Valg af hestehold

På denne side finder du informationer om:

• Type/race
• Alder
• Ikke egne heste
• Egne heste

Type/race

Alle heste kan bruges til afgræsning, men heste, der har brug for ekstra energi, kræver bedre græs end der typisk er på arealer, der har behov for naturpleje.

I den typiske naturpleje er det derfor ekstensive, dvs. ikke forædlede, heste, der er mest velegnede. Voksne trivelige heste kan dog også være meget velegnede.

Det vigtigste er, at det er heste, der er nøjsomme og hårdføre. På tidspunkter/arealer med højere foderværdi kan de mindre nøjsomme heste også bruges.

Specielt til afgræsning om sommeren kan de fleste heste bruges.

Hestens sundhed kan også have stor fordel af at afgræsse naturarealer om sommeren i stedet for  sommarafgræsning af marker i omdrift, da græsset på naturarealerne ikke har et så højt energiindhold. På den måde tager de ikke så meget på, og risikoen for, at hestene bliver forfangne, er mindre.

Herhjemme er de ekstensive heste, der generelt er mest brugt, de oprindelige nordeuropæiske racer. F.eks.:

Islænder

Islænder er den race, der bruges mest til naturpleje. De er meget hårdføre og nøjsomme. Sammen med Shetlandsponyen er det de eneste, der ikke skal have skur på folden om vinteren, da de danner et meget kraftigt hårlag. De bruges bl.a. på Mols Bjerge.

Exmoor

Exmoor, der er en af de oprindelige engelske racer. De er meget hårdføre og nøjsomme, ligesom de Shetlands-ponyer, Dartmoor og Welsh der ikke er forædlede. Det er Exmoor, der bl.a. bruges i naturplejen på Sydlangeland og i Dejbjerg plantage.

Jydske heste

Jydske heste er en gammel dansk race. Den er hårdfør og nøjsom, dog stor og tung. Den er dog ikke så aktiv som de andre racer. Læs mere om valget af den jydske hest her.

Fjordheste

Fjordheste er oprindeligt en norsk race. Den er meget nøjsom og hårdfør. Den bliver brugt forskellige steder med stor succes i naturplejen.

Alder

Voksne heste

Voksne heste, over ca. 5-6 år (afhænger af racen og individet). Voksne heste, der ikke er i hård træning, trives rigtig godt på det mere magre græs. Specielt de nøjsomme heste trives rigtig godt på naturgræs, hvor risikoen for, at hestene bliver forfangne, er meget mindre end på gode græsmarker. På gode græsmarker har mange ponyer og heste problemer med forfangenhed, specielt forår og sommer.

Symptomer på forfagenhed er halthed og ømme hove, da der sker en væskeudtrædning imellem lædderhudsvæggen og hovkapslen. Forfangenhed er hvert år skyld i at mange ponyer og heste invalideres og aflives.

Føl og ungheste

Føl og ungheste, op til ca. 6 år, afhænger dog af hvornår de er færdigudvokset. De skal generelt have bedre græsgange, da det er vigtigt, de bliver forsynet med den mængde energi, vitaminer og mineraler, der sikre en god opvækst. Men føl og ungheste af de ekstensive typer kan sagtens trives ved at afgræsse naturarealer, specielt hvis arealerne også indeholder græs af bedre kvalitet.

Føl og ungheste har rigtig godt af at vokse op i varieret kupperet terræn, da deres knogler, sener og muskler på denne måde udvikles optimalt. Det er dog vigtigt, at denne gruppe ikke primært går på meget bløde græsgange, da dette kan medføre utilstrækkelig knogleopbygning.

"Tanter"

"Tanter" Ved at lade heste, der ikke tidligere har gået på naturarealer, gå i grupper med erfarne heste, der er vant til at afgræsse naturarealer, oplæres nye afgræssere, og det kan på den måde sikre en bedre afgræsning fremadrettet.

Ikke egne heste

Hvis der kun er tale om sommerafrgæsning, kan der være store fordele ved at benytte andres heste. Alt efter hvilken aftale der indgåes med hesteejeren, kan der være mulighed for kun at have minimalt at gøre med hestene og/eller have en indtægt ved at tilbyde græsningen.

Da hestene skal tilses mindst en gang dagligt og have adgang til friskt drikkevand, er det vigtigt at lave en aftale, gerne skriftlig, med hesteholder om, hvem der har ansvar for disse ting.

I forhold til helårsafgræsning kan det stadig være en fordel at benytte heste udefra. Du skal dog være opmærksom på, at der stilles større krav til folden, og at der skal være en tør liggeplads, evt. et skur.

Det er muligt at få kontakt med hesteholdere på flere forskellige måder.

På nettet findes forskellige steder, hvor der tilbydes og søges græsning f.eks.:

• Græsning.dk Det er for alle afgræsningsdyr.
• Heste-nettet.dk (under marked -> græsnings tilbud eller græsning søges). Det er for alle hesteracer. Det kræver en profil at oprette og besvare annoncer - det er gratis at oprette en profil.
• Hestegalleri.dk (under marked -> opstaldning) Det er for alle hesteracer. Det kræver brugeradgang at oprette og besvare annoncer. Det koster 59 kr. at oprette en bruger.
• Joras.dk (under Hovedmenu -> joras annocemarked -> stald/græsning søges/tilbydes). Hjemmesiden henvender sig til personer med islandske heste. Kræver ikke en profil for at kontakte personer, der søger græsning.

Du kan også selv opsøge nærliggende stutterier eller rideskoler.

Ved at lave aftale med et stutteri, kan der indgåes aftale med den samme person om mange heste, evt. også helårsafgræsning.

Afgræsningen i Gribskov er indgået med et lokalt islænder-stutteri.

Græsningslaug

Det er også muligt at lave et græsningslaug. Hvor flere ejere af naturarealer går sammen og opretter et græsningslaug. Græsningslauget sørger for indhegning, og kan derefter leje græsgange ud til hesteholdere. Det er muligt at søge midler til indhegning og opstart af et græsningslaug. Der kan søges miljøtilsagn til indhegning.

Ved afgræsning i græsningslaug er der flere muligheder for at have økologiske og ikke økologiske dyr til at afgræsse, læs mere under regler.

Græsningsaftale

I forbindelse med et større afgræsningsprojekt i mols bjerge udarbejdede Videnscentret  et udkast til en græsningsaftale for heste, aftalen er indgået mellem Århus kommune (repræsenteret af en opsynsmand) og den enkelte hesteejer.

Egne heste

I stedet for at bruge heste udefra, kan du bruge eget hestehold, eller indkøbe heste til formålet.

Således vil du selv kunne styre afgræsningen, men skal også selv stå med ansvaret og udgifterne for at hestene trives, og alle gældende regler overholdes.

Hvis du ikke er økolog, er det primært lov om hold af heste, der skal overholdes. Hvis du er økolog, skal reglerne for hold af heste på økologiske bedrifter også overholdes.