Brugerdrevet økologisk sortsafprøvning og udvikling

Når det gælder planteforædling, prioriterer økologiske planteavlere anderledes end konventionelle landmænd. Økologiske avlere lægger større vægt på afgrøders konkurrenceevne overfor ukrudt og modstandsdygtighed overfor sygdomme, og de ønsker afgrøder, der er gode til at optage næringsstoffer, som frigives langsomt fra organiske gødninger. Derudover er der for en gruppe af økologiske producenter forretningsmuligheder i at dyrke bevaringsværdige sorter - for eksempel gamle landsorter som svedjerug og ølandshvede - da der efterspørges produkter, som adskiller sig på smag, udseende, indholdsstoffer, historie m.m.

I dag varetages de økologiske producenters behov for planteforædling ikke i godt nok. Det skyldes blandt andet manglende økonomisk incitament hos forædlere samt en stram regulering af markedsføring og handel med frø.

Dokumenter

Informationsmateriale om økologisk sortsudvikling:

• Planlægning af sortsudvikling trin for trin

Afprøvning af sortsblandinger:

• Bedre vårbyg
• Økologiske sorter giver god mening (to artikler fra Økologi & Erhverv)
• Resultater fra vårbygafprøvning Jyndevad 2012

Aktiviteter

I dette projekt vil vi derfor udvikle informationsmateriale til landmænd, der overvejer at beskæftige sig med økologisk planteforædling og udvikling. Derudover udvikles og afprøves en model for sortsafprøvning på bedriftsniveau.

Informationsmaterialet skal være et redskab for landmænd, der gerne vil arbejde med at bevare og/eller udvikle sorter/populationer. Det skal oplyse om, hvordan man som landmand kan beskæftige sig med at bevare og udvikle sorter, og det skal give overblik over de forskellige faser i vedligehold og udvikling af sorter/populationer. På den måde skal informationsmaterialet give landmanden inspiration til at gå i gang, men også overblik over den arbejdsindsats og de kompetencer, arbejdet kræver.

I forbindelse med udvikling og afprøvning af en model for brugerdrevet sortsafprøvning vil der blive arbejdet med afprøvning af en kompleks sortsblanding af vårbyg. Sortsblandinger og populationer har potentiale for at være mindre modtagelige overfor sygdomme og for at tilpasse sig lokale dyrkningsforhold. Derfor har de en særlig interesse i økologiske landbrugssystemer, da der her ikke anvendes pesticider og ofte er større variation i tilgængeligheden af næringsstoffer.

Forventede resultater

Projektets aktiviteter skal fremme landmænds lyst og evne til at deltage i økologisk planteforædling og sortsudvikling. Det forventes, at landmænd vil opsøge konsulenthjælp fra forædlere og plantekonsulenter til de ideer, de har til sortsudvikling. Det forventes også, at ca. 250 landmænd i 2012-2013 vil læse drejebogen, at ca. 10 vil arbejde videre med konkrete sortsudviklingsprojekter, og at dette tal vil stige på sigt.

Projektet vil belyse, hvad samarbejde og dialog mellem landmand og planteforædler kan betyde for sortsafprøvning på bedriftsniveau. Forsøget medfører også en diskussion af, om og hvordan denne type afprøvning kan supplere sortsafprøvning i Landsforsøgene.

Aktiviteterne i projektet er koordineret med Videnscenter for Landbrug, Plantedirektoratet og de aktiviteter, Fødevareministeriet igangsætter om økologisk planteforædling som følge af Økologivision 2011. Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug og kører i perioden januar-december 2012. Der vil foreligge analyserede resultater fra vårbyg-afprøvningerne på St. Jyndevad ultimo oktober 2012. Projektets resultater stilles gratis til rådighed for alle parter og kan findes her på hjemmesiden ved udgangen af 2012. Der vil blive offentliggjort en artikel om resultaterne i avisen Økologi & Erhverv i løbet af 4. kvartal 2012.

Dette projekt bygger på den strategi for økologisk planteforædling i Danmark, som i 2010 blev lagt i udviklingsprojektet "Sortsudvikling i økologisk planteavl".

Økologisk Landsforenings arbejde har givet resultater

Økologisk Landsforening har arbejdet for, at regeringens vision og handlingsplan for udviklingen af økologisk produktion har som indsatsområde at udvikle økologisk sortsudvikling. Dette har blandt medført at der i perioden 2012 til 2015 er øremærket 20 mill. kr. til økologisk sortsudvikling og afprøvning, som kan søges af interesserede forædlere, virksomheder og landmænd. Derudover er det besluttet at Danmark skal arbejde for at ændre lovgivningen for markedsføring af frø og udsæd så reglerne i højere grad kan rumme udvikling af relevante sorter til økologisk jordbrug.

Baggrund for projektet

Formålet med projektet "Brugerdrevet økologisk sortsafprøvning og udvikling" er at fremme en stor diversitet og høj kvalitet i sortsudbuddet til økologisk planteavl. Her kan du læse om baggrunden for projektet.

I dag anvender økologer generelt de samme sorter som konventionelle landmænd. Disse sorter er oprindeligt forædlet til at gro i konventionelle landbrugssystemer, det vil sige systemer med et højt niveau af lettilgængelige næringsstoffer og mulighed for at anvende pesticider. Økologiske dyrkningssystemer er derimod kendetegnet ved, at der er mere varierende næringsstofniveauer, at der bruges organiske gødninger, som frigives over længere tid, og at der anvendes ikke pesticider mod ukrudt og skadedyr.

Økologiske avlere prioriterer derfor forædlingsmål anderledes end konventionelle landmænd. De økologiske avlere prioriterer generelt en afgrødes konkurrenceevne overfor ukrudt og modstandsdygtighed overfor sygdomme højere, og de ønsker en afgrøde, der er god til at optage næringsstoffer, der frigives over en længere periode fra organiske gødninger.

Derudover er der for en gruppe af økologiske producenter forretningsmuligheder i at dyrke bevaringsværdige sorter, for eksempel gamle landsorter som svedjerug og ølandshvede, da der er en efterspørgsel efter produkter, der adskiller sig på grund af særlig smag, udseende, indholdsstoffer, historie og lignende.

I dag varetages økologiske producenters særlige behov for planteforædling ikke i tilstrækkeligt omfang af private eller offentlige forædlingsinstitutioner af flere årsager, hvoraf to skal nævnes her:

1. Der mangler økonomisk incitament for private forædlere til at udvikle afgrøder specifikt til økologerne, der på nuværende tidspunkt betragtes som et relativt lille marked for salg af frø og udsæd.
2. Der er en restriktiv regulering af markedsføring og handel med frø, der vanskeliggør arbejdet med at udvikle og handle med frø/udsæd til nicheproduktion.

Der er erfaringer, især fra udlandet, med modeller for planteforædling for producenter, der har andre behov end dem de private forædlingsvirksomheder efterkommer. Disse modeller er i litteraturen ofte benævnt som brugerdrevet planteforædling, da de er kendetegnet ved at landmænd og planteforædlere samarbejder lokalt om at udvikle afgrøder, der er tilpasset specifikke jordbunds- og klimaforhold og/eller sociale og kulturelle behov.

Sådanne måder at organisere planteforædling på er udviklet i udviklingslande, hvor der har været behov blandt jordbrugere, der dyrker marginale arealer og/eller ikke har mulighed for at købe gødning og pesticider.

I de seneste år har der været en stigende interesse, blandt andet fra økologiske producenter, for at udvikle modeller for brugerdrevet planteforædling i industrialiserede lande, med henblik på at bevare og udnytte genetisk mangfoldighed i landbrugsafgrøderne.

De økologiske landmænd udgør en erhvervsgruppe, som har en særskilt interesse i at bevare en stor genetisk mangfoldighed - dels som følge af principperne for økologisk jordbrug, og dels fordi det er veldokumenteret, at genetisk diversitet i landbrugsafgrøder reducerer forekomsten af en række plantesygdomme.