Sikre efterafgrøder - skårlæg korn og bælgsæd
Tidligere høst – bedre efterafgrøder
Der er hovedsageligt to fordele ved at skårlægge en hovedafgrøde med udlæg. Høstarbejdet bliver lettet, da efterafgrødens og ukrudtets grønne plantedele visner, samtidig med at hovedafgrøden tørrer. Det betyder, at man kan etablere efterafgrøden sammen med hovedafgrøden om foråret og stadig høste, selvom den i områder bliver både høj og kraftig. For at få en stor effekt af efterafgrøder, skal de etableres tidligt. Det øger næringsstofoptagelsen og udviklingen af planterne. Men veludviklede efterafgrøder/udlæg kan give problemer ved høst af hovedafgrøden. Afgrøden bliver vådere, så mejetærskeren kan have problemer med at rense grønt plantemateriale fra, og samtidig nedsætter det høstkapaciteten væsentligt.
Et andet formål med skårlægning kan være at fremskynde høsten. Tidligere høst øger mulighederne for at etablere effektive efterafgrøder rettidigt efter høst. Det er velkendt, at høsten ofte karambolerer med såfristerne for mange af de effektive efterafgrøder, og at efterafgrøderne ofte nedprioriteres, når arbejdspresset er stort.
Skårlæg ved højst 30 pct. vand
Alt andet lige skaber man sig selv et større vindue for høst, når man skårlægger forud, men det er naturligvis stadig afgørende at have udsigt til tørt vejr og solskin, når man skårlægger. Ved længere tids kraftig regn, kan skårene klaske sammen, så man både får et større spild og en besværlig høst.
Man kan skårlægge, når afgrøden når under ca. 30 pct. vand. Jo højere vandprocent, jo længere tid tager det at tørre ned til et fornuftigt og høstbart niveau. Ved lavere vandprocenter kan det være tilstrækkeligt med en til to dages tørring, og på gode dage kan blot et halvt døgn på skår være tilstrækkeligt til at lette høsten. Saftspændingen skal blot gå af udlæg eller ukrudt, før man har denne effekt. Duggen skal være gået af afgrøden, inden man skårlægger den. Efterfølgende vil man kunne høste til langt ud på aftenen, da duggen da kun ligger på toppen af skåret.
Gode råd om skårlægning
- Kornets vandindhold er under 30 pct. – dvs. ca. en uge før normal høst
- Skårlæg, når duggen er væk
- Udsigt til tørt vejr/solskin
Gode råd om høst
Det er en klar fordel, hvis stubben kan bære skåret, så afgrøden ikke lægger sig på jorden. Skåret tørrer hurtigere, når der kommer luft under, og det bliver væsentligt nemmere at samle det op og få en jævn gennemgang i mejetærskeren. Det giver høj kapacitet, en god kerneudskillelse og en god frarensning af ukrudt og planterester. Det kan være en fordel at anvende akshæver, så skåret løftes ind på skærbordet.
Dyrker man hovedafgrøden på bred rækkeafstand, er der større risiko for, at afgrøden falder ned på jorden mellem stænglerne. Det gør det sværere at samle skåret op med skærebord, og her vil man med fordel kunne anvende en pickup. Pickup’en letter indføringen, da den kan samle mere lavtliggende skår op, og samtidig sikrer den en jævn indføring. Hvis man anvender pickup, er det særligt vigtigt, at man under skårlægningen ikke laver dynger/klumper. Risikoen er størst i en afgrøde som raps, der fletter sig sammen. Pickup er generelt rigtig god til at høste skårlagte afgrøder.
Fordele ved skårlægning af hovedafgrøder med udlæg
- Efterafgrøder og udlæg kan etableres tidligt om foråret
- Grønne blade og stængler visner, hvorefter hovedafgrøden nemmere høstes
- Renere og tørrere hovedafgrøde
- Lavere omkostninger til tørring
- Bedre frasortering af ukrudtsfrø
- Mejetærskerens kapacitet øges
- Halmen kan presses og fjernes tidligere, hvilket giver mere lys til efterafgrøden
- Høsten kan spredes over en længere periode
- Efterafgrøden får længere vækstperiode
Ulemper ved skårlægning af hovedafgrøder med udlæg:
- Det kræver tre-fire dages tørvejr
- Ekstra kørsel/arbejdsgang
- I visse tilfælde er det nødvendigt med pick-up på mejetærskeren
Økonomi
Der vil være en meromkostning til skårlægning. Den er pt. ca. 340 kr./ha. Til gengæld vil kapaciteten på mejetærskeren være højere, der er et længere høstvindue, man vil få en bedre frarensning af ukrudt/planterester samt en lavere vandprocent, hvilket skal modregnes.
Der er ved skårlægning bedre muligheder for at så udlæg med tidlige efterafgrøder, der vil være klar til at opsamle næringsstoffer og fiksere kvælstof, til den efterfølgende afgrøde. Også dette har værdi i økologisk markdrift.
Priser på skårlægning, tørring og rensning af korn varierer, men sænker man vandindholdet fra 16,1–16,5 pct. vand til 15 pct., sparer man ca. 320 kr./ha ved et udbytte på 45hkg. Nedbringer man urenheder fra 0,6-0,9 pct. til under 0,3, sparer man 81 kr./ha. Endelig er der penge at spare på højere kapacitet på mejetærskeren; 10 pct. svarer til ca. 80 kr./ha.
Anvendes ovenstående forudsætninger, øger skårlægningen DB med 141 kr./ha. Jo højere udbytte og jo større forbedring af kornkvaliteten, man opnår, jo bedre er økonomien i skårlægningen.
Yderligere information
Projekt: Efterafgrøder sikrer mere kvælstof i sædskiftet, Økologisk Landsforening
Film: Erfaringer med skårlægning
Økologisk planteavler, Peder Lundager fra Holstebro, har sammen med to naboer købt en gammel skårlægger for 35.000 kr. Det har vist sig at være en god investering. I filmen fortæller han om de erfaringer de har haft med at benytte skårlæggeren. Filmen er produceret for Økologisk Landsforening af Moxtell Productions 2014 med støtte fra Promilleafgiftsfonden for Landbrug,
Film: Sikre efterafgrøder - skårlægning
I filmen fortæller bl.a. økologisk landmand Lene Fløe Møller om sine praktiske erfaringer med skårlægning. Filmen er produceret for Økologisk Landsforening af Moxtell Productions i 2013 med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.
Demonstration af nye økologiske løsninger
Siden er udarbejdet i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger. Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.
Link til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne