Anders Lund, Aastrupgaard

30. august 2012 af: Marie-Louise Simonsen
Fast sædskifte med gul sennep og vinterraps som efterafgrøder. Afgørende for valg af sædskifte er boniteten på ejendommen, valg af afgrøder, som er konkurrencedygtige overfor ukrudt og robuste overfor perioder med tørke og perioder med meget regn.

82,83 ha, JB. 3-5, planteavl

Jeg har reduceret importen af konventionel gødning med 40%

"Jeg har for længe siden erkendt den jordtype jeg har og har derfor indrettet mit sædskifte derefter" fortæller Anders. "Siden sidst har jeg gjort to ting for at komme nærmere en udfasning" siger han og fortsætter "jeg har udfaset markvanding og jeg har optimeret mit sædskifte". Tidligere har Anders haft et sædskifte, hvor han var nødt til at efterårs pløje sin rødkløver pga. regler, i dag kan han gøre det i den rigtige rækkefølge.

Det betyder at rødkløveren kan ligge vinteren over og derved undgås en del udvaskning af nærringstoffer. "Faktisk har jeg reduceret min import af konventionel gødning, fra 70 kg N/ha til 42 kg N pr. ha, og det er uden at jeg er gået ned i udbytte (DB II). Det er da ret fantastisk" siger Anders og smiler.

Tidligere har Anders tænkt på kompost som gødning og han følger også med i Økologisk Landsforenings forsøg med kompost som gødning. "Det ser dog ikke for lovende ud lige nu" siger han "men jeg mener, at vi har masser af anden viden i dag, der gør at vi kan reducere vores import af konventionel gødning uden at miste udbytte målt på DB II. Vi skal nok finde løsningen til helt at stoppe importen, det er jeg helt sikker på. Vi skylder forbrugerne at udvikle økologien, så det skal vi!" slutter Anders.

Anders bud på fordele, udfordringer og løsninger ved udfasning af konventionel gødning

Fordelene ved udfasning

  • Økologien skal kunne stå på egne ben. Det er ikke langtidsholdbart at vi skal holdes i live ved import af konventionel gødning.
  • Vi skylder forbrugerne at udvikle økologien - vi tager forbrugernes ønsker og holdninger alvorligt!

De største udfordringer ved udfasning

  • Fosfor/kali udfordring - vi skal have recirkulering fra byerne, det organiske husholdnings affald skal ses som en ressource ikke som skrald eller affald der bare skal brændes af!
  • Mangel på kvælstof - men med den viden vi har i dag, kunne vi godt reducere vores import.

Mulige løsninger

  • Biogas - lille gårdanlæg kunne måske være interessant - gassen fra anlægget skulle først og fremmest forsyne gården selv, men overskydende gas kunne sælges til naboer
  • Recirkulation fra byerne Ethanol og produktion af økologisk gødning
  • Husdyrbrugerne kunne købe dansk produceret protein - f.eks. ærter og hestebønner, det ville forbedre sædskiftet hos planteavleren og klimaudledningen fra kvægbruget.
  • Mælkebrug omlægges til økologi og samarbejder mellem planteavlere og mælkeproducenter ville opstå.

Sædskifte 2009

  1. Vinterrug
  2. Vårtriticale m. kløverudlæg (gns. for 10 år i vårsæd): 3,7 t/ha
  3. Rødkløver til frø: 288 kg/ha

Gødning

Der importeres konventionel svinegylle som fordeles til rug og triticale.

Sædskifteprincip

Sædskiftet er fast. Der bruges både gul sennep og vinterraps som efterafgrøder i sædskiftet. Det afgørende for valg af sædskifte er: boniteten på ejendommen, valg af afgrøder, som er konkurrencedygtige overfor ukrudt og robuste overfor perioder med tørke og perioder med meget regn.

Rødkløveren får særlig opmærksomhed i sædskiftet. Det er den afgrøde der er mest risikofyldt, da den kan have meget svingende udbytter.

De vigtigste erfaringer med sædskifte

  • Positive: Jeg synes det er dejligt at have en sædskifte som er enkelt og rationelt. Desuden er der mulighed for at få styr på kvik og andre rodukrudtsarter.
  • Negative: Desværre pløjes kløveren ned i efteråret i det nuværende sædskifte og der tabes N ved udvaskning.

Jordbehandling

Der pløjes i efteråret før vinterrugen sås, og ellers i foråret. Der stubharves gerne før pløjning. Der sås på rækker og radrenses efter behov.

Overvejelser omkring økologisk planteproduktion uden konventionel gødning. Der bliver vendt lidt rundt på sædskiftet, så det kommer til at se sådan her ud:

  1. Vinterrug m. kløverudlæg
  2. Rødkløver til frø
  3. Vårtriticale

Dyrkning af grøngødning på ejendommen er bestemt en idé, han tænker på. Overvejer at lægge kløvergræs i kompostbunke og bruge det som gødning til kornmarkerne. "Det er klart der vil komme nye udfordringer, som ikke kan forudses, men meget kan klares ved at have fingerspitzgefühl og sund fornuft".

Gode råd til andre plante-avlere omkring sædskifte

Alsidighed i sædskiftet med vårsæd, vintersæd og flerårig afgrøde. Tilpasning til den enkelte gård, efter jordbonitet og klima. Der er ikke to gårde, der er ens. Det er vigtigt at mestre sit håndværk og planlægge, da der ingen nødløsning er i økologisk planteproduktion. Vær bevidst og på forkant og forstå samspillet mellem planter og jordbehandling.

Afsluttende kommentar omkring udfasning af konventionel gødning

Det er vigtigt, at det økologiske jordbrug kan klare sig uden konventionel gødning, det giver pondus og tro på økologien. Et regulært forbud kan måske fremme løsningen og samarbejdsaftaler kan måske blive udviklet hurtigere. Det eneste der holder Anders tilbage fra at stoppe med import af konventionel gødning nu, er at det helst skal være ens for alle, så der er lige vilkår.

Se 10 cases om økologisk planteproduktion