Naturtyper

Det. der truer både flora og fauna. er tilgroning. For at beholde den lysåbne natur i Danmark er der brug for. at den afgræsses. Derfor er afgræsning en meget vigtig del af bevarelsen af den lysåbne natur.

Til hver af de lysåbne naturtyper er der specielle dyre- og plantearter, der skal tilgodeses eller ønskes fremmet ved afgræsning.

En tredjedel af dagsommerfuglearterne er listet på den røde liste over truede dyr. For at overleve er de helt afhængige af lysåben natur.

Orkidéen er en af de planter, der også er er afhængig af den lysåbne natur for ikke at forsvinde.

I projektet effektiv naturfremme er de truede dyr og andre metoder, hvorpå de tilgodeses, beskrevet, læs mere her.

Afgræsning med heste er relevant på lysåbne naturtyper som:

• Ferske enge og strandenge
• Overdrev
• Heder
• Søer og vandhuller
• Moser

Ferske enge og strandenge

Hvor der yngler fugle, anbefales det at lave afgræsning sent på året, eller et lavt græsningstryk i yngleperioden. Dette kan kræve tilladelse af kommunen.
Græsningen bør generelt foregå om sommeren, da våde arealer bliver plørede om efteråret/vinteren og tilføres næring, hvis dyrene tilskudsfodres. Det er dog ikke alle steder, det er tilladt at tilskudsfodre.

På våde arealer, specielt med et højt græsningstryk, er indvoldsparasitter et voksende problem for kreaturer. Dette problem kan mindskes ved at skifte mellem heste og kreaturer. Heste har normalt også større tolerance over for indvoldsorm end kreaturer og får.

Islændere afgræsser Odderdamsengene i Gribskov på Sjælland. Foto: Anne Johannisson, Naturstyrelsen.

Afgræsning i Rørvig

I Rørvig på Vestsjælland, bruges hestene i naturplejen. Her græsser de lysesiv, rævling og tornblad og holder rynket rose nede ved at spise de nye skud. De har også fremmet nye spirer af lyng. Hestene bliver dog taget fra arealer med lyng, når lyngen er græsset godt ned.

Overdrev

På de fleste overdrev er afgræsning med heste eller andre dyr den mest oplagte og velegnede plejemetode.

Græsning kan ikke holde tilgroning nede, og derfor kan det være nødvendigt at rydde krat, buske eller træer.

Der er mange plante- og dyrearter, der er afhængige af græsning, det er dog vigtigt, at arealerne ikke bides helt ned år for år.

Årlig sommerafgræsning på overdrev er en rigtig god måde at sikre stor artsdiversitet på. Der kan dog også være fordele ved at lave efterårs/vinterafgræsning eller helårsafgræsning.

Ved afgræsning om efteråret/vinteren sker der mere kratrydning, og blomsterne får større mulighed for at blomstre og sætte frø.

Overdrev, der påvirkes meget af tørke, kan i tørre perioder have stor gavn af ikke at blive afgræsset, evt. kun afgræsset med års mellemrum.

Fjordheste afgræsser et overdrev. Foto: Naturstyrelsen.

Islændere i Mols Bjerge

Enkelte steder i Mols Bjerge anvendes heste i naturplejen, da hestene græsser bølget bunke bedre end kvæg og får. Bølget bunke er den mest almindelige græsart i de åbne områder. Hestene har også reduceret mængden af gyvel ved at æde barken.

Hestenes færdsel har nogle steder beskadiget det ellers tætte tjørnekrat, således at der nu er stier at færdes på.

Heder

På disse arealer har heste den fordel, at de kan klare sig bedre på næringsfattig plantevækst end f.eks. får og kreaturer.

De spiser kun i nogen grad lyng, og de fremmer nye skud, når de færdes på arealerne. De fremmer dog også tilgroning med træer og buske.

På Vesterlyng Hede på Sjælland. Foto: Naturstyrelsen

Brug af heste til at fremme lyngspirring

Siden efteråret 2010 er der blevet brugt exmoorponyer, til at lave naturpleje af 10 ha i Dejbjerg plantage, hvor de fremmer spiringen af nye lyngplanter.

Søer og vandhuller

Formål med plejen er at hindre tilgroning og sikre den rette mængde vegetation.

En del af plejen kan foregå med afgræsning af heste, suppleret med evt. klipning af træer, slåning af buske eller lign.

For at græsningen bliver en succes er det vigtigt, at der hverken bliver græsset for lidt eller for meget. Dette kan gøres ved at lade dyrene græsse rundt om noget af søen/vandhullet, på den måde bliver der en varieret vegetation.

Det optimale græsningstryk er et middel græsningstryk.

Græsning med heste eller kvæg er en fordel for visse paddearter og andre dyr, der har brug for en lav vegetation omkring vandhullet. Bestandenene af den grønbrogede tudse og strandtudsen, (der er på hhv. den røde og gule liste over truede dyr) kan være truede hvis der ikke sker græsning eller vegetationen på anden vis holdes nede.

Heste til at afgræsse siv

I Gribskov har man brugt islandske heste til at afgræsse Sandskredssøen. De islandske heste blev valgt, fordi de gerne æder siv og andre stride græsser, som kreaturer og andre hesteracer lader stå.

Moser

Græsning giver en relativt artsrig kærvegetation, med mange 1 og 2 årige planter.

Det giver en god tuevækst, som giver gode levebetingelser for forskellige insekter.

Afgræsning kan forsinke tilgroning, men skal suppleres med fældning eller lign.

Afgræsning kan give en for voldsom optrampning, en let optrampning er dog godt.

Der kan være problemer med parasitter, da de trives godt i det fugtige miljø. Det er derfor meget vigtigt at der ikke afgræsses med for mange af samme dyreart, samgræsning med kvæg/får og heste kan være en fordel, da de ikke deler parasitter.

Generelt egner kvæg sig bedre til at afgræsse denne type natur.

Afgræsning af Bastemosen på Bornholm.
Foto: Rita Buttenshøn, Naturstyrelsen.

Hesteafgræsning med succes

I Bastemosen på Bornholm har græsning med oldenborgheste haft en god effekt på rigkærplantesamfund.

Islændere afgræsser Odderdamsengene i Gribskov på Sjælland. Foto: Anne Johannisson, Naturstyrelsen.