Peder K. Iversen, Hald hovedgård, Kalø gods & Fussingø

30. august 2012 af: Marie-Louise Simonsen

Sædskiftet er flydende. Det, der styrer sædskiftet, er markedet, mængden af ukrudt og den mængde kvælstof, der er til rådighed. Sørger gerne for at have 1/3 af arealet med efterafgrøder. Frøgræs kræver mest opmærksomhed og bedst placering i sædskiftet.

1050 ha, JB. 2-7, planteavl til korn, frø og salgsafgrøder

Det bliver vanskeligt at dyrke frøgræs uden tilførsel af gødning

"Vi har lagret vores erfaringer til senere brug" fortæller Peder. Han forstiller sig at udbytterne falder 20-23 % i rene kornafgrøder. "Måske kan noget af dette tab reduceres ved samdyrkning af korn og bælgplanter" siger Peder og forsætter "frøgræs bliver vanskeligt at dyrke uden tilførsel af gødning, så der vil blive ændret på vores sædskifte ved en udfasning af konventionel gødning."

Peder har tænkt over hvordan de vil klare en udfasning. Lige nu tvinger økonomien ham til at benytte gødningen så længe den findes og må bruges og alle andre benytter den. "Afgasset biomasse fra et biogasanlæg kunne være attraktivt som gødningsmiddel, så det er helt klart en af de muligheder vi går og overvejer." slutter Peder.

Peders bud på fordele, udfordringer og løsninger ved udfasning af konventionel gødning

Fordelene ved udfasning

Økologer bliver tvunget til at tænke bredere og tænke mere på oplevelser og omgivelser. Måske skal vi til at være naturforvaltere nogle af os.
Det giver øget tillid for forbrugerne at vi kan sige vi ikke bruge konventionel gødning.
De konventionelle vil også komme til at købe mindre kunstgødning ind, når vi ikke aftager deres gødning. Det er da meget positivt.

De største udfordringer ved udfasning

Sædskiftets nye sammensætning. Frøgræs bliver svært, når der ikke er gødning til det. Der skal mere kløvergræs og bælgsæd ind i sædskiftet for at klare mindre input af gødning.

Mulige løsninger

Afgasset biomasse fra et biogasanlæg. Enten fra gårdanlæg eller fællesanlæg.
Lave aftaler direkte med modtager omkring afsætning af korn.
Samarbejde med kvægnaboer, hvis der er nogen i nærheden.

Sædskifte

Korn m. udlæg: 4 t/ha
Kløvergræs: 5-6000 FE/ha
Vårsæd: 4 t/ha
Gulerødder: 80 t/ha
Hestebønne, lupin eller ært: 3 t/ha
Korn: rug, havre eller byg: 4 t/ha

Gødning

Ca. 80% af gødningen er importeret konventionel svine- og kvæggylle. De sidste 20% er importeret økologisk kvæggylle samt eget kvæg dybstrøelse. Gødningen fordeles jævnt med 70 kg N/ha til alle afgrøder med et kvælstofbehov.

Sædskifteprincip

Sædskiftet er flydende. Det, der styrer sædskiftet, er markedet, mængden af ukrudt og den mængde kvælstof, der er til rådighed. Insekter kan nogle gange være med til at ændre sædskiftet.

Sørger gerne for at have 1/3 af arealet med efterafgrøder, kløvergræs, ren kløver eller gul sennep, efter korn. Det, der kræver mest opmærksomhed og bedst placering i sædskiftet, er frøgræs.

De vigtigste erfaringer med sædskifte

Positive: Vi har en god udnyttelse af forfrugtsværdierne samt lavt ukrudts- og sygdomstryk til den efterfølgende afgrøde. Og at det kan efterkomme markedsønsker.
Negative: Desværre er der en del udvaskning af kvælstof og kalium ved rodukrudtsbehandling ved stubharvning. Der er mange sårbare vandmiljøer og dræn, der løber ned til vandløb og søer, hvilket kræver en del overvejelser omkring sædskiftet.

Jordbehandling

Der pløjes før forårskorn og før bælgsæd i efteråret. Der skrælpløjes og stubharves ved tidlig afgrødehøst.

Overvejelser omkring økologisk planteproduktion uden konventionel gødning

Sædskiftet skal ændres en del, når konventionel gødning bliver udfaset, andelen af kløvergræs og bælgplanter skal f.eks. øges. Måske noget samdyrkning af korn og bælgplanter. Der kommer en øget del med vårkorn, mens frøgræs og vintersæd ryger ud af sædskiftet.

Gode råd til andreplanteavlere omkring sædskifte

Vær opmærksom på ukrudtsbehandling. Gør økonomien op for ukrudtsbekæmpelsen - er udvaskningen større end det mer' udbytte, der bliver?
Variation i sædskiftet

Afsluttende kommentar omkring udfasning af konventionel gødning

Økologer skal tænke bredere og tænke mere på oplevelser og omgivelser. Økologer skal måske til at være naturforvaltere. De kunne så striber med blomster, have billebanker og i det hele taget have en produktion, der tilgodeser forskellige dyr og naturtyper. Tænk evt. på at lave aftaler direkte med modtager omkring afsætning af korn.

Regeringen kunne måske tænke på økologer, som et godt bud på at få 15 % mere natur i fremtiden via noget støtte.