Per Grupe, Mørdrupgård
80 ha plus 90 ha forpagtet, JB. 4-7, planteavl til fremavl.
Sædskifte
- Korn: 3-4 t/ha
- Grøngødning eller bælgsæd
Gødning
Der importeres konventionel svinegylle, hønsegødning og dybstrøelse fra økologiske kvæg. Gødningen gives til kornet i sædskiftet.
Sædskifteprincip
Sædskiftet er flydende. Der ses på 3 ting når sædskiftet planlægges: markedsmekanismer, forfrugt og forventninger til den enkelte marks potentiale. Det er vigtigt med pæne marker, der ikke mistrives, afgrøderne skal helst kunne matche ukrudtet. Der dyrkes specialkorn på Mørdrupgaard, som skal have særlig opmærksomhed og god sædskifteplacering.
De vigtigste erfaringer med sædskifte
- Positive: Det er dejligt, at sædskiftet giver mulighed for at minimere rodukrudtet.
- Negative: Desværre er rodukrudtsbekæmpelse ofte en bekostelig affære.
Jordbehandling
Der pløjes ved Sct. Hans og sås grøngødning. Det er vigtigt at plovens skær overlapper ved vendinger, så hele arealet dækkes og den bedste behandling opnås.
Overvejelser omkring økologisk planteproduktion uden konventionel gødning
Sædskiftet skal som sådan ikke ændres, men det skal måske strammes op og lægges mere fast. Der er ikke plads til pludselige indskydelser, men der skal dog være plads til nytænkning. Vårsæd frem for vintersæd. Det kræver mindre gødning at dyrke, hvilket er vigtigt, når der ikke er meget gødning til rådighed, hvilket er tilfældet i flere dele af Danmark.
Gode råd til andreplanteavlere omkring sædskifte
- Grøngødning, i hvert fald hos dem, der ikke har 70 kg N til rådighed. Det er bedre med to gode marker og en grøngødningsmark, end 3 halvdårlige marker med afgrøder.
- Hop ikke over, hvor gærdet er lavest. Hold øje med, hvad der har været på marken og læg en plan for, hvad der skal være i fremtiden.
- En kraftig afgrøde, er det der konkurrerer bedst. Steder der er dårligt sået viser dette tydeligt.
- Radrensning er godt til at kontrollere ukrudt, men husk at så udlægget til tiden. Hav evt. frontmonteret radrenser og såning af udlæg samtidig.
Afsluttende kommentar omkring udfasning af konventionel gødning
Inspiration til et godt sædskifte skal hentes fra udlandet og i det hele taget andre landmænd. Det er selvfølgelig kun dele af andres idéer, der kan tages med hjem, det skal jo tilpasses den gård, man selv har.
Se 10 cases om økologisk planteproduktion
- Anders Lund, Aastrupgaard
- Asger Overgaard, Tinghøjgaard
- Christian Bach, Gammelgaard
- Christian Jørgensen, Vibygård Gods A-S
- Janni og Peter Sørensen, Skovlund
- Peder K. Iversen, Hald hovedgård, Kalø gods & Fussingø
- Per Bundgaard, Bundgaard
- Torben Matthiesen, Jennelgård
- Torsten Wetche, Hvanstrupgård
- Per Grupe, Mørdrupgård