Økolog med gode udbytter af maltbyg

Maltbyg er en god afgrøde for Søren og Heidi Larsen, der dyrker 80 hektar med økologisk planteavl på Bakkegården tæt ved Ringsted. Siden de i 2000 lagde om til økologisk drift, har de i de bedste år høstet 4100 kg og i det dårligste år 3400 kg på hver a f de 20 - 25 hektar med byg. - Jeg budgetterer med et udbytte på mellem 3800 og 4000 kg pr. ha, og resultatet plejer at ligge stabilt deromkring, fortæller Søren Larsen, der står for den daglige drift.

Fin kvalitet

Heller ikke kvaliteten er det gået galt med. En proteinprocent på 10 til 11 er, som den skal være, når formålet er malt. Dog har han enkelte år været tæt på et mindre fradrag i prisen på grund af mange små kerner under 2,5 mm. - Det kan være svært at styre kernestørrelsen, for det handler meget om, hvor meget regn, der kommer i vækstsæsonen. Hvis det er et fugtigt år, bliver de øverste blade let angrebet af bygpladplet og skoldplet. Så går fotosyntesen i stå, og kernerne holder op med at vokse, forklarer han.

Tradition på egnen

Da ægteparret købte Bakkegården i 1999, var maltbyg et fast element i gårdens sædskifte. I det hele taget er der på egnen omkring Ringsted en solid tradition for at dyrke byg til malt - en tradition som den lokalt opvoksede og siden agronom-uddannede Søren Larsen har et nært kendskab til. Det var derfor naturligt at fortsætte med maltbyg, da de nye ejere gik i gang med at lægge om til økologi et år efter overtagelsen af ejendommen.

God jord til formålet

- Jeg kunne jo se, at det gik rigtig godt med afgrøden her. Jeg tror, det hænger sammen med, at det er en meget porøs jord, selv om der meget ler i den, siger han om sin JB5 jord, og tilføjer: - Det er let at lave et super-såbed, og det er vigtigt. Desuden giver han klimaet noget af æren for de gode resultater. - Om sommeren er det en smule varmere og lidt mere tørt her midt på Sjælland, end det er ude ved kysten. Det spiller nok også ind, mener han.

Sidst i sædskiftet

Søren Larsen placerer altid maltbyggen sidst i sædskiftet, og normalt med udlæg af hvidkløver til fremavl. Inden såningen har han bekæmpet rodukrudt med flere omgange grundig jordbehandling. - Marken er som regel stubharvet i efteråret. I foråret harver jeg igen for at få bugt med kvik og tidsler, fortæller han.

Sen såning

Prisen for den ekstra harvning om foråret er, at han først kan komme til at så i sidste halvdel af april. - Jeg ville måske få et lidt højere udbytte ved at så tidligere. Man da byggen ligger sidst i sædskiftet og lige før kløveren, er det nu, jeg skal gøre noget ved rodukrudtet, ræsonnerer han. Næste trin er nedfældning af gylle, som han får fra en svinebedrift, fulgt op af pløjning umiddelbart efter, og så tilberedning af såbed.

90 - 100 kg N pr. ha

Doseringen af gylle svarer til 90 - 100 kg total N pr. ha. - Der er ikke noget kvælstof tilbage i jorden på dette tidspunkt i sædskiftet, så den kan tage en del gylle, selv om det af hensyn til proteinprocenten selvfølgelig heller ikke må være for meget. Man skal kende sin jord godt eller få taget en N-min prøve for at vide, hvor kraftigt man skal gødske, siger Søren.

Sår i tætte rækker

Han fortsætter: - Byg er en super god afgrøde til udlæg. Vi sår byggen med dobbelt rækkeafstand og 300 - 325 planter pr. kvadratmeter, selv om det er lidt over dyrkningsvejledningen. I såmaskinens bagerste tragte har jeg som regel hvidkløver, men enkelte år kan det også være græs til frø. Byggen kommer lynhurtigt op i en tæt række, som skygger godt for ukrudtet, men alligevel ikke så meget, at det går ud over kløveren.

