Bekæmp tidsler med to pløjninger
Tidsler er et stort problem for en del økologiske planteavlere. Det er vanskeligt at måle udbyttetab pga. tidsler i marken, da tidsler jo optræder i kolonier og ikke jævnt fordelt over marken. Erfaringer fra såvel forsøg, demonstrationer som praksis er dog, at tidsler kan være så stort et problem, at man opnår udbyttefremgang på op til 50 pct. ved en god regulering.
Tidslen har gennem tusindvis af år tilpasset sig agerbruget, ved at blomstre og smide frø samtidig med kornets vækst og modning og herudover ved at leve et forholdsvist diskret liv. Man lægger ikke mærke til tidslens flade rosetter om efteråret. Ingen ser den største del af planten - rødderne og ammerødderne - der ligger beskyttet nede i 30-40 cm’s dybde. Netop denne brillante tilpasning til agerbruget gør tidslen til et vanskeligt ukrudt.
Den her beskrevne metode udnytter et svagt punkt hos tidslen, som er blevet erkendt for ikke så mange år siden. Tidslen bruger i forår og sommer al sin energi på at få et forspring til andre planterarter og på at sætte frø. Sensommeren og efteråret bruger tidslen på at samle næring og energi til ammerødderne, så de har kræfter til at begynde friske og stærke i foråret. Pløjning og effektive efterafgrøder, der konkurrerer både overjordisk og underjordisk, forhindrer tidslen i at gøre de to ting, den skal efter høst, nemlig at lave fotosyntese og at optage næringsstoffer fra jorden.
En stor fordel ved metoden ud over virkningen på tidslerne er, at man bevarer næringsstofferne i jorden til gavn for den efterfølgende afgrøde.
Læg en plan og vær beredt
Timing og prioritering er vigtig for at opnå den maksimale effekt, Jo tidligere du kan pløje og så efterafgrøden, jo større effekt får du.
Anbefalinger
- Læg en plan for, hvilke marker, der skal behandles og vælg afgrøder derefter
- Bestil frø til efterafgrøder hjem om foråret
- Klargør både plov og såmaskine før høst. Vælg skrælplov eller indstil alm. plov til øverlig pløjning
- Hav mandskab og traktor til rådighed i en ellers travl høsttid
Du kan sagtens planlægge tidselbekæmpelse med to pløjninger i sædskiftet. Læg fast en tidlig skrælpløjning og såning af efterafgrøder ind forud for en vårsået afgrøde, hvis tidsler er det fremherskende ukrudtsproblem. Tidsler vil dog ofte opformeres som problem på enkelte marker, og det kan være nødvendigt at pløje og så efterafgrøder to på hinanden følgende år.
Op til 90 pct. effekt
Et projekt, Økologisk Landsforening udførte i 2008-2009 viser, at to pløjninger og efterafgrøde kan give en effektiv reduktion af tidsel-kolonier. De gode erfaringer fra demonstrationerne er senere gentaget med effekt hos andre. Kurt Jessen, Haderslev, og Tage Fisker, Langå, benytter metoden med god succes og har fået styr på tidslerne, så de ikke længere udgør et problem.
I regi af Landsforsøgene blev der fra 2008-2010 afprøvet forskellige metoder til bekæmpelse af rodukrudt, herunder to demonstrationer med to pløjninger mod rodukrudt. Som det ses af figuren er der forskelligt udgangspunkt i de forskellige parceller, men to pløjninger viste sig at kunne reducere tidslerne med 42-90 pct. på et år og med 86-91 pct. på to år.
Kilde: Olsen, L.E., 2011. Strategier til regulering af rodukrudt.
Når man sammenligner effekten af forskellige metoder, skal man naturligvis også regne på omkostningerne til dem. Omkostningerne ved de behandlinger, der indgik i Landsforsøgenes demonstration, fremgår i følgende figur. Bemærk, at omkostningerne gælder to års bekæmpelse.
Den eneste ekstra omkostning, når man pløjer to gange, er egentlig den ekstra pløjning og såning. Udgiften til frø betaler sig rigeligt hjem i form af de næringsstoffer, efterafgrøden leverer til den efterfølgende afgrøde.
Økonomi ved tidselbekæmpelse i to år
Yderligere information
Olsen, L.E., 2011. Strategier til regulering af rodukrudt. Sammendrag af indlæg Plantekongres 2011. s. 172 174.
Materialet er udarbejdet i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger. Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.
Link til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne