Torben Matthiesen, Jennelgård
180 ha, JB. 6-7, planteavl.
Har fået bedre styr på tidslerne
"Vi har erfaret, at harvning straks efter høst er afgørende for nedbringelsen af tidsler, med 3 gange harvning eller 2 gange harvning og én gang skrald pløjning lige efter halmen er fjernet fra marken, og med den sene forårspløjning, kan afgrøden nå at komme godt med, inden tidslerne kommer igen." Siger Torben.
Har forsøgt med sojabønner, dog uden den store succes. Første år var der et ret koldt forår, og de kom ikke ordentlig i gang. Andet år kom de godt i gang, men med et dårligt efterår, havde de svært ved at modne. "Skal vi forsøge med sojabønner igen, skal de helt bestemt sås i rækker, så de kan radrenses." bedyrer Torben, det er dog ikke besluttet, om afgrøden skal forsøges igen.
Udover Sojabønnen, har Torben også på et mindre areal forsøgt sig med konsum bønnerne Edamame, der skal høstes grønt, erfaringerne var dog her, at hovedparten blev til konsumafgrøde for duer samt krager ved spiringen." Men vi prøver igen", forsikrer Torben.
Overvejelsen om at gå væk fra frøgræs og vinterhvede ved udfasningen, er der stadig, men Torben har ikke opgivet, "det skal bestem prøves" siger Torben. "Men hønsegødningen er ikke nem at få spredt jævnt ud over markerne, hvilket betyder en uens mark og dermed også mindre udbytter" fortsætter Torben.
Torbens bud på fordele, udfordringer og løsninger ved udfasning af konventionel gødning
Fordelene ved udfasning
- Som økologisk landmand at være med til at udvikle nye dyrkningsmetoder, være innovativ og prøve nye ting af.
- Være på forkant overfor forbrugerne - vi står med bedre, når forbrugerne kan se, at vi gør noget for at løse vores udfordringer.
De største udfordringer ved udfasning
- Kunne dyrke konsumafgrøder af høj kvalitet
- Kunne dyrke frøgræs
Mulige løsninger
- Grøngødning, olieræddike høstes i september lige inden blomstring og spredes som grøngødning på nabomarkerne. Det er en dyr og besværlig løsning, men det kan lade sig gøre.
- Mere kløvergræs med i sædskiftet
- Biogas anlæg
Sædskifte
- Konservesærter: 4,5 t/ha
- Hvid- og rødkløver udlagt i korn: 250-300 kg/ha
- Korn: byg, hvede 5-7,5 t/ha
- Frø: rødsvingel, engrapgræs, spinat til frø: 1300-300-700 kg/ha
- Kernemajs til modenhed: 6,5 t/ha
Gødning
Der bliver årligt importeret 1.000 ton økologisk hønsegødning og 400 ton konventionel svinegylle. Svinegyllen bliver brugt til frøgræs i efteråret. Hønsegødningen bliver nedharvet før såning af vårafgrøder.
Sædskifteprincip
Sædskiftet er flydende. Der ses på 3 ting når sædskiftet planlægges: markernes tilstand, rodukrudt og økonomi. Olieræddike bruges som efterafgrøde efter konservesærter i august for at opsamle kvælstof og jordforbedre.
Det afgørende for sædskiftet er hvid- og rødkløver samt konservesærter, som er dynamoerne i sædskiftet. De fikserer kvælstof til de efterfølgende afgrøder. Vinterhvede kræver særlig opmærksomhed i sædskiftet og er derfor placeret efter ærter og kløver. Der er nogle år, hvor lus kan blive et problem, men så har alle dem jo.
De vigtigste erfaringer med sædskifte
- Positive: Det gode ved sædskiftet er, at der er taget højde for håndtering af rodukrudt som skræpper og kvik inden frøgræs
- Negative: Det er træls, at rodukrudt som tidsler, følfod og skræpper i meget høj grad er med til at sætte dagsordenen for sædskiftet.
Jordbehandling
Tidsler bekæmpes med sen forårspløjning og derefter såes vårbyg. Der bruges en bred slåmaskine, der kan slå toppen af tidslen, når kornet har sat aks.
Overvejelser omkring økologisk planteproduktion uden konventionel gødning
Frøgræs og vinterhvede erstattes af vårsæd, som f.eks. byg og havre. Andre afgrøder som sojabønner, vinterhestebønne overvejes. De kunne måske være gode alternative afgrøder i fremtiden.
Gode råd til andreplanteavlere omkring sædskifte
- Sørg for god etablering af afgrøden.
- Hold øje med kolonier af rodukrudt. Sætter selv stokke som markering og giver ekstra behandling med gennemskæringsharve.
- Få styr på rodukrudtet fra starten. Hav et markkort med, så pletter med ukrudt kan markeres til senere brug.
- Gød jorden op med kløver og andre bælgplanter og sørg for grønt plantedække i vinterperioden. Pas på det kvælstof, der er i jorden, ved at så efterafgrøder, så næringsstofferne ikke udvaskes.
Afsluttende kommentar omkring udfasning af konventionel gødning
Udfasning af konventionel gødning vil få konsekvenser. Nogle vil stoppe og andre kæmpe videre med lave udbytter. Afgrøder som frøgræs bliver svært og flere økologiske husdyrproducenter ville være en fordel. Måske kunne konventionel gødning på konsumvarer forbydes til at starte med!?
Se 10 cases om økologisk planteproduktion
- Anders Lund, Aastrupgaard
- Asger Overgaard, Tinghøjgaard
- Christian Bach, Gammelgaard
- Christian Jørgensen, Vibygård Gods A-S
- Janni og Peter Sørensen, Skovlund
- Peder K. Iversen, Hald hovedgård, Kalø gods & Fussingø
- Per Bundgaard, Bundgaard
- Torben Matthiesen, Jennelgård
- Torsten Wetche, Hvanstrupgård
- Per Grupe, Mørdrupgård