Teknik til afgræsning - tiltag i projektet
Tiltag 1 - Planlægning af effektiv ko trafik
Hensigtsmæssig planlægning af effektiv ko trafik ved hjælp af integreret design for logistik
Der er blevet udarbejdet et spørgeskema, som er brugt ved besøg hos 5 landmænd. Skemaet blev udarbejdet efter besøg hos 2 landmænd. Skemaet er brugt som samlende opgørelse over, hvor de største udfordringer på kvægbrugene er. Resultaterne af undersøgelsen er sammenskrevet i et notat, som bruges i rådgivningssammenhæng, og til at underbygge de områder, der skal findes yderligere oplysninger om i projektet. Der er lavet artikler, som landmændene kan bruge til inspiration.
Artikler:
- Økologi & Erhverv feb. 2012 - Overgange giver ko-kø
- Bovilogisk nov. 2011 - Vigtige gøremål
- Bovilogisk april 2012 - Drivveje
- Bovilogisk Tidsskrift i november 2011 samt april 2012
I konkrete tilfælde er logistikken forbedret, f.eks. med bedre drivveje, materiale til stabilisering og ændret markinddeling. Nogle konklusioner fra undersøgelsen:
- Trafikken går i stå ved overgange mellem underlag
- Køer i store flokke går 1-3 ved siden af hinanden, drivveje kan derfor være lidt smallere f.eks 2- 3 m, når vi kommer lidt væk fra udgange fra stalde og ved udgange fra markerne.
- Gode erfaringer med gummibånd som materiale til drivveje
- Drivveje skal laves så regnvand kan løbe væk
- Mange problemer med klovbrandbylder ved våde forhold
- Ingen tung trafik på drivveje, dvs. undgå kørsel med maskiner
- Lave systemer og management, så vi undgår, at dyrene klumper sig sammen på små arealer.
Tiltag 2 - Belægningsmateriale til drivveje
Præsentation og implementering af brugbart belægningsmateriale til drivveje
Der er etableret to forskellige typer drivveje:
- Asfalt
- Gummibånd
Dette blev foretaget i begyndelsen af 2011. Foreløbigt ser det ud til, at køerne foretrækker gummimåtterne. Der blev optaget en video af køerne ved brug af drivvejene. I 2012 fortsætter observationerne. Der bruges videooptagelser for ikke at forstyrre dyrene, og adfærden undersøges ved forskellige vejrforhold (regn, tørvejr, varm sol). Desuden er der på bedriften færiste, som hjælper til den interne logistik og tværgående trafik. Der er ved etablering af drivvejen indarbejdet en bedre udnyttelse af markerne rundt om ejendommen.
Der er udarbejdet et faktaark der beskriver, hvordan drivvejene er etableret: Faktaark: Robuste drivveje
Tiltag 3 - Intelligente låger
Implementering, præsentation og demonstration af intelligente låger, der (automatisk og programmerbart) kan føre køerne til de steder, driftsledelsen ønsker
To intelligente låge-systemer er udviklet og taget i brug på to demonstrationsejendomme.
Låge 1 skifter automatisk retningen af kotrafikken til anden fold på et programmeret tidspunkt. Dette system gør det muligt for driftslederen at styre, hvor køerne græsser, og gør det nemmere at identificere de køer, som ikke har været til malkning i AMS.
Det kan tage lang tid for en besætning at vænne sig til nye lågesystemer, og tålmodighed er nødvendigt. Systemet virker nu efter hensigten, og bedriften følges mht. yderligere logistiske forbedringer.
Låge 2 registrerer, hvornår en ko kommer ind i stalden, samtidig med at de bestående 'grazeway' låger registrerer, hvornår koen går ud. Dette viser driftslederen, hvor lang tid den enkelte ko er ude, og giver et overblik over den potentielle græsningstid.
Yderligere kan der identificeres adfærdsforstyrrelser i flokken, hvilket kan tyde på klov- og benproblemer eller andet, som kræver ekstra opmærksomhed.
Låge 3 er under udvikling, da det viste sig, at en direkte opkobling til malkerobotten ikke er muligt på en afstand længere end ca. 100 m. Selvom der bruges glasfiberkabler, kan afstanden ikke være større end 200-300 m.
En løsning, som skal kunne bruges i AMS besætninger med græsningsarealer, vil kræve en intelligent låge som typisk kan stå 1-2 km væk fra gården. Der udvikles nu et trådløst system, der forventes at blive taget i brug september 2012.
Tiltag 4 - Registrering af koens ude og inde tid
Registrering af koens inde- og udetid samt græsningstid
1. Brug af elektronisk identifikation
Vi ønsker at afprøve hvor godt og sikkert elektroniske øremærker (EØ) kan bruges til at registrere inde- og udetid under praktiske forhold. Vi har aftalt med landmand Christian Thomsen, Vinderup, at opsætte udstyr til at måle tidspunkter for køernes indgang og udgang af hans kostald.
Christian Thomsen har ca. 250 konventionelle malkekøer og AMS. Køerne har alle EØ, og de har fri udgang mellem stald og græsmark. Køerne lukkes ud efter morgenmalkning og ind igen til aftenmalkning, og der imellem kan de frit gå ud og ind ad en 2,35 m bred port. Det er de nødt til at gøre, da der ikke findes vandtrug i marken.
Der er konstrueret og opstillet et slusesystem med en udadgående og to indadgående kanaler á 80 cm, og med vippelåger for at sikre ensrettet trafik. Hver kanal har en Allflex panelantenne til registrering af EØ. Efter nogle dages tilvænning har køerne accepteret slusesystemet.
Målingerne er stadig i gang, og der sker stadig tilretninger, men en manuel gennemgang af et enkelt døgns (30. juni 2012) registreringer viser, at det er lykkedes at registrere ud- og indgang for alle 229 køer, der blev malket den dag. Med en enkelt undtagelse blev alle udgange om morgenen opfanget, og alle indgange om aftenen. Antal udgange pr. ko fordeler sig som vist i tabel 1:
| Antal udgange |
1 |
2 |
3 | 4 |
5 |
6 |
? |
ialt |
| Antal | 143 | 70 | 5 | 1 | 0 | 1 | 9 | 229 |
| Pct. | 62,4% | 30,6% | 2,2% | 0,4% | 0% | 0,4% | 3,9% | 100% |
Tabel 1. Fordeling af antal udgange den 30. juni 2012.
Som det ses af tabel 1 blev 62% af køerne på græs indtil aftenmalkningen. 31% af køerne havde to udgange.
2. Accelerometre
Ved montering af accelerometre, der opsamler data som kan downloades f.eks. ved malkning, kan køernes individuelle græsningstid registreres.
I samarbejde med værten og foderspecialister konkluderes, at måleresultater kan bruges til:
- Identifikation af dyrenes ædetid
- Estimering af besætningens adfærd fra dag til dag
- Mulighed for daglig tilpasning af mængden af suppleringsfoder i stalden.
Ud over græsningstid har et eksperiment i foråret 2012 vist, at bidfrekvensen kan beregnes, og dette gør det muligt at beregne, hvor meget græs køerne egentlig æder.
Accelerometre kan også forbindes med "Wireless Sensor Networks", og laboratorietests har vist, at 10 sensorer kan sende deres registreringer 9 gange per sekund (9 Hz) til en modtagerantenne. Dette gør online registrering muligt.
Tiltag 5 - Udvikling af koncept til måling af græs
Udvikling af koncept til måling af græstilbud og græsoptag ved brug af optisk græsmåler
Den New Zealandske Rapid Pasture Meter (RPM) kan udstyres med GPS. Et digitalt markkort kan indlæses, og derefter sektioneres. Målingerne af græsmarken kan således adresseres til marksektioner. Dette blev konkluderet i 2011.
Græshøjdemåleren er blevet brugt til at måle græstilbuddet i marken, som er en vigtig parameter i styringen af afgræsningsmarken. Den gennemsnitlige højde måles, men den kan imidlertid dække over vidt forskellige strukturer af grønsværen. Grønsværen kan være jævn, men der kan også være områder, som er græsset i bund og andre områder, som er vraget.
I 2012 undersøges derfor mulighederne for at anvende måleren til at beskrive markens struktur, som vil være en vigtig information til styringen. To afgræsningsmarker følges gennem sæsonen.
Tiltag 6 - Sensor til måling af tyggetid
Implementering og demonstration af sensor til måling af tyggetid
Den 4. februar 2011 startede projektet med et første opstartsmøde, hvor alle retningslinjer og arbejdspakker blev drøftet. WEBSTECH var ikke til stede, da virksomheden ikke officielt var blevet godkendt af GUDP sekretariatet.
Der blev aftalt at hver AP leder bilateralt skulle informere projektlederen om fremgang og resultater, og det blev ligeledes aftalt, at der kun skulle afholdes to møder om året, et i begyndelsen af sæsonen og et i slutningen.
I løbet af året har der været flere bilaterale møder mellem projektlederen og AP lederne. Den 17. november blev der afholdt opsamlingsmøde fra det første år, og det blev aftalt, at Voyager ikke gennemføres og at græsmåleren (tiltag 5) starter registrering for markvariationer i 2012. Der meddeles, at WEBSTEC ikke har kunnet levere sensorerne pga. forsyningsproblemer i Japan. Grundet forlængelse af projektets varighed t/m august 2013 skal der afholdes møde i august 2012 for at drøfte fremgang og tiltag frem til forår 2013.
Evt. afprøvninger i september er dermed stadig en mulighed.