Tromler 4-5 dage efter såning

Fire til fem eller senest seks dage efter såningen kører Søren Larsen over marken med tromle, samtidig med han samler sten. - Det er på det tidspunkt, man normalt vil lave en blindstrigling. Det er min teori, at vi med tromlen får forstyrret agersennep og andre hurtige udkrudtsarter på et tidspunkt, hvor byggen står lige i jordoverfladen og spiren stadig er så robust, at den kan klare tromlingen. Og kløveren er ikke er spiret endnu. I hvert fald plejer vi at kunne holde marken meget ren, lyder hans erfaring.

Ukrudt og bladlus

Efter turen med tromlen laver Søren Larsen ikke mere på marken de næste tre måneder, udover end at fjerne tidsler og flyvehavre. Ifølge Søren er hans konventionelle naboer 'nærmest hysteriske' overfor bladlus i marker med maltbyg. Kommer der angreb, finder de straks sprøjten frem. Men det bekymrer ikke Søren, at han som økolog ikke har samme mulighed. - Jeg har haft år, hvor marken var nærmest klistret til med bladlus. Men det er min fornemmelse, at det egentlig hverken gik ud over udbytte eller kvalitet, siger han.

Høst første uge i august

Når kalenderen skifter til august, gør han mejetærskeren klar. - Det gælder om at få høstet den første uge i august, for ellers bliver byggen overmoden og aksene knækker ned. Desuden kan august være temmelig våd, og så gror hvidkløveren så meget, at den kan gøre høsten besværlig. Mejetærskeren bliver indstillet til så høj stubhøjde, at der ikke kommer grønne plantedele op med kornet.

Tørring efter høst

Hurtig og god tørring efter høst er afgørende for spireevnen, som sammen med proteinprocent og kornstørrelse er et vigtigt kvalitetsparameter for maltbyg. - Jeg kører høsten gennem et portionstørreri i form af en høj silo med tørrekanaler. Ved samme lejlighed bliver lette urenheder blæst væk. Derefter går kornet ind på et planlager, hvor jeg sætter luft på. Der kan det fint ligge, til grovvareselskabet henter det.

Power er nem sort

Efter ønske fra Aarhusegnens Andel, som var hans handelspartner, brugte Søren Larsen sorten Barke, de første år han dyrkede økologisk maltbyg. Men han er glad for at være skiftet til Power. - Power er nemmere at dyrke. Den knækker ikke så nemt, og den er mere resistent overfor svampesygdomme, fortæller han.

Følger amerikanske regler

Søren Larsen har dyrket på kontrakt for Aarhusegnens Andel, som blandt andet eksporterede økologisk maltbyg til USA. Avlerne skulle derfor følge de amerikanske økologi-regler, som de er formuleret i National Organic Program (NOP). Efter lukningen af Aarhusegnens Andel har Søren Larsen i 2010 haft kontrakt med Danish Agro på maltbyggen, og avlen har fortsat være NOP-certificeret. Ifølge Søren Larsen er der i praksis ikke nogen større forskel på de amerikanske og de europæiske/danske økologi-regler. Og selv om NOP-reglerne giver lidt mere arbejde med papir og kontrol, ser han det ikke som noget problem. - Du skal bare have styr på dine papirer. Men det skal du jo alligevel, siger han.

Plan om helt lokal øl

Udover at være planteavlere er Søren og Heidi Larsen også medejere af mikrobryggeriet Dagmarbryggeriet i Ringsted, hvor der er planer om at brygge øl på basis af malt, som er fremstillet af byg fra deres marker. Et bryg med en så lokal oprindelse er fortsat et særsyn. Det store udvalg fra Danmarks mange mikrobryggerier er næsten alle brygget på grundlag af importeret malt.