Kompost – en central del af indfasning af alternativer til konventionel husdyrgødning

af: Janne Aalborg Nielsen
Projektet har til formål at bistå økologiske landmænd, herunder også de store økologiske planteavlere, med at finde praksisnære og økonomisk ansvarlige metoder til at fremskaffe økologiske nærringsstoffer og samtidig forbedre jordens frugtbarhed ved at producere og anvende kompost.

Formål

Projektet har til formål at bistå økologiske landmænd, herunder også de store økologiske planteavlere, med at finde praksisnære og økonomisk ansvarlige metoder til at fremskaffe økologiske nærringsstoffer og samtidig forbedre jordens frugtbarhed ved at producere og anvende kompost. Projektet lægger særligt vægt på at afprøve pil som jordforbedrende og gødskende ressource til landbrugsjord ved forskellige komposteringsmetoder, herunder fladekompostering. Gennem vejledning og anbefalinger, som er direkte målrettet landmænd, og ved udvikling af et rådgivningsværktøj, der muliggør yderligere udbredelse af viden via konsulenter til økologiske landmænd og gartnere, drives udviklingen og øges brugbarheden væsentligt.

Forventede effekter

Projektet bidrager til at:

  • Sikre at økologiske landmænd i fremtiden har viden og redskaber om praksisnære og økonomisk ansvarlige metoder til at fremskaffe økologiske nærringsstoffer som alternativ til næringsstoffer fra konventionel husdyrgødning.
  • Forbedre jordens frugtbarhed ved at producere og anvende kompost.
  • Udvikle anbefalinger og rådgivningsværktøj, som muliggør yderligere udbredelse af viden via konsulenter til økologiske landmænd og gartnere.

Aktiviteter

  • Praktiske forsøg vedr. fladekompostering gennemføres hos to værter begge projektår.
  • Målinger registreres, prøver udtages og analyser gennemføres. Kulstof i jorden får ekstra bevågenhed i forhold til at vurdere humusopbygning.
  • Der gennemføres forsøg med pil begge projektår med henblik på at undersøge forskellige komposteringsmetoder.
  • Målinger og analyser gennemføres før, under og efter komposteringen, med særligt fokus på kulstof.
  • Det beregnes, om det er økonomisk rentabelt for landmanden at arbejde med metoderne på kort og på langt sigt.
  • Der udvikles en vejledning og anbefalinger til landmænd samt et mindre rådgivningsværktøj.
  • Resultater formidles løbende skriftligt og i filmsekvenser på okologi.dk

Organisering

Projektet gennemføres i tæt samarbejde med Teknologisk Institut AgroTech, Ny Vraa I/S, ØkologiRådgivning Danmark og en dansk forsker med Økologisk Landsforening som projektleder og projektejer.

Resultater

Projektets resultater stilles gratis til rådighed og offentliggøres undervejs i projektet på okologi.dk, både skriftligt og i små filmsekvenser. Der skrives artikler til fagblade, og i år 2 laves tillige egentlige anbefalinger i form af en vejledning/ et rådgivningsværktøj.

Komposteret pileflis 2017

Forskellige komposteringsmetoder

Der blev 4. april 2017 opbygget en kompoststak efter principperne indenfor ’mikrobiel carbonisering’. Kompoststakken blev etableret ved Ny Vraa Bioenergy ved Tylstrup. Hovedbestanddelen var pileflis, der blev høstet samme dag i en 8-10 år gammel pilemark.

Kompost


Foto: Janne Aalborg Nielsen.

Komposteret pileflis, forår 2018

Der blev 16. marts 2018 lavet fire kompoststakke med forskellig sammensætning. Kompoststakkene blev etableret ved Ny Vraa Bioenergy ved Tylstrup. For at undersøge principperne i ”mikrobiel carbonisering” yderligere blev der tilsat husdyrgødning i to af kompoststakkene. Et af principperne i ”mikrobiel carbonisering” er, at komposten ikke skal overdækkes. Det er ikke tilladt i Danmark, når komposten indeholder husdyrgødning. I det konkrete tilfælde, vurderer Aalborg kommune imidlertid, at der er tale om meget små mængder husdyrgødning og om en placering som er uproblematisk mht. lugt, ammoniakfordampning og evt. nedsivning. Den manglende overdækning med tætsluttende og vandtæt materiale anses derfor at være af underordnet betydning, og der er dermed givet grønt lys til disse små forsøgs-kompost-stakke.

Komposten fra stakkene analyseres senere på året.

Anvendte komponenter i kompoststakkene, forår 2018

  • Frisk pileflis. Pileflisen var høstet ca. en uges tid før etablering af kompoststakkene, og det havde været frostvejr siden høst, hvorfor der kun var sket meget minimal omsætning i pileflisen. Pileflisen var lavet af to-års pileskud af energipilesorterne Tordis og Inger.
  • Gammel pilekompost. Pilekomposten blev udtaget fra kompoststak, der blev etableret 4/4 2017. Komposten var fremstillet af helt nyhøstet pileflis (84 %), gammel pilekompost (15 %) samt kalk (0,9 %).
  • Frisk kvæggylle.
  • Hestemøg. Hestemøg blev afhentet på en nærliggende ejendom, og hestemøget var relativt velomsat.
  • Kridt. Calciumkarbonat med 37 % calcium.
  • Vand. Vand fra egen boring.

Sammensætning af de 4 kompoststakke, forår 2018

  1. Pileflis
    1. Frisk pileflis
    2. Kridt på overfladen
    3. Vand
  2. Pileflis + gammel pilekompost
    1. Frisk pileflis
    2. Gammel pilekompost fra kompoststak etableret 4/4 2017
    3. Kridt på overfladen
    4. Vand
  3. Pileflis + kvæggylle
    1. Frisk pileflis
    2. Frisk kvæggylle
    3. Kridt på overfladen (spredt før der kom gylle på overfladen)
    4. Overflade/’hud’ af frisk kvæggylle
  4. Pileflis + kvæggylle
    1. Frisk pileflis
    2. Frisk kvæggylle
    3. Velomsat hestemøgblandet i pileflisen
    4. Kridt på overfladen (spredt før der kom gylle på overfladen)
    5. Overflade/’hud’ af frisk kvæggylle

Nylavet, færdig stak med frisk pileflis og kvæggylle iblandet og på overfladen (Foto: Søren Ugilt Larsen, Teknologisk Institut).

 


Fra højre stak 1 til 4 efter endelig udformning (Foto: Søren Ugilt Larsen, Teknologisk Institut).

Komposteret pileflis, efterår 2018

Der blev fremstillet to kompostbunker efter principperne i mikrobiel carbonisering, som er en ikke-vendende komposteringsmetode, hvor lignin fra træstofholdigt materiale ved hjælp af mikrobiologien omdannes til stabile huminstoffer. For at komposteringsprocessen kan komme i gang, kræver mikrobiologien fugtighed, kvælstof og noget let omsætteligt organisk materiale til at starte processen op. I lagret flis et det ikke tilfældet, hvorfor man må tilsætte vand, husdyrgødning og evt. friskt organisk materiale for at få en komposteringsproces i gang.

Der blev den 17. september 2018 opsat to kompostvarianter:

  1. I denne variant blev pileflisen høstet i september måned, dvs. med blade. Den friske flis blev samme dag blandet op med magnesiumkalk og sat op i en trapezformet kompoststak. Materialet indeholder således som udgangspunkt meget vand, kvælstof og let omsætteligt organisk materiale i form af blade.
  2. I denne variant blev lagret flis blandet med frisk græs. Der blev ligeledes tilsat magnesiumholdig kalk og blandet med teleskoplæsser efter bedste evne.

Hensigten var således, at blive klogere på i hvorvidt det er muligt at kompostere pileflis uden tilsat husdyrgødning og uden at vende komposten.

Anvendte komponenter i kompoststakkene

 

Kompost 1, frisk flis

Kompost 2, lagret flis

Frisk pileflis med blade

2.920 kg

 

Lagret pileflis uden blade

 

4.520 kg

Friskt græs

 

1.700 kg

Magnesium holdig kalk

60 kg

80 kg

Vand

1.000 kg

1.000 kg

I alt

3.980 kg

7.300 kg

 

Den lagrede pileflis har ligget udendørs på pladsen i 5-6 måneder. Den har ikke været i forbindelse med jord på noget tidspunkt. Flisen var våd og fugtig, men ikke komposteret Flisstykkerne var stadig hårde. Der blev tilsat nyhøstet græs, høstet på dagen. Bunken blev lavet af 4520 kg lagret pileflis og 1700 kg nyhøstet græs.

Den ene bunke blev fremstillet af pileflis inklusive blade. Pileflisen blev høstet den 16. september 2018 i vådt/fugtigt vejr.

Den nyhøstede pileflis med blade – kalk iblandet, klar til at opsætte kompostbunken. (foto: Janne Aalborg Nielsen)

Kompostbunke med pileflis – inkl blade formes færdig (Fot: Janne Aalborg Nielsen).

For at begrænse næringsstoftab i form af kuldioxid, ammoniak, svovlbrinte m.fl. laves en stak som er trapezformet, dvs. flad på toppen.

Frisk høste pileflis med blade (Foto: Janne Aalborg Nielsen).

Den anden bunke blev fremstillet af lagret pileflis blandet med friskhøstet græs.

Lagret flis, græs og kalk blev blandet (Foto: Janne Aalborg Nielsen).

Den lagrede pileflis blev tilsat nyhøstet græs og tilsat kalk. Det var vanskeligt at blande, så det blev en ensartet fordeling af de forskellige komponenter (Foto: Janne Aalborg Nielsen).

Bunken færdigformes og vandes til sidst (Foto: Janne Aalborg Nielsen).

Nærbillede af materialet lagret pileflis og nyhøstet græs (Foto: Janne Aalborg Nielsen).

Nylavede, færdige stakke med frisk pileflis inklusive blade (bagerst) og lagret pileflis og nyhøstet græs (Foto: Janne Aalborg Nielsen).

Analyser af kompost

Næringsstofindhold

Der er taget prøver til analyse af kompost fra et udvalg af de i projektet opsatte kompoststakke med henblik på at undersøge næringsstofindholdet. Beskrivelse og resultater kan læses her 

Indhold af huminsyrer

Der er taget prøver, dels fra udvalgte kompoststakke rundt omkring i landet, og dels fra kompost fremstillet i projektet. Disse prøver er analyseret med henblik på at finde indholdet af huminsyrer Beskrivelse og resultater kan læses her 

Chromatest

Der er udvalgt fem kompostprøver, som er sendt til chromatest. Det er en billeddannede metode til kvalitativ bedømmelse af kompost og jord og kan være et hjælpsomt supplement til en kemisk og evt. biologisk og fysisk undersøgelse. Der laves et chromatogram. Beskrivelse og resultater kan læses her 

 

Markforsøg 2017-2018

Der er anlagt markforsøg på to lokaliteter den 15. august 2017. Forsøgene er indledende beskrevet i artiklen Forsøg med fladekompostering og brug af komposteret pileflis. Den fremstillede pilekompost blev spredt i de aktuelle forsøgsparceller medio oktober 2017. Læs forsøgsbeskrivelse og resultater her

 

Læs om plantesaftanalyser fra forsøgene her

 

Film

Fladekompostering

Videoen viser, hvordan fladekompostering fungerer, hvorfor og hvordan fladekompostering kan være med til at opbygge jordens humusindhold og dermed øge jordens frugtbarhed.

Brug af vintergrønne efterafgrøder som mulig fladekomposteringskilde

I videoen gives gode råd om efterafgrødevalg og om, hvordan en økologisk grøntsagsavler optimerer brugen af vintergrønne efterafgrøder som mulig kilde til fladekompostering for opbygning af jordens frugtbarhed.

Artikler

 

Rådgivningsværktøj

Her finder du vejledninger og anbefalinger om fremstilling, og kvalitetsbedømmelse brug af kompost

Økonomi i brug af pilekompost. Af Anton Rasmussen, Økologisk Landsforening

Vejledning til og resultater af kvalitetsbedømmelse af kompost. Af Bjarne W. Strobel, Københavns Universitet, Martin Beck, selvstændig konsulent og Janne Aalborg Nielsen, Økologisk Landsforening

 

Projektperiode

1. januar 2017 - 31. december 2018

Projektstøtte

Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug, Promilleafgiftsfonden for Landbrug og Erhvervsudviklingsordningen under Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

Link til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne