Græsningsadfærd

Heste er oprindeligt steppedyr og lever udpræget af græs, ligesom kvæg. Ekstensive ponyer og heste kan omsætte op til 70 % mere græs end kvæg. De æder gerne mere stride græsser og kan generelt trives på mere næringsfattig jord. På magre græsgange kan heste bruge op til 80 % af døgnet på fødeoptag. Læs om ekstensive ponyer og heste her

Slid

Slid afhænger både af hestens aktivitetsniveau og vægt. Jo mere den vejer og aktiv den er, desto mere slid er der på arealerne. Hvis hestene har sko på, er sliddet meget større.

Heste er mere aktive end f.eks. får og kreaturer. Aktivitetsniveauet afhænger dog meget af race, alder og køn. De
unge hingste er generelt mest aktive, da de leger mere end andre heste. Hestene er generelt mere aktive om foråret og sommeren, det kan føre til en del slid.

Denne slid kan både være positiv og negativ.

Slid virker positivt ved, at der laves såbede for frø og skabes sol til planterne. Derudover har slid en positiv effekt på mindskning af tagrør og ørnebregne, mens det er med til give gode betingelser for ny lyng.

Når hestene færdes på arealerne, bliver dødt plantemateriale trampet ned i jorden, og dette øger omsætningen og skaber dermed god grobund for nye planter.

Hvis der sker megen optrampning eller slid på arealerne, kan det resultere i, at ønskede planter ikke kan gro.

Det er derfor vigtigt at holde øje med, om graden af slid er, som man ønsker det.

Specielt hvor passagen er smal, bliver underlaget slidt. Foto: Christina

Græsningstryk

Det rette græsningstryk er meget vigtigt. Der opstår problemer, både hvis græsningstrykket er for lavt og for hårdt. Hvis det er for lavt, kommer der invasive arter. Hvis der græsses for hårdt, reduceres områdets fauna, og dermed naturværdier.

	Lavt græsningstryk	Middel grsæningstryk	Højt græsningstryk
Gennemsnits græshøjde	Mere end 8 cm. Med tuer og visne planter.	På 5 - 8 cm. Nogen tuedannelse, begræsnset visne planter.	Mindre end 5 cm. Begrænset tuedannelse.
Flora	Fremmer de arter der ikke tåler mange forstyrrelser. Hæmmer de lysfølsomme arter.	Giver gode vilkår for lyskrævende arter. God diversitet.	Indsnævrer diversiteten.
Fauna	Giver gode betingelser for sommerfugle og andre forstyrrelsesfølsomme arter.	Skaber gode vilkår for mange arter.	Giver gode vilkår for bl.a. fugle, der kræver områder uden græstuer.
Foderkvalitet	Giver en reduceret foderkvalitet	Giver frisk fordøjelig vegetation	Ved meget højt græsningstryk kan det dødbides.

 

Antallet af dyr i forhold til græsningstrykket

Det er meget vigtigt, at der hverken er for få eller for mange heste. For mange heste kan resultere i dødbidning af græsset, og for få en utilstrækkelig pleje.

Hvor mange heste, der er det bedste, er ikke til at sige med sikkerhed.

På græsgange med græs af god foderkvalitet kan 2 heste pr. ha give et middel græsningstryk, mens 1 hest pr. ha. kan givet et højt græsningstryk på arealer med græs af lav foderkvalitet.

Generelt anbefales det, at antallet af dyr skal reduceres til det halve eller lidt mindre om efteråret/vinteren i forhold til om sommeren.

En metode, hvorpå man kan beregne antallet af heste til at afgræsse et areal, således man ender med en moderat græsning ved periodens afslutning, er:

Græsningstryk* for de forskellige naturtyper er angivet ved:

Hede	15.000-30.000
Overdrev	40.000-60.000
Eng	100.000-140.000

*Græsningstrykket ved sommmergræsning er udtrykt i kilogram-dage/ha

Det man skal vide for at kunne bruge tabellen, er hestens vægt og hvor mange dage, man planlægger hestene skal gå på arealer. F.eks.: Afgræsning af 10 ha østdansk hede, med estimeret 30.000, afgræsses med islandske heste i 190 dage, det giver i følge udregningen, følgende antal heste:

Arealet skal derfor som udgangspunkt afgræsses af 4 islandske heste for at opnå moderat nedgræsning af arealet. Dette er dog kun en vejledning, og det er vigtigt løbende at vurdere, om arealet bliver afgræsses for lidt eller for meget for at tilpasse antallet af heste.

Græsningsmønster

Hestene græsser nogle områder ned, således at græsset er 2-3 cm højt, mens andre områder nærmest ikke afgræsses.

Nogle grupper af heste laver latriner, specielt hvis folden er relativt lille i forhold til antallet af heste. Hvis der er et meget højt græsningstryk, græsser hestene hen over latrinerne. Dette øger hestenes mængde af orm, og bør derfor undgåes.

Heste afgræsser gerne våde områder og kan godt gå igennem vand til livet, bare de kan komme op og tørre.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at hestene kan trampe våde områder op. Denne risiko mindskes dog ved at have tørre arealer med i indhegningen.

Vegetationssammensætning

Heste giver, ligesom kvæg, en artsrig vegetation med mange græsser, halvgræsser, mosser og urter. De græsningsfølsomme arter bliver dog reduceret. Heste vrager orkidér og mange urters blomsterstande.

Heste kan fremme tilgroning af træer og buske. I andre sammenhæng virker hestenes græsning og færden som kratrydere.

Vegetationssammensætningen afhænger også i høj grad af græsningstrykket. Forskellige planter trives bedst ved forskellige græsningstryk. De planter, der trives bedst ved et moderat og højt græsningstryk, fremmes, mens de planter, der trives bedst ved et lavt græsningstryk, hæmmes. F.eks. kan hestens færden hæmme ørnebregne og dermed giver plads og lys til andre planter.

Græsning der tilgodeser orkideer

I Viborg kommune har man positive erfaringer med hesteafgræsning på orkidérige lokaliteter.

I forhold til andre dyr

I forhold til at sammenligne heste som afgræssere, ligner hestes måde at afgræsse på mest kvægs. Både køer, får, geder og heste kan bruges til at afgræsse. Alle typerne har forskellige fordele og ulemper.

Der er stor forskel på hvilke planter heste, kvæg, geder og får vælger. Men også store individuelle forskelle afhængigt af hvad dyrene er vænnet til at spise.

Heste og kvægs valg af planter er forholdvis ens. De æder begge primært græs, nogle urter og i kun mindre grad vedplanter.

Både kvæg og heste foretrækker neutralt smagende planter, heste kan græsse helt tæt op ad de planter de vrager, dette kan kvæg ikke. Dette hestene fordi deres mule er mere følsom og tandsættet kan græsse meget præcist.

Får er ligesom heste gode til at at græsse meget præcist, men æder også gerne mere bittert smagende urter end heste og kvæg. Får æder også en større andel blade, knobber og skud af vedplanter.

Kilde: van Dybe et al 1980 og ekstam & Forshed 2000 (s. 45 i Græsning og høslæt i naturplejen)

Husdyrs valg af føde opgjort på årsbasis. Diagrammet viser middeltal og afvigelser i deres fødevalg.

Hesten spise i følge diagrammet i gennemsnit 69% græs, 15% urter og 16% vedplanter.

Som baggrund for diagrammet indgår 121 forsøg med kvæg, 105 med får, 13 med geder og 8 med heste.

Samgræsning

Samgræsning med heste og kvæg giver for det meste et større græsningstryk på den generelle fauna. Derved holdes vegetationen mere effektivt nede og arealerne holdes dermed mere lysåbne.

Specielt på arealer med både våde og tørre arealer vil heste og kvæg supplere hinanden godt, da kvæget gerne afgræsser de våde områder, mens hestene gerne græsser de tørre områder.

I forhold til at nedsætte parasitpresset er samgræsning mellem heste og kvæg rigtig godt, da de ikke deler parasitter og derfor kan afgræsse tæt ved hinandens ekskrementer uden problemer. Dette giver en bedre sundhed hos dyrene, samtidig med et ensartet græsningstryk.