Fravæn grise på friland

1. november 2016 af: Lars Lambertsen
Langt de fleste økologiske grise tages på stald ved fravænning. Flere økologiske soholdere har imidlertid valgt at fravænne grisene på friland. Erfaringerne viser, at det er godt for både sundhed og økonomi. Blandt fordelene er en lavere dødelighed blandt grisene.

Printvenlig version

Bedre sundhed på friland

Selv om økologiske grise er mindst syv uger gamle ved fravænning, er fravænningsdiarre ikke et ukendt problem. Samtidig med at grisene skilles fra soen og den daglige mælk, opstaldes de i et nyt miljø. Dette miljø- og foderskift udgør en stress-situation, der i nogle tilfælde kan føre til diarre eller andre lidelser.

Fravænning på friland mindsker presset, fordi grisene ikke skifter miljø samtidig med fravænningen fra so og mælk. Derfor ser man generelt bedre sundhed hos fravænningsgrise på friland end på
stald. Sundhedsaspektet er en af grundene til at vælge metoden. Fravænning på friland kan også anvendes med fordel ved f.eks. renovering, udvidelse, akut pladsmangel eller til de mindste grise for at reducere smittepresset i en eksisterende stald.

Fravænning i praksis

Selve fravænningen foregår på samme tidspunkt som ved fravænning til stald. Der er forskellige måder at praktisere det på. Man kan fjerne soen og lade grisene gå i samme fold som hidtil eller flytte grisene til en særlig fravænningsfold, der er hegnet til formålet. De fravænnede grise kan forblive på friland i kortere eller længere tid. På nogle bedrifter er de blot på friland i en overgangsperiode på et par uger, på andre forbliver de ude, til de videresælges til opfedning. Søerne bør ikke gå nær fravænningsfolden. Kan grise og so høre eller se hinanden, øger det grisenes lyst til at bryde ud af indhegningen.

Udstyr til fravænning på friland

Det er nødvendigt at råde over følgende:

  • Foderkasser til udendørs brug
  • Solidt hegn
  • Isolerede hytter
  • Vandforsyning
  • Areal egnet til udendørs svinehold

Preben Drastrup
Gammelt inventar bliver til nye foderstationer hos Preben Drastrup, Nibe.  Foto: Økologisk Landsforening

 

Foderspild
Foderspild er en af udfordringerne på friland. Foto: Økologisk Landsforening

 

Overdækket foder

Foderforsyningen bør være overdækket året rundt for at skærme for vejr og vind og for at undgå fugt og foderspild. Der findes foderautomater på markedet, f.eks. Domino og BK, men der er behov for automater med større kapacitet. Udviklingscenter for Husdyr på Friland udvikler i 2016 en foderautomat beregnet til formålet sammen med producenter og firmaet PC Maskiner.

Foderautomat
Prototype på foderautomat til ungsvin på friland. Foto: Økologisk Landsforening

 

Solid hegning

I de fleste besætninger er smågrisene vant til at kunne løbe under eltråden mellem farefoldene. Derfor vil de ikke respektere en eltråd men løbe sammen, hvis man alene hegner med el. For at holde  grisene inde og adskille forskellige hold skal man hegne mere solidt. Det kan være med en form for fast hegn, f.eks. rionet, som grisene ikke kan løbe igennem, kombineret med en eltråd på indersiden. Der er dog enkelte erfaringer med, at elhegn kan holde fravænningsgrise inde. Det kan være tilfældet, hvis farefoldene har været hegnet med to tråde, hvor den ene sidder så lavt, at smågrisene ikke løber under.

undefined
Der skal hegnes grundigt for ungsvin, der er vant til at løbe under elektrisk hegn. Foto: Lene Thomsen, UHF

Hytteforhold

Alle grise skal have adgang til et tørt leje i en isoleret hytte. Jo større grisene bliver, jo mere plads skal de have. Man kan ved indsættelsen begrænse arealet i hytten, f.eks. ved at sætte små  halmballer ind, som så strøs op i takt med, at grisene vokser. Grise til 20 kg skal have et lejeareal på 0,17 m2. Grise til 30 kg 0,25 m2.

Arealkrav ude

Udgangspunktet for beregning af foldstørrelse er Økologivejledningens krav til belægning på 1,4 DE pr. ha. I perioden 1. maj til 15. september kan belægningen dog hæves til 2,8 DE pr. ha, når det drejer sig om ungsvin og slagtesvin. Dette forudsætter, at arealet indrettes til holddrift, og at der kun opdrættes ét hold af ungsvin eller slagtesvin. Umiddelbart herefter skal arealet tilsås med en  kvælstofforbrugende afgrøde. Der kan tidligst udsættes husdyr på arealet, når arealet har været uden svin i en hel vækstsæson.

100 producerede grise fra 14 til 30 kg kræver henholdsvis 0,22 ha ved 1,4 DE/ha, og 0,11 ha ved 2,8 DE/ha. SEGES har på LandbrugsInfo beskrevet arealberegning og udviklet et regneark til en  nøjagtig beregning af nødvendigt areal.

Erfaringer fra praksis og forsøg

Konklusioner fra Udviklingscenter for Husdyr på Frilands projekt ’Miljøsikker produktion af ungsvin på friland’ peger i retning af en bedre foderudnyttelse hos ungsvin på friland og en lavere dødelighed. En anden effekt er, at grisene lever en større del af deres liv på friland, hvilket er en vigtig parameter for en del økologiske forbrugere såvel som producenter. En væsentlig udfordring er at bevare eller etablere grønt plantedække i foldene.

Større arbejdsforbrug

Fravænning på friland er forbundet med et større arbejdsforbrug, der er knyttet til især indfangning af grise ved flytning eller indfangning af enkelte dyr ved f.eks. sygdom. Når det gælder indfangning af enkelte dyr, er det generelt lettest at vente, til dyret er i hytten og da med en plade spærre indgangen. Ved indfangning af hele flokken er det almindelig praksis at undlade aftenfodring, så der er spist op ved indfangning om morgenen. Her fodres i vogn eller transportkasse, og de fleste grise går normalt selv ind i vogn/kasse. Kasse eller vogn kan eventuelt stilles ind i folden et par dage før, og man kan fodre i den, så dyrene er vant til at æde der.

Økonomi: samme omkostninger med billig etablering

En væsentlig forskel mellem fravænning på stald og friland er lavere omkostninger til etablering. Trods en aktuel lav rente er det generelt en bekostelig affære at bygge nyt eller foretage større ombygninger af stalde for at huse økologiske fravænningsgrise. For nogle producenter er det beskedne kapitalbehov en væsentlig begrundelse for at vælge systemet. Hertil kommer, at man ikke risikerer at stå med et overflødigt bygningssæt, hvis man afvikler produktionen.

Udviklingscenter for Husdyr på Friland har beregnet prisen for opstaldning af fravænningsgrise fra 13 til 40kg i henholdsvis nybygget stald og på friland. Ved traditionel økologisk fravænningsstald er de samlede årlige omkostninger til finansiering,arbejdsløn og vedligehold 89 kr./gris. Ved fravænning på friland er de årlige omkostninger 90 kr./gris for samme poster samt jordleje og hegn. Det koster altså stort set det samme pr. produceret gris uanset system. Den store forskel ligger i finansiering og kapitalbehov.

Omkostninger til arbejde og finansiering kr./gris, stald:

  • Finansiering: 45
  • Arbejde: 36

Omkostninger til arbejde og finansiering kr./gris, friland:

  • Finansiering: 18
  • Arbejde: 50

Yderligere information

Rapporter og artikler

Demonstration af nye økologiske løsninger

Siden er udarbejdet i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger. Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.
 

NaEr logo

Link til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne