Firben og padder
Firben
I alt kender man ca. 6.000 krybdyr-arter.
I Danmark er der blot 5 arter:
- Stålorm
- Markfirben og skovfirben (Almindeligt firben)
- Hugorm
- Snog
Padder
I Danmark lever 14 paddearter, der omfatter salemandere, frøer og tudser:
- Bjergsalamander Triturus alpestris
- Butsnudet frø Rana temporaria
- Grønbroget tudse Bufo viridis
- Grøn frø Rana esculenta
- Klokkefrø Bombina bombina
- Lille vandsalamander Triturus vulgaris
- Latterfrø Rana ridibunda
- Løgfrø Pelobates fuscus
- Løvfrø Hyla arborea
- Skrubtudse Bufo bufo
- Stor vandsalamander Triturus cristatus
- Spidssnudet frø Rana arvalis
- Springfrø Rana dalmatina
- Strandtudse Bufo calamita
Lille vandsalamander er listet som opmærksomhedskrævende på den
danske gulliste 1997, fordi den gennem de sidste 20 år er gået betydeligt tilbage i antal.
Firben
Firbenet er fredet i Danmark. Markfirbenet betragtes ikke som truet.
Føde
Markfirbenets mest almindelige bytte er græshopper, sommerfuglelarver og biller.
Skovfirben/Alm. firben tager især insekter som bladlus og andre smådyr bl.a. edderkopper.
Levesteder
Markfirbenet lever på steder med bar og gerne sandet jord, såsom heder, klitter, overdrev, skråninger ved jernbane og veje. Kravet til stedet er: stor variation i planter og landskab, der giver mulighed for et bredt udvalg af insekter, steder at søge tilflugt og mulighed for solbadning og afkøling, så kropstemperaturen kan reguleres. Der skal være skråninger mod syd, hvor der kan graves gange til æglægning (6-12æg), vinterdvalegange og overnatning. Markfirbenet lever i kolonier på mindst 4-6 dyr og op til 40 dyr. Aktiv fra april-maj til september.
Skovfirben/Alm. firben lever i næsten alt slags natur, såsom krat, skovbryn, hegn og gærder, gerne fugtige steder med meget varieret natur, som f.eks. omkring skovsøer, som solen kan skinne ned på. Det kan også findes på steder med høj bevoksning f.eks. i skove, de findes sjældent på dyrkede marker. Det er vigtigt at der er både sol, skygge og skjul på stedet. Skovfirbenet føder levende unger, et kuld er på 5-7 unger. Aktiv fra april-september.
Naturlige fjender
Markfirbenets fjender er grævling, huskat og mange fuglearter, f. eks. fasaner og hejrer.
Skovfirben/Alm. firbenets fjender er hovedsagligt: katte, ræve, fasaner og tårnfalke. Andre er grævlinger, ugler, tornskader, kragefugle og hugorme.
Bliver et firben angrebet, kan det som afledningsmanøvre smide halen. Halen spræller og firbenet kan nå at løbe i sikkerhed.
Trusler
Levesteder fjernes:
- Manglende åbne steder til solbad (tilgroning)
- Afbrænding af hede/hedepleje
- Markhegn og stengærder ryddes
- Vej- og jernbaneskrænter slås
Ændringer i landskabet:
- Afvanding af skovmoser
- Manglende åbne steder til solbad (tilgroning)
- Manglende gemmesteder
Hvad kan du gøre?
Afgræsning i et omfang, hvor tilgroning undgås
Gødningsfrie zoner ved levestederne
Oprettelse/vedligeholdelse af gemmesteder som f.eks. vandhuller, stengærder, markhegn og stenbunker
Padder
Lille vandsalamander Triturus vulgaris
Fredet. Lille vandsalamander findes overalt i Danmark undtagen på nogle få øer. Lille vandsalamander er gennem de sidste 20 år er gået betydeligt tilbage i antal og blev i 1997 sat på den danske gulliste som opmærksomhedskrævende.
Føde
Den voksne salamander æder smådyr af enhver slags. Det er insektlarver, insekter, snegle, orme, igler og haletudser. Salamanderlarverne lever af dafnier, vandlopper og myggelarver.
Levevis
Lille vandsalamander lever steder på land tæt ved vandhuller, den skal bruge sten, huller eller grene hvor den kan gemme sig om dagen. Den jager om natten, hvor det er lunt og fugtigt. De yngler ofte i små vandhuller på under 100 m2. De må godt have lavt vand eller være groet til, men solen skal kunne skinne ned på mindst halvdelen af vandhullet. For mange næringsstoffer i vandhullet, giver færre unger. Aktiv fra marts/maj-oktober/november. gamle hunner kan lægge op til 700 æg.
Naturlige fjender
Lille vandsalamander har mange fjender, især i vandhullerne. Fisk og ænder æder larverne. Vandkalve, større fisk, stor vandsalamander, snoge, hejrer og ænder æder de voksne dyr. På land ædes de af hugorme, pindsvin, rotter, katte, hermeliner, musvåger og stære.
Trusler
Den lille vandsalamander er gået meget tilbage i løbet af de sidste 100 år. Det skyldes især, at:
- Afvanding eller opfyldning af vandhuller
- Tilgroning af vandhuller med f.eks. pil
- Skygge af vandhullerne fra høje træer
- Udsætning af fisk eller ænder i vandhullerne
Hvad kan du gøre?
Genetablering/pasning af mindre vandhuller
Oprettelse/vedligeholdelse af gemmesteder som f.eks. stengærder og markhegn
Øvrige salamandre i Danmark
Stor Vandsalamander og Bjergsalamander (kun i det sydlige Jylland).