Power er den store sort til eksport

Men fremover tror jeg, at Null-Lox sorterne bliver det helt store i Danmark, siger Henrik Kløve, økologichef i DLG. Imidlertid har Carlsberg patent på Null-Lox sorterne, og bryggerigiganten vil næppe tillade, at Null-Lox kerner bliver solgt til andre aftagere end koncernens egne malterier i Danmark og Polen.

Null-Lox bedre for bryggeriet

Null-Lox har nemlig den konkurrencefordel for bryggeriet, at pilsnerøl, som er brygget på malt af Null-Lox, ikke er så følsomt for lys og derfor har bedre holdbarhed end konkurrerende produkter. Læs mere om Null-Lox under menupunktet Ny sort øger holdbarhed.

Med DLG som mellemled har Carlsbergs malteri Danish Malting Group i 2009 og 2010 fået dyrket Null-Lox hos danske økologer. Til andre kunder - det vil sige udenlandske malterier - har DLG primært leveret Power som maltbyg.

Power på vej mod afløsning

I hvert fald i 2010 er det fortsat Power, som er den dominerende sort på det økologiske marked. Men jeg tror ikke, det vil vare ved i de kommende år. På det konventionelle område er der andre sorter, der har taget over, og det vil nok også ske indenfor økologien, mener Henrik Kløve.

I praksis er det altid aftageren af høsten og ikke landmanden, der afgør, om der skal dyrkes Power, Null-Lox eller en helt tredje sort, og hos DLG indgår navnet på sorten altid i kontrakter på dyrkning af maltbyg. Det er nemlig vigtigt, at en leverance til et malteri, som er sammensat af korn fra flere forskellige landmand, er helt ensartet. Blandt andet for at kernerne skal spire samtidig under maltningsprocessen.

Modstandsdygtig sort

Heldigvis er Power forholdsvis nem at dyrke - i hvert fald ifølge den erfarne økologiske maltbygavler Søren Larsen. Han har erfaret, at Power ikke så let knækker og er mindre modtagelig for svampesygdomme end den ældre sort Barke. Enhver sort får dog med tiden nedsat modstandsdygtighed mod svampeangreb, og blandt andet derfor arbejder forædlerne hele tiden på at udvikle nye sorter.

Mikrobryggere kender ikke sorten

Paradoksalt nok malteriernes fokus på sorten endnu ikke ført til, at mikrobryggerier og andre mindre aftagere af malt automatisk får oplysning om hvilken bygsort, malten er lavet på. Derimod foretager de deres bestilling af malt ud fra typebetegnelser som pilsnermalt, münchnermalt, chokolademalt med flere - betegnelser som dækker forskellige slags smag, der mere afgøres af forskelle i produktionsprocessen på malteriet end af den oprindelige råvare.