudse Bufo viridis
  • Grøn frø Rana esculenta
  • Klokkefrø Bombina bombina
  • Lille vandsalamander Triturus vulgaris
  • Latterfrø Rana ridibunda
  • Løgfrø Pelobates fuscus
  • Løvfrø Hyla arborea
  • Skrubtudse Bufo bufo
  • Stor vandsalamander Triturus cristatus
  • Spidssnudet frø Rana arvalis
  • Springfrø Rana dalmatina
  • Strandtudse Bufo calamita

Lille vandsalamander er listet som opmærksomhedskrævende på den
danske gulliste 1997, fordi den gennem de sidste 20 år er gået betydeligt tilbage i antal.

Firben

Firbenet er fredet i Danmark. Markfirbenet betragtes ikke som truet.

Føde

Markfirbenets mest almindelige bytte er græshopper, sommerfuglelarver og biller.

Skovfirben/Alm. firben tager især insekter som bladlus og andre smådyr bl.a. edderkopper.

Levesteder

Markfirbenet lever på steder med bar og gerne sandet jord, såsom heder, klitter, overdrev, skråninger ved jernbane og veje. Kravet til stedet er: stor variation i planter og landskab, der giver mulighed for et bredt udvalg af insekter, steder at søge tilflugt og mulighed for solbadning og afkøling, så kropstemperaturen kan reguleres. Der skal være skråninger mod syd, hvor der kan graves gange til æglægning (6-12æg), vinterdvalegange og overnatning. Markfirbenet lever i kolonier på mindst 4-6 dyr og op til 40 dyr. Aktiv fra april-maj til september.

Skovfirben/Alm. firben lever i næsten alt slags natur, såsom krat, skovbryn, hegn og gærder, gerne fugtige steder med meget varieret natur, som f.eks. omkring skovsøer, som solen kan skinne ned på. Det kan også findes på steder med høj bevoksning f.eks. i skove, de findes sjældent på dyrkede marker. Det er vigtigt at der er både sol, skygge og skjul på stedet. Skovfirbenet føder levende unger, et kuld er på 5-7 unger. Aktiv fra april-september.

Naturlige fjender

Markfirbenets fjender er grævling, huskat og mange fuglearter, f. eks. fasaner og hejrer.

Skovfirben/Alm. firbenets fjender er hovedsagligt: katte, ræve, fasaner og tårnfalke. Andre er grævlinger, ugler, tornskader, kragefugle og hugorme.

Bliver et firben angrebet, kan det som afledningsmanøvre smide halen. Halen spræller og firbenet kan nå at løbe i sikkerhed.

Trusler

Levesteder fjernes:

  • Manglende åbne steder til solbad (tilgroning)
  • Afbrænding af hede/hedepleje
  • Markhegn og stengærder ryddes
  • Vej- og jernbaneskrænter slås

Ændringer i landskabet:

  • Afvanding af skovmoser
  • Manglende åbne steder til solbad (tilgroning)
  • Manglende gemmesteder

Hvad kan du gøre?

Afgræsning i et omfang, hvor tilgroning undgås

Gødningsfrie zoner ved levestederne

Oprettelse/vedligeholdelse af gemmesteder som f.eks. vandhuller, stengærder, markhegn og stenbunker

Padder

Lille vandsalamander Triturus vulgaris

Fredet. Lille vandsalamander findes overalt i Danmark undtagen på nogle få øer. Lille vandsalamander er gennem de sidste 20 år er gået betydeligt tilbage i antal og blev i 1997 sat på den danske gulliste som opmærksomhedskrævende.

Føde

Den voksne salamander æder smådyr af enhver slags. Det er insektlarver, insekter, snegle, orme, igler og haletudser. Salamanderlarverne lever af dafnier, vandlopper og myggelarver.

Levevis

Lille vandsalamander lever steder på land tæt ved vandhuller, den skal bruge sten, huller eller grene hvor den kan gemme sig om dagen. Den jager om natten, hvor det er lunt og fugtigt. De yngler ofte i små vandhuller på under 100 m2. De må godt have lavt vand eller være groet til, men solen skal kunne skinne ned på mindst halvdelen af vandhullet. For mange næringsstoffer i vandhullet, giver færre unger. Aktiv fra marts/maj-oktober/november. gamle hunner kan lægge op til 700 æg.

Naturlige fjender

Lille vandsalamander har mange fjender, især i vandhullerne. Fisk og ænder æder larverne. Vandkalve, større fisk, stor vandsalamander, snoge, hejrer og ænder æder de voksne dyr. På land ædes de af hugorme, pindsvin, rotter, katte, hermeliner, musvåger og stære.

Trusler

Den lille vandsalamander er gået meget tilbage i løbet af de sidste 100 år. Det skyldes især, at:

  • Afvanding eller opfyldning af vandhuller
  • Tilgroning af vandhuller med f.eks. pil
  • Skygge af vandhullerne fra høje træer                                                  
  • Udsætning af fisk eller ænder i vandhullerne

Hvad kan du gøre?

Genetablering/pasning af mindre vandhuller

Oprettelse/vedligeholdelse af gemmesteder som f.eks. stengærder og markhegn

Øvrige salamandre i Danmark

Stor Vandsalamander og Bjergsalamander (kun i det sydlige Jylland).