Dyrkning af økologisk maltbyg

Vinterbyg som også dyrkes i stor stil i Danmark, anvendes ikke til maltning i Europa. Vårbygsorterne har bedre kerner med mindre skalandel og større stivelsesandel. Sorterne vurderes naturligvis ud fra den øl der kan brygges af dem, men ikke mindst ud fra sorternes procesegenskaber. Det vil sige de egenskaber der sikrer at byggens enzymaktivitet standser og går i gang på de rigtige tidspunkter.

Egenskaber der bliver meget vigtige i de gigantiske industrimalterier der producerer malt til langt det meste af det øl vi drikker.

Det danske klima, med milde våde somre, er perfekt til dyrkning af byg med god stivelseskvalitet. Stressede bygplanter udvikler stoffer der har negativ virkning på kernernes procesegenskaber i maltningen. Økologisk maltbyg er en afgrøde der har de mest optimale vilkår på lerjord. JB 5-6 fungerer normalt rigtigt godt, men der kan også dyrkes god maltbyg på de lettere jordtyper, når der er god styr på næringsstofforsyningen, hvordan den mobiliseres og i hvilke mængder.

Kvalitetskravene, specielt kernestørrelse, kombineret med kravet om en lav proteinprocent og ønsket om det bedst mulige udbytte i hkg, kan virke modsatrettede.

Økologisk byg dyrkes under andre vilkår end konventionel byg. Det er en krævende afgrøde der er sårbar overfor næringsstofmangel. Manganmangel og svampesygdomme som feks. Skoldplet, medfører ofte bekæmpelse med mikronæringsstoffer og pesticider. Gode resistensegenskaber i sorten og godt håndværk i dyrkningen er begge afgørende elementer for succes i økologisk maltbygdyrkning.

Bygkernes anatomi

En rund kerne har et mere optimalt forhold mellem skaldele og stivelse (frøhvide).

Kernestørrelse og sortering er dels sortsafhængig og dels afhængig af dyrkningsforholdene.

De sorter der er mest anvendt i den danske maltbygdyrkning er karakteriseret ved at udvikle store, runde kerner ved optimale dyrkningsforhold.

I maltbygprojektet har vi fulgt 12 maltbygavlere i 2007 og 10 i 2008. Den tørre forsommer i 2008 og den efterfølgende våde sensommer og høst bevirkede at det blev endog meget svært at holde kvaliteterne på trods af at planlægning og markarbejde har været vel udført langt de fleste steder De bedst dokumenterede marker der dækker et areal på tilsammen 104 ha i 2007.

Uden at der kan regnes statistik på det lille antal marker, kan man ved eksempler vise de vigtigste virkemidler til succes I maltbygdyrkningen:

• Forfrugten skal kunne mobilisere de opsamlede næringsstoffer så de kan gøres tilgængelige for byggen I maj/juni hvor behovet er størst. Rajgræs til frø er en meget langsomtvirkende forfrugt med et højt C/N-forhold. Det betyder at frøgræsmarken skal arbejdes igennem I god tid inden såning og at der skal tilføres mere letomsættelig kvælstof.
• På lerjord og sortsandede JB 3-4 er manganmangel ofte et udtalt problem. Manganmangel bevirker blandt andet at planten på 3-5 bladsstadiet ikke kan få rodudviklingen ordentligt i gang. Det mest effektive middel for økologer er at sikre at de øverste jordlag er klemt sammen om de spirende kerner. Det er ilten I de øverste jordlag der binder mangan og gør den utilgængelig for planterne. En gammeldags betontromle eller en mere moderne glat, vandfyldt ståltromle er velegnede til formålet.
• Tilførsel af 100-120 kg N incl. forfrugtsvirkning vil normalt være tilstrækkeligt til at sikre et godt udbytte uden at proteinprocenten bliver for høj. Vurdering af forfrugtens værdi er ikke let. Tidlig frigivelse (rene bælgplanter som forfrugt) sikre stærke, buskede planter med solide rødder. Fortsat frigivelse (feks. kløvergræs) kan medføre at den sent optagne kvælstof indlejres som protein i kernen. Sen frigivelse (frøgræs) medfører dårlig etablering og sen kvælstofoptagelse, dvs lavt udbytte med højt proteinindhold.

Links

Link til en meget udbygget ølhjemmeside glocalbeer.dk