Kontrolleret trafik i græsmarken
Få mere ud af græsmarken
Græs og især kløver er sårbare over for det tryk på jorden og de fysiske skader, som tunge maskiner forårsager. Man vil typisk kunne se i forager og kørespor, at kløveren er hæmmet i sin vækst i. Ved at lægge sporene faste steder i marken, vil man reducere en stor del af denne negative påvirkning af afgrøderne.
Der er mange foderenheder at vinde ved at kontrollere sin trafik i kløvergræsmarkerne. Netop kløvergræsmarken er udsat for mange tunge overkørsler i løbet af dens levetid. Der bliver snittet græs fire-fem gange pr. sæson og kørt gylle ud flere gange. Gylle og frakørselsvogne giver nogle af de helt tunge overkørsler.
Faste kørespor og kontrolleret trafik i græs medfører en hurtigere og ensartet genvækst, da det kun er græsset i sporene, der hæmmes af kørsel. Erfaringer fra praksis viser, at man nogle gange kan få et ekstra slæt, og i nogle tilfælde kan græsmarken holde et år længere, inden den skal lægges om.
GPS eller plejespor
Kontrolleret trafik i kløvergræsmarken kræver, at man enten bruger GPS-teknologi til at holde styr på sporene eller laver synlige plejespor ved såning. Det er imidlertid ikke altid en god løsning at lave plejespor, da spor uden afgrøde har svært ved at holde til tung trafik og let bliver kørt op.
Når marken lægges om, kan det være nødvendigt at grubbe sporene, da de i de fleste tilfælde vil være meget sammenkørte.
Skitse af maskiner til faste kørespor i græs i 12 meter system. Fra venstre, slåmaskine, rive, finsnitter med efterhængt vogn og traktor med gyllevogn. I stedet for en finsnitter kan man benytte en selvlæssende snittevogn. Grafik: Hans Alvemar.
Maskiner skal passe sammen
Skårlægger, rive og gyllevogn skal passe i samme system, eksempelvis et 12 meter system. Finsnitteren kan køre i samme spor. Udfordringen er de tunge frakørselsvogne, som normalt kører forskudt for snitteren. Man kan vælge en løsning, hvor vognen spændes efter snitteren. Mange snittere er dog ikke bygget til at trække de store, tunge vogne. Alternativet er en selvkørende snittevogn.
En stor udfordring ved kontrolleret trafik er desuden at få mandskabet i marken til at respektere sporene, så de bruger dem konsekvent, og ikke kommer til at køre ved siden af eller vender midt på marken, når vognen er fuld eller gylletanken tom.
10 - 30 pct. merudbytte
Forsøg i praksis viser, at kontrolleret trafik i græsmarker giver et øget udbytte og dermed mulighed for at indskrænke arealet med græs og dyrke flere salgsafgrøder. I projektet ’Økologi i sporet’ er der høstet 16 pct. mere tørstof, hvor der har været kørt fuldt kontrolleret i forhold til tilfældig trafik. En svensk forsker har i et litteraturstudie fundet, at der er 10-30 pct. merudbytte ved kontrolleret trafik i græsmarken i forhold til tilfældig trafik.
Faste kørespor - kløver er særligt følsom for færdsel. Foto: Malene Storm Kræfting, Økologisk Landsforening
Økonomiske konsekvenser
En række maskinstationer har investeret i maskiner, der kører i et 12 meter system. Hvis man i forvejen benytter maskinstationen til græshøst, er prisen ikke væsentligt forskellig ved kontrolleret trafik sammenholdt med tilfældig trafik.
Bruger man egne maskiner, kan det indebære investering i maskiner, som passer til systemet: skårlægger, rive, gyllevogn, snittevogn eller finsnitter med eftermonteret vogn. Gylleudbringning og finsnitning er de helt tunge opgaver, så man vinder meget ved at lægge disse opgaver i faste spor.
Kontrolleret trafik i græs vil alt andet lige give højere maskinomkostninger pr. ha, men man får til gengæld et højere udbytte, højere kløverprocent, bedre foderværdi og muligvis en kløvergræsafgrøde, der holder en ekstra sæson.
Ved 20 pct. højere udbytte i græsmarken, vil man teoretisk kunne reducere sit græsareal tilsvarende, således at hver femte hektar kan dyrkes med en anden afgrøde end græs, eksempelvis korn eller bælgsæd. Det vil på mange kvægbrug give bedre selvforsyningsgrad og bedre sædskifte.
Maskinomkostningerne på ejendomsniveau reduceres, da maskinomkostningerne til dyrkning af græs er relativt høje, så desto mere græs man kan få ud af det samme areal, desto lavere bliver maskinomkostningerne.
Yderligere information
Rapporter og artikler
- Meget mere græs med faste kørespor, blog, Økologisk Landsforening
- 500 kr. ekstra pr. ha ved faste kørespor i græs, artikel, CTF
- Diverse artikler om faste kørespor i græs, CTF
- Controlled traffic for grass silage production, rapport, Sveriges Lantbruksuniversitet
Rådgivning
Specialiseret rådgivning: CTF Europe.
Film
Se film om faste kørespor i grøntsagsafgrøder, produceret af Økologisk Landsforening 2015
Materialet er udarbejdet i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger. Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.
Link til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne