Torsten Wetche, Hvanstrupgård

30. august 2012 af: Marie-Louise Simonsen

Det afgørende for valget af sædskifte er kartoflerne og køerne. Rajgræs skal have en god sædskifteplacering.

300 ha, JB. 2-3, mælke- og studeproduktion, planteavl og bondegårdsferie

Mit sædskifte gør mig konkurrencestærk mod ukrudt

Torsten er allerede godt på vej mod udfasning af konventionel gødning. Siden sidst er importen blevet mindre. "Faktisk bliver en del af det importerede gødning brugt på kløvergræsmarker efter slæt, det er måske lidt overflødigt" fortæller Torsten. "Jeg har ændret mit sædskifte lidt siden sidst. Frøgræsset er taget ud og jeg har i stedet vårhvede, der kan udnytte det N kløvergræsset producere" siger Torsten.

Ukrudt er ikke noget problem hos Torsten. "Jeg strigler lidt i kornmarken og kartoflerne holdes rene med radrensning, men ellers" siger Torsten og fortsætter "er det kløvergræsmarkerne der gør mig fri for ukrudtsbekæmpelse og samtidig producerer det gødning til mig". Torsten levere korn til Aurion, der har en politik om at der ikke må bruge konventionel gødning, så det er vigtigt der er andre kilder til kvælstof end det importerede svinegylle.

"Biogas!? Nej, det er nok ikke lige mig" fortæller Torsten. "Jeg har det bedst hvis ting kan løbe rundt uden tilskud. Det er ikke levedygtigt, hvis det ikke kan løbe rundt uden, det bliver alt for sårbart. Lige nu ser det ikke ud til at kunne klare sig uden, så det holder jeg mig ude af" siger Torsten.

"Det eneste der bekymrer mig er manglen på halm ved en udfasning" siger han. Torsten følger meget med i hvad der sker med dybstrøelsesstalde for som han siger "Jeg vil jo gerne fortsætte med dybstrøelsesstalden og det kan jo blive svært, hvis vi ikke har halm til det. Derfor er det spændende at følge alle de tiltag der er i gang med flis, halm af lyng og jeg har sågar set at de arbejder med pelleteret elefantgræs i England. Der skal nok komme en løsning der passer til mig, det er jeg ret sikker på" slutter Torsten.

Torstens bud på fordele, udfordringer og løsninger ved udfasning af konventionel gødning

Fordelene ved udfasning

Selvforsyning - så meget som muligt.
Tilfredsstillelse - der ligger en tilfredsstillelse i ikke at være afhængig af det konventionelle landbrug. Vi kan stå på egne ben.
Profileringsmæssigt er det nemmere - ingen udenoms forklaringer. Det bliver ren økologi, ingen lave gærde.

De største udfordringer ved udfasning

Bestemte afgrøder bliver problematiske at dyrke som f.eks. frøgræs, raps, der vil ikke være kvælstof til det.
Dybstrøelsesstalde kan blive et problem, hvis vi ikke har halm til rådighed.

Mulige løsninger

Alternative strøelsesformer til dybstrøelsesstaldene.
Nye sædskifter - jeg har selv lidt anderledes, så jeg udnytter det kvælstof jeg har til rådighed.
Andre afgrøder som f.eks. amarant og quinoa.

Sædskifte

Der er to sædskiftesystemer hos Torsten, et omkring gården, hvor der kan vandes (1) og et andet, der ikke vandes (2).

Sædskifte 1:

1. Kartofler: 25 t/ha
2-4. Kløvergræs: 5-6000 FE/ha
5. Korn (evt. havre m. efterafgrøde): 5-6 t/ha

Sædskifte 2:

1. Havre m. efterafgrøde: 5-6 t /ha
2-4. Kløvergræs: 5-6000 FE/ha
5. Nogle gange rajgræs til frø ellers havre

Gødning

Der importeres konventionel svinegylle, økologisk dybstrøelse fra kvæg, egen produktion. Gyllen gives til kartofler, vintersæd og rajgræs og dybstrøelsen til græsmarker.

Sædskifteprincip

Sædskiftet (1) er fast, og sædskifte (2) er flydende, hvor både olieræddike og vinterraps bruges som efterafgrøder. Det afgørende for valget af sædskifte er kartoflerne og køerne. Rajgræs skal have en god sædskifteplacering. Det er specielt kvælstof, der skal tænkes på. Kartoflerne skal helst sættes efter korn og ikke efter kløvergræs, for at det bliver mest optimalt.

De vigtigste erfaringer med sædskifte

Positive: Jeg synes kløvergræs efter kartoflerne er med til at udnytte kvælstoffet godt. Sædskiftet kræver næsten ingen kvælstof tilførsel. Samtidig gør de tre års kløvergræs, at der nærmest ikke er kvik. Der er mindre kørsel i markerne, da der ikke skal gøres noget inden såning af korn og der pløjes ikke før kartoffellægning.
Negative: Rajgræs til frø kræver konventionel svinegylle. Desuden kan ukrudt som Kamille blive et problem, hvis afgrøderne ikke står tæt nok.

Jordbehandling

Slæt og afgræsning i 3 år. Sædskiftet er med til at eliminere rodukrudt og det kræver næsten intet arbejde. Jeg synes mekanisk bekæmpelse kræver for meget arbejde i forhold til den gevinst jeg opnår ved det. Kartoflerne holdes rene med hyppemaskiner. Det er nemt at holde jorden ren.

Overvejelser omkring økologisk planteproduktion uden konventionel gødning

Sædskifte (1) skal umiddelbart ikke ændres. I sædskifte (2) tages rajgræs til frø ud og erstattes med kløvergræs og korn. Måske vælges der i højere grad vårsæd frem for vintersæd i et tilpasset sædskifte.

Gode råd til andreplanteavlere omkring sædskifte

Det er vigtigt med god sort. Der er stor forskel på sorterne, gerne længere stængel og buskende, så de dækker bedre af for ukrudt.
God etablering af afgrøder giver dem et forspring til ukrudt.
Køer gør det nemmere, meget kløvergræs og flere år til bekæmpelse af rodukrudt ved hjælp af slæt.
Pas på kaliummangel ved flerårige kløvergræsmarker.

Afsluttende kommentar omkring udfasning af konventionel gødning

Inspirationen til det gode sædskifte hentes fra andre landmænd via markskoler eller ekskursioner til udlandet f.eks. Tyskland og Holland. Køer og økologisk planteproduktion er en rigtig god kombination og konventionel gødning kan undværes med små ændringer i sædskiftet.