Carbon-Farm – bæredygtige dyrkningssystemer i landbruget

Vi udvikler, undersøger, afprøver, implementerer og udbreder bæredygtige dyrkningssystemer i Danmark både i økologisk og i ikke økologisk landbrug.

Projektbeskrivelse

CarbonFarm dyrkningssystemerne, som udvikles i dette projekt, skal føre til øget kulstofindhold i jorden, en forbedret jordstruktur, et mindsket brændstofforbrug, en større biodiversitet i og på jorden, en forbedret næringsstofudnyttelse, nedsat CO2-udledning fra landbruget og en forbedret økonomisk bundlinje. Det er alle vigtige elementer for sikre vækst og muliggøre, at landmanden kan opretholde jorden som et velfungerende og bæredygtigt produktionsapparat. Dyrkningssystemerne har baggrund i Conservation Agriculture (CA), der ikke tidligere er udviklet og implementeret i større skala under danske forhold. CA er baseret på tre hovedprincipper: Ingen eller minimal jordbearbejdning, varieret sædskifte og permanent afgrødedække. Projektet udvikler og implementerer dyrkningssystemerne i både økologisk og konventionelt landbrug: Det økologiske landbrug skal udvikle sig hen mod mere bæredygtige og klimavenlige dyrkningsmetoder, og det konventionelle, pløjefri landbrug får mulighed for at dyrke med et lavere forbrug af gødning og sprøjtemidler. Vi forventer, at nøglen til denne udvikling og implementering ligger i CA for både økologisk og konventionelt landbrug, og at resultater kan bidrage til at bremse den igangværende forringelse af den dyrkede jords frugtbarhed. Vi vurderer, at de udviklede dyrkningssystemer umiddelbart kan indføres på 25 pct. af landbrugsarealet.

Dette ville medføre:

  • En øget indtjening på gns. 800 kr./ha svarende til 540 mio. kr. i alt pr. år.
  • Et reduceret tab af kvælstof på 15 mio. kg og af fosfor på 100 ton pr. år.
  • En klimaeffekt på 0,5 mio. ton CO2-ækvivalenter.
  • Et reduceret behov for pesticider.

Foldere

Projektets baggrund

Baggrunden for projektet er, at der er behov for at udnytte jordens produktionskapacitet på en mere bæredygtig måde. Den nuværende højintensive produktionsform tærer bl.a. på jordens kulstofindhold og mindsker biodiversiteten. Landbruget kan bidrage til kulstofbinding i jorden ved at sikre en større tilførsel af organisk materiale til jorden via rødder og planterester kombineret med en minimering af jordbearbejdningen i forhold til, hvad praksis er i dag. Projektet vil tackle disse udfordringer, som bliver mere og mere presserende for fødevareproduktionen. Vi vil løse udfordringerne ved at ændre traditionelle dyrkningssystemer til mere bæredygtige dyrkningssystemer baseret på kulstofopbyggende processer. Vi tager udgangspunkt i dyrkningssystemet Conservation Agriculture (CA), som ikke før er udviklet, afprøvet og implementeret i større skala i Danmark. Dyrkningssystemet har vundet indpas mange andre steder i verden. Det er baseret på tre hovedprincipper: Ingen eller minimal jordbearbejdning, varieret sædskifte og permanent afgrødedække.

Målsætninger

Målsætningerne er:

  • at udvikle og demonstrere nye dyrkningssystemer, der på samme tid bibeholder en høj produktivitet, fører til øget kulstofopbygning i jorden og forbedret frugtbarhed på længere sigt
  • at skabe øget biodiversitet i og på jorden
  • at fastholde kvælstof i rodzonen om vinteren
  • at minimere lattergasudledning og klimabelastningen.

Arbejdet

Projektet har tre arbejdspakker:

AP 1: Bæredygtige dyrkningssystemer

  • Arbejdspakke 1 er opdelt i 4 underarbejdspakker:
    • AP 1.1 Udvikling og afprøvning af bæredygtige dyrkningssystemer.
    • Ansvarlig: Janne Aalborg Nielsen, Økologisk Landsforening
  • AP 1.2: Agronomiske og miljømæssige effekter
    • Ansvarlig: Jørgen E. Olesen, AU AgroØkologi
  • AP 1.3: Dyrkningssystemernes effekter på biodiversitet.
    • Ansvarlig: Jørgen Aagaard Axelsen, AU-BioScience.
  • AP 1.4: Kvantificering af effekten af dyrkningssystemer til opbygning af jordens kulstofpulje
    • Ansvarlig: Sander Bruun, KU-Institut for Plante- og Miljøvidenskab.

AP 2: Udvikling af maskintekniske løsninger

  • Ansvarlig: Hans Henrik Pedersen, FRDK.

AP 3. Projektledelse, formidling og implementering

  • Ansvarlig: Janne Aalborg Nielsen, Økologisk Landsforening.

Deltagere i projektet

  • To økologer, Anders Lund og Per Bundgaard, der begge har erfaring med pløjefri dyrkning i økologisk planteavl, og som ønsker at optimere dette.
  • To pløjefri landmænd (ikke økologi), Jacob Justesen og Søren Christensen, der begge har gode erfaringer med direkte såning.
  • Økologisk Landsforening (projektleder), FRDK (Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK), Dal-Bo A/S, Agro-Intelligence og forskere fra henholdsvis Aarhus og Københavns universiteter.

Kontaktoplysninger

  • Janne Aalborg Nielsen. Projektleder, Økologisk Landsforening, mail jan@okologi.dk, tlf. 4034 9051
  • Hans Henrik Pedersen, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark (FRDK), mail hhp@frdk.dk, tlf. 21717737
  • Paul Møller Dal-Bo A/S, mail: pa@dal-bo.dk, tlf. 40754508
  • Ole Green, AgroIntelligence Aps, mail olg@agrointelli.com, tlf. 51854406
  • Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi, mail jeo@agro.au.dk, tlf. 87157778
  • Jørgen Aagaard Axelsen, Aarhus Universitet, Institut for BioScience, mail jaa@bios.au.dk, tlf. 87158806
  • Sander Bruun, Københavns Universitet, Institut for Plante-og Miljøvidenskab, mail sab@plen.ku.dk, tlf. 29406537
  • Anders Lund, økologisk Landmand, mail al@aastrupgaard.eu, tlf. 22334579
  • Per Bundgaard, økologisk landmand, mail perb64@gmail.com, tlf. 40882130
  • Søren Havgaard Christensen, mail s_havgaard@hotmail.com
  • Jacob Justesen, mail jacob@siljebjerggaard.dk, tlf. 20781299

Resultater

Resultaterne vil løbende blive formidlet på denne hjemmeside og stilles til rådighed for alle. Projektets endelige resultater vil foreligge senest ved udgangen af juni 2021.

Aktiviteter

De planlagte markforsøg i projektet er anlagt. Her afprøves Conservation Agriculture principper. Der er anlagt forsøg ved de fire landmandsværter. Forsøgene følger alle dette sædskifte: 2018: hestebønne, 2019: vintersæd og 2020 vårsæd

Forsøgsplanen for de økologiske forsøg i 2018 kan ses her:

Forsøgsplanen for de ikke økologiske forsøg 2018 kan ses her:

Det økologiske forsøg i Østjylland (220011818-001) blev ikke høstet i 2018, da hestebønnen gik til i ukrudt og tørke. Det økologiske forsøg i Nordjylland (220011818-002) viste i 2018 ingen statistisk signifikant forskel i udbyttet af hestebønner mellem de forskellige forsøgsbehandlinger. For yderligere information se statistisk opgørelse her

Det ikke økologiske forsøg i Østjylland (280011818-001) var meget trykket af tørkesommeren. Hestebønnerne i de direkte såede led kom langsommere i gang end der hvor der var jordbearbejdet. Udbyttet varierede mellem 1,4 g 1,9 t/ha. Udbyttet var størst, hvor der var pløjet. For yderligere information, se statistisk opøgelse her

Det ikke økologiske forsøg i Nordjylland (280011818-002). Også i dette forsøg kom hestebønnerne langsommere i gang i de direkte såede led. Ved høst var forskelle udjævnet og udbyttet endte i alle led på et udbytte omkring 2,8 ton.

Forsøgsplanen for de økologiske forsøg i 2019 kan ses her:

Forsøgsplanen for de to ikke økologiske forsøg 2019 kan ses her:

Forskerne udfører forskellige målinger i disse forsøg. For yderligere information kontakt projektleder.

Arrangementer

  • Temadag om kulstof i samarbejde med SAGRO i Herning, afholdt 20. december 2017
  • Foredrag for landmænd med Stephen Briggs. Afholdt 30. maj 2018
  • Præsentation af Carbon Farm og oplæg om pløjefri dyrkning v/ bl.a. Stephen Briggs, konsulent og pløjefri økologisk landmand. Læs mere om arrangementet
  • Temadag for rådgivere: CarbonFarm - bæredygtige dyrkningssystemer i landbruget. Afholdt 31. maj 2018
  • Temadag målrettet rådgivere med præsentation af Carbon Farm og oplæg om udvikling, afprøvning og implementering af bæredygtige dyrkningssystemer i Danmark. Læs mere om arrangementet
  • Besøg på to CA landbrug, blandt andre hos Søren Christensen, Jerslev, som deltager i CarbonFarm. 20, juni 2018
  • Mark-inspirationsdag. Fremvisning af CarbonFarm forsøgsarealer i Brædstrup. Erfagruppe ØkologiRådgivning Danmark. 18. september 2018
  • Grøftekansmøde ØkologiRådgivning Danmark. Kulstofopsamling og efterafgrøder. Fremvisning af CarbonFarm-forsøgsparceller i Brædstrup. 9. oktober 2018.
  • 29. oktober 2018: Fremvisning af forsøg og efterafgrøde-demoparceller ved Søren Christensen.
  • 24. oktober 2018: Besøg af 30 landmænd og 2 rådgivere fra Norsk Landbrugsrådgivning hos Forsøgsvært Anders Lund, Brædstrup
  • Stor efterafgrødedemonstration og mulighed for tromling og afpudsning, 1. november 2018 13.00 - 16.00. Sandvej 9, 8740 Brædstrup. Fremvisning af efterafgrøderarter og -blandinger. I et samarbejde mellem GUDP-projektet CarbonFarm (læs mere her: CarbonFarm), FRDK, LMO og SEGES er der sået fire forskellige blandinger i striber på tværs af marken, et landsforsøg med efterafgrøder (link) samt 30 arter og blandinger i småparceller i en 7 ha mark ved Brædstrup. På dagen fremvises de mange efterafgrødearter. Endvidere demonstreres vækststandsning af blandingerne med to tromler og ved afpudsning. Denne del foregår i samarbejde med Dal-Bo og AU Årslev. Se mere her Demo 1. november 2018
  • Erfa-møde for konsulenter. Pløjefri forsøg og metoder. Besøg ved en økologisk og to CA-landmænd i Vestsjælland, i samarbejde med SEGES, 2. juli 2019 (ca. 30 konsulenter).
  • Fremvisning af efterafgrødeparceller. Referencegruppe for efterafgrøder (gruppe nedsat af Landbrugsstyrelsen). Aagaard Gods, Ågårdsvej 11, 4281 Gørlev, d. 22. oktober 2019 (ca. 15 deltagere).
  • SAGRO Efterafgrødedyst. Fremvisning af parceller. Herunder testblandingen CarbonFarm 2019. Frølundvej 83 7400 Herning, d. 23. oktober 2019 (ca. 100 deltagere).
  • Fremvisning af efterafgrødeparceller i samarbejde med Sønderjysk Landboforening. Arne Skov, Skovborgvej, Rødding, d. 25. oktober 2019 (ca. 20 deltagere). Se: http://www.frdk.dk/single-post/2019/fro-demo)
  • Fremvisning af efterafgrødeparceller i samarbejde med Vestjysk Landboforening. Leif Vestergaard, Kjærgårdsvej 10, 6971 Spjald, d. 28. oktober 2019 (ca. 20 deltagere).
  • Fremvisning af efterafgrødeparceller i samarbejde med Agrovi og SEGES, Aagaard Gods, Ågårdsvej 11, 4281 Gørlev d. 30. oktober 2019 (ca. 60 deltagere).
  • Fremvisning af efterafgrødeparceller og CarbonFarm forsøget ved Søren Christensen, arrangeret i samarbejde med LandboNord, d. 1. november 2019 (ca. 20 deltagere).
  • Fremvisning af efterafgrødeparceller og CarbonFarm forsøget ved Siljebjerggaard, arrangeret i samarbejde med LMO, d. 7. november 2019 (ca. 30 deltagere).
  • Word Soil Day World Soil Day 2019. Afholdt den 5. december, 2019 på Dalum Landbrugsskole. Den danske markering af ”World Soil Day” er et samarbejde mellem Agrovi, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark (FRDK), Økologisk Landsforening og SEGES. Læs mere.
  • Reduceret jordbearbejdning – Fyraftensmøde. Indlæg med Clive Bailey, UK. I samarbejde med LandboNord 26. februar 2020, Brønderslev (ca. 70 deltagere).
  • Min CA-rejse. Indlæg med Clive Bailey, FRDKS fagdag 27. februar 2020, Vissenbjerg. (ca. 130 deltagere) www.frdk.dk/single-post/Videoer-fra-FRDK-generalforsamling-og-fagdag-2020
  • Markvandring i CarbonFarm forsøg. Siljebjerggård, 17. juni 2020. (45 deltagere) www.frdk.dk/single-post/2020/CFMarkdagOstjylland
  • Markvandring i CarbonFarm forsøg. Siljebjerggård, 17. juni 2020. (45 deltagere) frdk.dk/single-post/2020/CFMarkdagOstjylland

Artikler

  • 4 økologiske planteavlere i fireårigt forsøg med at binde CO2. Af Landbrugsavisen 4. juli 2017
  • Økologisk Landsforening og FRDK i fælles pløjefri-projekt. Af Joachim Plaetner Kjeldsen, Landbrugsnyt, 11. juli 2017
  • Økologisk Landsforening og FRDK går sammen om pløjefrit forsøg. Af Flemming Erhard, Effektivt Landbrug, 21. juli 2017
  • ØL og FRDK i fælles pløjefri-projekt. Maskinbladet, 21. juli 2017
  • Mere kulstof til jorden, Maskinbladet 19. september 2017
  • Økologer vil af med ploven. Af Karen Munk Nielsen. Økologi & Erhverv nr. 618, 29 september 2017
  • JordbrugsAkademikerne, Økologisk Forum, Besøg på Aastrupgaard, Anders Lund 7. okt. 2017
  • Økologer vil skippe ploven. Af Karen Munk Nielsen. Økologisk Landsforening 12. oktober 2017
  • Økologer vil skippe ploven. Af Karen Munk Nielsen. Agrar-Plus, oktober 2017
  • Pløjefri formand frygter fremtid uden glyphosat. Af Lasse Ege Pedersen, Effektivt Landbrug, 25. oktober 2017
  • En dag i økologiens tegn. Folketidende 23. november 2017
  • Vært for Carbon Farm projektet, (Besøg ved Jacob Justesen, Brædstrup), FRDKnyt, januar 2018
  • Mest muligt med mindst muligt (Besøg ved Søren Christensen, Jerslev), FRDKnyt, marts 2018
  • De små i den store fødekæde (Interview med Søren Pedersen, AU Agroøkologi), FRDKnyt, marts 2018
  • Forsøg dokumenterer Conservation Agriculture. Agro, 11. maj 2018
  • Forsøg dokumenterer Conservation Agriculture, Agrar-Plus, maj 2018
  • Levende jord forudsætter jorddække (Interview med Jørgen Axelsen, AU BioScience), FRDKnyt, maj 2018
  • FRDK, New CA projects, ECAF Newsletter 2018-1 Juni 2018, side 7.
  • Pløjefri økologi har store udfordringer. Af Merete Hattesen, Landbrugsavisen, 7. juni 2018
  • Conservation Agriculture vokser i Storbritannien. Af Irene Brandt. Økologi & Erhverv nr. 634, 8. juni 2018
  • Målet er bæredygtige og kulstofopbyggende dyrkningssystemer. Af Irene Brandt. Økologi & Erhverv nr. 634, 8. juni 2018
  • Jordfrugtbarhed - balance i jorden. Af Irene Brandt. Økologisk Landbrug, 2. november 2018
  • 1. september 2018: CarbonFarm projektets første år. v. Hans Henrik Pedersen, FRDK-nyt september s.6-7. 
  • Olesen, J.E., Hviid, S.K. & Piil, K. (2018). Kan landbruget redde klimaet? Jyllandsposten 10 November 2018.
  • 4. Juni 2019: Vandstråle skærer sårillen i stedet for stålskær. Merete Hattesen, Magasinet Mark, juni 2019 side 34-35.
  • Jørgen Axelsen, 2019. Conservation agriculture-slå mange fluer med et smæk. Indlæg ved høring om Conservation Agriculture i Foketingets Energi-, Forsynings- og klimaudvalg, Christiansborg, 24. april 2019.
  • Jørgen Aagaard Axelsen, Søren Ilsøe, og Jens Toksvig Bjerre, 2019. Alle får gevinst med Conservation Agriculture. Kronik i Politiken, accepteret men endnu ikke trykt.
  • Jørgen Aagaard Axelsen & Paul Henning Krogh, 2019.  Nyttedyr og biodiversitet i agerlandet. Momentum, 4, 10- 13.
  • Marianne Bruus, Jørgen Axelsen, Yoko Dupont, Peter Borgen Sørensen, Beate Strandberg, Paul Henning Krogh, Tina Holborg og Stine Slotsbo, 2019. Samspil mellem landbrug og natur. Indlæg på Temadag for Landmænd, Biosamfund Samsø, 20 februar 2019.
  • Irene Brandt-Møller, Hvor langt kan vi nå med pløjefri økologi?, Økologisk Landbrug nr. 649, 1. november 2019.
  • Giv efterafgrøderne værdi. Majbritt Christensen, Effektivt Landbrug 1. november 2019 s 5.
  • Landmand og naturforvalter. FRDKnyt november 2019 s 8-9
  • FRDK vandt første runde i efterafgrøder. FRDKnyt november 2019 s 6-7 frdk.dk/nyheder/category/CarbonFarm
  • Kan Conservation Agriculture og økologisk landbrug kombineres? Artikel bragt i Momentum+, JA temamagasin nr. 4, December 2019
  • Resultater fra CarbonFarm projektet 2019. FRDKnyt januar 2020 s. 8-9
  • Jordhälsa workshop i Kristiansstad. FRDKnyt marts 2020 s. 14-15
  • Ekspert i græs og kløverfrø på kold svensk jord. FRDKnyt marts 2020 s. 18-19
  • CarbonFarm 2020 ny blanding til frivillige efterafgrøder, FRDKnyt maj 2020 s. 8-9
  • CarbonFarm 2020 ny blanding til frivillige efterafgrøder, FRDKnyt maj 2020 s. 8-9
  • Etablering af efterafgrøder før høst, FRDKnyt maj 2020 s. 12-13
  • Økolog er sin egen forsøgsleder – vil ikke opgive direkte såning. Landbrugsavisen 9. maj 2020. https://landbrugsavisen.dk/avis/%C3%B8kolog-er-sin-egen-fors%C3%B8gsleder-vil-ikke-opgive-direkte-s%C3%A5ning
  • Companion crops kan birage med flere fordele, Erik Sandal og Michael Tersbøl, Økologisk Landbrug nr. 655, d. 29. maj 2020.
  • Hundebøl, N. R. G., 2020. Arthropods as food items for farmland birds in no tillage farming. Bachelorprojekt, Aarhus Universitet.
  • Mikrokløver og multimaskine skal bane vej for CA, Økologisk Landbrug nr. 667, af Karen Munk Nielsen

Oplæg

Ud over ovenstående er projektet bl.a. også formidlet til følgende arrangementer:

  • Agrovi, Balstrupvej 90, 4100 Ringsted. Økologifaglig dag d. 9 november 2017.
  • SAGRO, Herning. Kulstofdag 20. december 2017
  • Indlæg på Plantekongres: Dyrkning af foder til vores svineproduktion med Conservation Agriculture. v. Jacob Justesen, Siljebjerggaard Svineproduktion ApS.
  • Indlæg på FRDK Fagdag 27. februar 2018: Derfor bør Conservation Agriculture anerkendes som et virkemiddel mod kvælstoftab ved Hans Henrik Pedersen, FRDK
  • Dalum Landbrugsskole, ”Jorden er levende”. Odense, 22. marts 2018.
  • Landbrug og Fødevarer, økologisk sommermøde 11. juni 2018.
  • 15. januar 2019: Ingen skadedyrbekæmpelse på mit CA-landbrug, Søren Christensen, Indlæg på Plantekongres i Herning
  • Tina Houlborg, Stine Slotsbo og Jørgen Axelsen. 2019. Øget biologisk aktivitet i marken afløser behov for sprøjtning mod sygdomme og skadedyr. Indlæg på Dansk Plantekongres, Herning
  • 26. februar 2019: Efterafgrøder i 2018. Demonstrationer og andre erfaringer. Hans Henrik Pedersen, Præsentation på FRDKS Fagdag
  • 24. april 2019: Høring om Lagring af kulstof og øget biodiversitet i landbrugsjord afholdt på Christiansborg i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg. Indlæg fra projektet: ”Conservation agriculture – slå mange fluer med et smæk” ved Jørgen Axelsen, AU
  • Kalø Økologisk Landbrugsskole, CarbonFarm – bæredygtige dyrkningssystemer i landbruget, 4. april 2019 ved Janne Aalborg Nielsen, ØL
  • Biosamfund Samsø kursus, indlæg om CarbonFarm projektet den 7. november 2019 ved Yoko Louise Dupont, AU og Janne Aalborg Nielsen, ØL
  • Økologi-kongres 2019, Udfordringer og erfaringer med økologisk, pløjefri dyrkning, Janne Aalborg Nielsen.
  • Jordbundens dag 2019, Projekt CarbonFarm – indlæg om biodiversitet ved henholdsvis pløjning, harvning og Conservation Agriculture ved seniorforsker Jørgen Aagaard Axelsen, Aarhus Universitet
  • CarbonFarm 2020 - En dansk blanding til frivillige efterafgrøder. Indlæg v/ Hans Henrik Pedersen, FRDKS fagdag 27. februar 2020, Vissenbjerg (ca. 130 deltagere) frdk.dk/single-post/Videoer-fra-FRDK-generalforsamling-og-fagdag-2020

Anden formidling

Se videoen: Vælg de rigtige efterafgrøder til direkte såning af majs

Se videoen: Vandstråle skærer sårillen - i stedet for stålskær

Se videoen: Conservation Agriculture

Politikere besøgte CarbonFarm projektet.

De to Europa parlamentskandidaterne Jeppe Kofoed og Niels Fuglsang fra Socialdemokratiet var på besøg i markforsøgene. Se omtale her:

Værktøjskasse

Version 2.0

Bilag indeholdt i værktøjskassen

Projektperiode

1. juli 2017 - 31. juni 2021.

Projektstøtte

Projektet har fået tilskud fra Fonden for Økologisk Landbrug og Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet

GUDP